System i billederne

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. oktober 2003.


Arkivprogrammer er midlet til at få orden i alle sine digitale billeder, der ellers har en tendens til at flyde rundt på harddisken. ACDSee 6.0 er et godt bud på et arkivprogram, der kan mere end bare vise billeder.

digitalt fotoalbum
Alle, der har et digitalkamera, kender situationen. Man har en samling af mapper med billeder, hvor alle billeder hedder noget med DSC til fornavn. Vi ved alle, at man burde få omdøbt billederne eller få dem puttet i mapper med sigende navne. Men ofte får man det aldrig gjort.
Windows XP har indbygget lidt primitiv billedarkivering, men der kan ikke søges på nøgleord eller foretages alternative grupperinger - det kræver et separat arkivprogram.
Der er flere programmer af denne type på markedet, hvor der indtil nu er to, som er specielt udbredte. Det er ACDSee og ThumbsPlus. Også Adobe vil gerne ind på markedet med deres Photoshop Album, der dog indtil nu ikke har kunnet bruge europæiske datoformater. Det gratis billedprogram IrfanView har ligeledes arkivfunktioner, der dog ikke er særligt udviklede. ACDSee, der lige er kommet i version 6.0, har snuppet et par gode ideer fra Adobe Photoshop Album, og gør det til et af markedets bedste bud på et billed-arkivprogram.

Gode arkivfunktioner
Arkiv-funktionerne er nemlig blevet kraftigt udbygget, sådan at billederne let kan gives nøgleord. Før var det et hestearbejde at give billederne nøgleord. Nu opretter man simpelthen nøgleord, og tildeler dem til billederne. Dertil er der en kalender-funktion, sådan at man kan finde alle billeder taget på en bestem dato. Og det er ligegyldigt, hvilken mappe, de befinder sig i.
Smart, hvis man har samlet billeder fra flere fotografer for eksempel fra en fødselsdag. Programmet kan også hjælpe med at suge billederne ud af ens digitalkamera. Og tilmed omdøbe dem på vejen. Navnet kan for eksempel være optagetidspunktet. Dermed slipper man for navnesammenfald, og billederne får automatisk et mere sigende navn end for eksempel PIC0717.
Ud over at holde styr på digitalbilleder kan programmet generere billedalbum til web, rotere, udskrive og redigere billederne. Specielt den sidste funktion er blevet kraftigt forbedret, og fjerner i nogen grad behovet for et decideret billedbehandlingsprogram.
ACDSee 6.0 kan også tage en flok billeder og behandle dem bundtvis. Det kunne for eksempel være at omforme dem alle til GIF-format, samtidigt med at de formindskes 300 procent og omdøbes.
Derudover kender programmet til offline-arkiver. Det betyder, at man kan flytte billederne til en cd, og ACDSee kan stadigvæk vise dem som miniaturer, og der kan søges på dem.
Og det er superpraktisk, når man begynder at få rigtig mange digitale billeder. Også mediefiler som video og audiofiler kan håndteres. Der kan endda rettes op på videofiler, hvor de mest almindelige formater understøttes.
Dermed er ACDSee 6.0 et af de bedste bud på et arkivprogram, selv om hastigheden ved visning er gået ned i forhold til de gamle versioner.

Billedtekst:
Ud over at holde styr på digitalbilleder kan ACDSee 6.0 generere billedalbum til web, rotere, udskrive og redigere billederne.

Boks:
ACDSee 6.0
Pris: 39 dollars ved download
Flere oplysninger:
www.acdsystems.com




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere