Vækst i vækstplanerne

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. oktober 2003.


Det ligner et paradoks, men brugen og tilfredsheden med vækstplaner har aldrig været større, selv om de fleste it-virksomheder ikke vokser - tværtimod falder de i den øjeblikkelige økonomiske nedtur.

Det hedder en vækstplan. Men det må være en lettere misvisende betegnelse for et stykke ledelsesværktøj, som i disse nedturstider aldrig har været mere udbredt og populært i it-virksomheder, hvor omsætning og indtjening er hårdt ramt af stagnation og fald.
En ‘styringsplan' eller ‘tjekliste' kunne være mere dækkende betegnelser.
Tallene i Deloitte & Touche-undersøgelsen IT-Vækstbarometer 2003 viser, at flere og flere bruger vækstplaner til at styre virksomhederne. Syv ud af ti virksomheder (70 procent) i den danske it-branche følger en på forhånd fastlagt og skriftlig vækstplan. En fremgang fra 66 procent sidste år.
Alle virksomhedsstørrelser, undtagen de mindste med fem til ni ansatte, har taget vækstplanerne til sig i endnu højere grad i år end i 2002. Jo større virksomhederne er, jo flere har en vækstplan. Næsten ni ud af ti store virksomheder (86 procent) med mere end 200 ansatte topper med en vækstplan.
Topcheferne siger i undersøgelsen, at de er tilfredse med deres vækstplaner. Af de virksomheder, der har vækstplaner, svarer mere end otte ud af ti (84 procent), at vækstplanen har hjulpet til at styre virksomheden.
Størst er tilfredsheden i virksomheder med 50-199 ansatte - typisk en størrelse, hvor chefen ikke længere kan styre virksomheden over kaffebordet. Her er næsten alle virksomhederne tilfredse med vækstplanen (94 procent).
Brug for simple vækstplaner
Alle virksomhedsstørrelser går frem i tilfredsmålingen fra 2002 til i år - undtagen de små med fem til ni ansatte. Blandt de langsomst voksende virksomheder har ni ud af ti (90 procent) udbytte af en vækstplan - det er ikke overraskende deres situation taget i betragtning. De af alle har netop behov for at få kontrol over situationen. Mens det blandt de hurtigst voksende it-virksomheder kun er syv ud af ti (69 procent), som er glade for en vækstplan. De har så meget kul på, at de formentlig føler, at planen er unødvendig.
- Det er min erfaring, at det rigtige ikke nødvendigvis er alenlange planer og komplicerede strategier, der tit ender med kun at blive taget op af skuffen ved særligt festlige lejligheder, siger partner Kim Gerner, Deloitte & Touche Videncenter IT, Tele og Medier.
- Vi har i de sidste par år hjulpet mange virksomheder med at fastlægge simple og operationelle vækstplaner. Planer, der fokuserer på en eller to håndfulde betydningsfulde områder, der til gengæld skal have særligt fokus, og som man derfor styrer nøje efter og løbende følger op på.
Kim Gerner mener, at en vækstplan generelt kan aflaste ledelsen i en nedgangstid, hvor der skal bruges mange kræfter på krisestyring. Der er på forhånd udpeget de målepunkter, der skal holdes øje med. Det sparer tid.
På trods af fordelene viser det sig, at næsten syv ud af ti (68 procent) af de virksomheder, der ikke har en vækstplan, heller ikke har tænkt sig at lave en. For de langsomst voksende virksomheder er tallet 45 procent. Spørgsmålet er, om de vil være i stand til at ramme sejlrenden, når de skal vende skuden.

boks:
Noget at styre efter
Tendensen er klar i Deloitte & Touche IT-Vækstbarometer 2003: Jo strammere tider, jo mere har virksomhederne brug for nogle pejlemærker at styre efter for ikke at gå på grund.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere