Første kig på Microsoft Office 2003

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 31. oktober 2003.


Microsoft Office 2003: Den nye Office-pakke fra Microsoft byder ikke på de store forbedringer i forhold til at skrive et brev eller opbygge et regneark. De fleste af forbedringerne ligger skjult under overfladen og retter sig hovedsageligt mod de store it-kunder. Men igen kan man konstatere, at Microsoft er mester i markedsføring: Nu bruges Office-pakken til at sælge servere med, for uden de rigtige Microsoft-servere falder en stor del af funktionerne væk.

Der kommer seks versioner af Microsoft Office 2003. Office-familien omfatter i alt 11 produkter og fire serverplatforme.
For første gang kom den danske version samtidig med den amerikanske.

Den nye version af Microsofts kontorpakke er på gaden. Computerworld har kigget under coveret på verdens mest brugte applikationer.
XML-kontoret
For nu at tage det vigtigste spørgsmål først: Nej - der er ingen grund til at opgradere, hvis man er glad bruger af Office 97. Og ja - der er al mulig grund til at opgradere, hvis man satser hårdt på Microsofts .Net og Microsofts servere.
Microsoft har høstet guld siden et kvikt hoved i 1989 fik den ide at putte alle virksomhedens kontorprogrammer i samme kasse og kalde den Microsoft Office. I begyndelsen var den eneste form for integration dog, at alle produkter faldt samtidigt ud af kassen, når man vendte den på hovedet.
I dag er integration nøgleordet, og Office 2003 er da også den mest integrerede version af kontorpakken indtil nu. Det er også en version, der kun kører på Windows 2000 og Windows XP, så brugere af ældre kontorpakker på ældre Windows-versioner skal opgradere hele maskinen.

Ikke alt er med i pakken
De største opdateringer er sket med epost- og kalender-programmet Outlook. Resten har fået mindre ændringer. Men et par programmer, der ellers hører med til Office-familien, har Microsoft valgt at holde uden for pakkerne. Det er InfoPath 2003, som er et formularbaseret indtastningsprogram, hvor data lagres som XML. Dermed er det et program, som kun er anvendeligt i forretningssammenhæng. Adobe Acrobat kan udføre tilsvarende funktioner, og her er klienten gratis.
Langt mere nyttigt for almindelige brugere er det nye OneNote. Det er et program, der fungerer som en form for elektronisk arkiv til tekst, billeder, grafik og lydoptagelser.
Men dette program er ikke med i de normale Office-pakker, hvilket er synd, fordi det netop kunne have givet gode argumenter for at opgradere en ældre Office-pakke.
Herunder følger de væsentligste ændringer.

Outlook
Nu er Outlook blevet kolonnebaseret, hvilket betyder at visningspanelet er flyttet til at være en kolonne i højre side. Og funktionspanelet i venstre side, der før viste en blanding af funktioner og postmapper er nu rent funktionsorienteret, hvor der oven over dette er kommet et informationspanel, der skifter indhold alt efter hvilken funktion, man har valgt. Det hele virker naturligt og fornuftigt, og man savner slet ikke det gamle design. I øvrigt er indikationen af "ny-post", blevet ret flot med en transparent lille note.
Under overfladen er der dog sket meget. Nu vises HTML-post ikke automatisk, så indlejret fjendtlig HTML-kode ikke uden videre kan ramme en Outlook-bruger. Også spam-håndteringen er blevet kraftigt forbedret og minder konfigurationsmæssigt lidt om sikkerhedsniveauer i Internet Explorer. Microsoft anvender en intelligent analyse af e-posten, der også tager hensyn til format og type af indholdet i e-posten. Det er alt sammen gode nyskabelser. Men spam-filteret er ikke så effektivt, som løsninger fra Symantec eller McAfee, der begge fjernede mere snavs end Outlook i vores test.

Word
Ud over kosmetiske ændringer er der kommet en læse-modus, der minder noget om Adobe Acrobat-læseprogrammet. Smart, hvis man hurtigt skal læse større dokumenter igennem. Det er nu også muligt at vise to dokumentversioner side om side og bladre i dem synkront, så man let kan overskue ændringer mellem to versioner.

PowerPoint
Nu er der gendannelse af præsentationer som i Word og Excel. Der er bedre mulighed for medie-afspilninger og support af streaming media. Der er kommet endnu flere animationer og effekter, hvilket krydret med de forbedrede muligheder for at danne diagrammer og organisationsdiagrammer, giver helt nye muligheder for at skabe præsentationer.
Nyt er også muligheden for at pakke præsentationen ned, så brugere, der ikke har PowerPoint, også kan nyde den. Det sker ved at pakke et visningsprogram sammen med præsentationen. Og PowerPoint kan også gøre dette på cd, hvis der er en cd-brænder i computeren.

Access
Access, som er Microsofts lillebror til SQLServer, har også fået et overhaling. Ud over muligheden for at læse XML-filer er der kommet forbedrede analysemuligheder af databasen.

Excel
Der er nu mulighed for at definere dataarealer som datalister, der bliver markeret med en blå ramme. Excel ved, at det er en liste med data og håndterer dem intelligent for eksempel i forbindelse med grafer. Der er kommet forbedret SUBTOTAL-funktion, og statistikfunktionerne er reprogrammet. Endvidere er det muligt at vise to versioner af et regneark samtidig og dermed overskue ændringer.
Der er ingen nye grafer eller forbedrede grafikfunktioner, men der er mindre ændringer i HTML-eksporten.

OneNote
Det er klart stjernen i Office-familien. Det er blot synd, at denne applikation slet ikke er med i nogen af pakkerne. Applikationen er egentlig udviklet til Microsoft Windows XP TabletPC, hvor den er noget, man kunne kalde en notat-behandling. Det er muligt at integrere tekst, billeder, grafik, lyd og håndskrevne noter, hvis man har en tablet-pc.
Alt er organiseret i virtuelle mapper med faneblade. Og det gør det nemt at samle ustrukturede informationer til allehånde projektbaserede aktiviteter. Det er nemt at klippe og klistre fra websider, dokumenter og regneark, hvor al bagudliggende intelligens dog forsvinder. Der kan indføjes billeder og indscanninger, og der kan optages lyd via den indbyggede lydoptager. Snedigt til mødereferater.
Der kan ikke indlejres dokumenter, og eksportmulighederne er begrænset til at kunne offentliggøre en mappe som HTML-sider.
Applikationen er helt rigtig tænkt fra Microsofts side og opfylder et behov for at kunne opbevare alle de små løse informationsbidder, som vores dagligdag er fuld af.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere