Pocket PC 2003 viser vej

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. oktober 2003.


Det er lettere at komme på allehånde WiFi-netværk med Pocket PC 2003 end at konfigurere Windows XP til trådløse netværk.

Det er nemt at koble HP's iPaq 2210 på trådløse net. Enheden med styresystemet Pocket PC 2003 viser ganske enkelt et netværksikon og så er man på. Er der flere netværk, kan man vælge netværk. Hvis netværket er krypteret, beder enheden om en netværksnøgle. Simpelt og godt.
Samme enkelthed er indbygget i Bluetooth-konfigurationen, hvor Microsoft har præsteret at simplificere den ofte komplekse konfiguration. Man finder med det samme ud af, om der er Bluetooth-enheder i nærheden, og om man har de rigtige profiler, så man kan bruge disse enheder til noget fornuftigt.
Og Microsoft har ikke samme minimalistiske holdning til Bluetooth-profiler som Palm. De kan opdateres. Det lyder selvfølgeligt, men er det langt fra i vores forbundne verden.
Manglende kryptering
Også sikkerheden er forbedret. Der er IPSec/L2TP, 128-bit SSL og 128bit CAPI indbygget. Dertil kommer en gennemført understøttelse af sikkerhedscertifikater.
Beklageligvis har Microsoft ikke lagt kryptering af data ind i systemet. Her fører Palm på points. Palm og Nokias Communicator er de eneste lommecomputere, man - ud fra en sikkerhedsmæssig betragtning - kan holde til at miste. Der er dog flere produkter på markedet, for eksempel fra PointSec, der klarer krypering af dataindhold.
Men det er vigtigt til professionelt brug, at styresystemet som standard indeholder mange egenskaber. Derved kan en it-supportfunktion trygt bede brugeren om at nulstille enheden i tilfælde af problemer uden at skulle tænke på, at der skal installeres ekstra software, før alle funktioner er genetableret.
Resten af softwaren i Pocket PC 2003 har også fået en overhaling. Specielt er epost-programmet blevet forbedret, så det er blevet nemmere at sende post, samtidigt med, at man lettere kan overskue modtaget post. Også den indbyggede internet-browser er blevet opdateret og understøtter nu HTML 4.0, XML, xHTML, CSS, Jscript 5.5. Animerede GIF-filer kan nu afspilles. Også WAP-understøttelsen er bedre, idet WTLS, UAProf og WAP 2 nu håndteres.
Microsoft angiver, at browseren skulle være blevet bedre til at klemme web-sider ned på den lille skærm. Men det virker nu ikke sådan; faktisk gik det oftere galt end med forgængeren, specielt med de mere komplekse sider. Men når det gik godt - tja så virkede det bedre.
Endelig er der kommet en forbedret medie-afspiller, bedre understøttelse af tastaturer og digitale medier. Kort sagt alt har fået et overhaling til det bedre.
Og de nyeste enheder viser forbedrede skærme og længere batterilevetider, så Pocket PC er nu virkelig ved at være moden til professionel anvendelse.

billed:
Det er enheder som denne HP iPaq 2210 med Bluetooth, der skal bane vejen på lommecomputer-markedet ifølge analysevirksomheden IDC. Enheder uden kommunikation er nemlig ved at glide ud. Se artiklen Pda'ens dage er talte.
Pocket PC 2003 har forbedret kommunikationsdelen. Det er nemt at etablere forbindelse på en Palm lommecomputer, men det er endnu nemmere på en Pocket PC. Denne statusskærm fra en Bluetooth-forbindelse er eksemplarisk.

boks:
Nyt i Pocket PC 2003
De vigtigste nyheder i Pocket PC 2003 ligger netop også på kommunikationsområdet. Her er understøttelsen af Bluetooth og WiFi (IEEE 802.11) blevet betydelig bedre. Det gør det lettere for fabrikanterne at bygge enheder, der understøtter netværk og dermed følge tidens kommunikations-tendenser. HP har for eksempel fulgt annonceringen op med flere enheder, der understøtter Bluetooth og WiFi.
Pocket PC 2003 er bygget på en Windows CE 4.3 kerne, der har gennemgået en større optimering. Det giver bedre mulighed for baggrundsaktiviteter som netværk og reformatering af dokumenter.
Der er også understøttelse af IPv6, indbygget VPN og en light-udgave af Microsofts .Net-rammesystem.
Men det er inden for netværkskonfiguration, der er sket de største ændringer. Microsoft har implementeret noget, som de kalder Zero Configuration Wizzard. Bag dette lidt selvmodsigende navn skjuler sig markedets nemmeste WiFi og Bluetooth-konfigurering. JOSS




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere