Teknik og forretning skal smelte sammen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. oktober 2003.


Optimering af it skal frigøre de ressourcer, som skal drive den næste store investeringsbølge, siger topchef Christopher Lochhead fra Mercury Interactive. Danske Premitech er enig og fremhæver behovet for at kende forretningens it-hjerteslag.

Opsving
Det bliver optimeringer, der driver det næste opsving. Det mener Chief Marketing Officer Christopher Lochhead fra Mercury Interactive, der har specialiseret sig i optimering af applikationsinstallationer.
- I dagens it-virkelighed er 80 procent af it-budgettet reserveret til drift, mens de sidste 20 procent bruges til de allermest nødvendige investeringer. Det er simpelthen ikke nok til at accelerere it-udviklingen, for eksempel mod mere avanceret anvendelse af trådløse netværk. Pengene må komme fra besparelser i driftssammenhæng, og disse besparelser kommer fra bedre styring af en virksomheds it-miljø, siger han.

Lær af industrien
Christopher Lochhead sammenligner it-branchens situation med udviklingen inden for produktions-sektoren for ganske få år siden.
- Her skete der en massiv optimering og rationalisering. I dag er det netop den sektor, som klarer sig bedst. Det skyldes, at fokus i dag ligger på at kunne levere kvalitet. At kunne levere produkter, der virker og er tilpasset kunderne samt at kunne tilpasse sig ændringer i markedet. Det er præcis det, som it-branchen har problemer med, mener Christopher Lochhead.
- Indtil it-branchen har lært det, vil BTO (Business Technology Optimization) være det vigtigste værktøj til at få de nødvendige besparelser frem, og dermed accelerere en udvikling.
Mercury Intereactive er i løbet af de sidste tre år gået fra belastningstest til at udvikle it-styringssystemer, og applikationsydelsestest. Men den traditionelle systemadministrationsbranche er også på vej i den retning.
Computer Associates har for eksempel i denne sommer annonceret deres Sonar-teknologi, der kan scanne et netværk for applikationer og deres sammenhæng. Kobles disse oplysninger med en værdisætning, kan der etableres en omkostningsstruktur for en virksomheds it-systemer.

It-hjerteslag
Danske Premitech er også i BTO-branchen, men anvender i modsætning til Mercury Interactive en agentbaseret teknologi, hvor aktuelle driftsdata opsamles på en central server. - Teknik og forretning skal smelte sammen, så hurtigt som muligt, og BTO vil drive den udvikling. For tre år siden drejede det sig om at bruge teknologien til at tjene penge, i dag drejer det sig om at spare penge. Her skal man kende virksomhedens it-hjerteslag, siger administrerende direktør Jan Ishøj Nielsen, Premitech.
Han fortæller, at ydelsesforbedringer på 200 procent eller mere er normale ved softwareløsninger. Men systemerne skal være relativt komplekse, før der kan skjule sig ydelsesforbedringer i dem.
- Vores erfaringer siger, at der normalt skal være tre hundrede brugere eller flere, før BTO virkelig giver noget. Og det ved en agentbaseret løsning, hvor der ikke skal bruges ressourcer på at vedligeholde kunstige testtransaktioner, siger han.
Jan Ishøj Nielsen fortæller, at BTO også kræver ressourcer, som der skal være plads til i en virksomheds it-organisation.
- Ved at anvende reelle brugerdata er det nemt at finde ydelsesproblemer uden at skulle vedligeholde specielle teststransaktioner. Testtransaktioner skal nemlig vedligeholdes og kvalitetssikres, og it-organisationen skal være indrettet dertil, siger han.

Billedtekst:
- Der er rigtig mange penge at hente ved at optimere softwareløsninger. Det er præcis, hvad markedet efterspørger i øjeblikket, siger Jan Ishøj Nielsen, adm.dir. for danske Premitech, der leverer BTO-systemer.

Billedtekst:
Chief Marketing Officer Christopher Lochhead fra Mercury Interactive mener, at den næste bølge af it-vækst vil blive finansieret gennem besparelser i it-drift.

Boks:
Om markedet for testværktøjer
Den israelsk-amerikanske virksomhed Mercury Interactive har ifølge Gartner omkring halvdelen af markedet for testværktøjer, mens andre store virksomheder som Rationel og Compuware har henholdsvis 15 og 10 procent.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Sr. Functional Architect - SAP

KMD A/S

Product Owner

Gpv International A/S

Data Engineer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.