Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 2. oktober 2003.
FORRETNING: Carlsberg er sprunget ud af medicinskabet og vil bruge en væsentlig del af deres forskningsmidler på at skabe biotek-virksomheder. Til formålet er Carlsberg ved at fremelske en iværksætterkultur.
Alle ledte forgæves efter fadølsanlægget. Sådan er det, når en af verdens kendteste øl-mærker, Carlsberg, holder hof på messer verden over. Men denne messes tema var langt fra det sædvanlige. Carlsberg var i Washington til verdens største biotekmøde, Bio2003, og forklarede en lettere undrende forsamling af tørstige gæster, at nu trækker Carlsberg i hvide kitler for at forske efter nye lægemidler.
"Vi kunne have valgt fødevarer. Men vi er meget omhyggelige med, hvad vi bruger Carlsberg-navnet til og vil ikke misbruge det. Hvis vi går ind i andre områder inden for levnedsmidler eller functional foods, så er der en fare for, at man vil mistænke os for at udnytte Carlsbergnavnet til bare at sælge levnedsmidler. Vi diskuterede i både bestyrelsen og direktionen, om det var det, vi ville, men blev enige om at fokusere på medicinaludvikling. Samtidig sagde vi til hinanden, at vores biotekforskning skal kunne stå uafhængig af Carlsberg-navnet," siger Carlsbergs forskningsdirektør Klaus Bock.
Carlsberg Recearch Center, der ligger på toppen af Valby bakke, har fået en ny vision. Nu hedder det, at man bør integrere en bred vifte af naturvidenskabelige discipliner for at skabe nye muligheder inden for brygning og bioteknologi. Tre fokusområder er navngivet. De to er kendte og henvender sig direkte til øl-forretningen; nemlig maltning, brygning og gæring som den ene og udvikling af nye bioteknologiske produktionsprocesser til især ølproduktion som den anden, mens det tredje område, der handler om at bruge bioteknologi til at finde nye lægemidler, er nyt.
"Jeg tror altid, at folk tænker på øl, når navnet er Carlsberg. Men faktisk har vi en meget lang tradition for grundforskning med høj videnskabelig integritet. Vi har en solid værktøjskasse med ekspertise inden for proteomanalyse, genetik, kemi, syntese og analyse. Vi har meget avanceret udstyr, og endelig er hele Carlsbergs organisation historisk set gearet og meget erfaren til at lede biologiske forskningsprojekter," siger Ole Thastrup.
Medicinmænd og iværksættere
Ole Thastrup blev hentet til Carlsberg i begyndelsen af året for at lede det nye område, der har fået navnet BioSector. Han kom fra en stilling som grundlægger og videnskabelig direktør i biotekselskabet Bioimage og var inden da ansat i Novo Nordisk. Interessant er det også, at Carlsbergs nyudnævnte bestyrelsesformand Povl Krogsgaard-Larsen også har en medicinsk baggrund og blev hentet fra stillingen som rektor for Danmarks Farmaceutiske Højskole.
"Dette betyder ikke nødvendigvis, at Carlsbergs nye aktiviteter skal lede til en ny Novo Nordisk eller Lundbeck," understreger både Klaus Bock og Ole Thastrup.
Carlsberg vil ikke selv producere medicin. Håbet er, at der fra toppen af Valby Bakke skal fødes nye projekter, der enten kan modnes til at stå på egne ben som selvstændige virksomheder eller kan patenteres og generere licensindtægter. Sådan lyder forretningsideen. Men bag den hviler et andet håb: At Carlsberg gennem BioSector kan tiltrække og inspirere iværksættere både i egen organisation og i de akademiske universitetsmiljøer, som øl-kæmpen i mere end 100 år har plejet tæt.
"Vi skaber en aktiv spin out-politik. I modsætning til mange virksomheder, der er bange for at miste deres dygtigste forskere, vil vi gerne tiltrække folk med iværksætterevner, som vi kan sende ud igen med fod under eget bord. Vi opfordrer dem til at gøre det, for man kan alligevel ikke holde på entreprenører. De søger derhen, hvor mulighederne er. Der er relativt få procent af dem i Danmark, men de få, der er, kan være mange penge værd både direkte og indirekte. Folk, der har den dynamik i sig, skaber også dynamik omkring sig," siger Ole Thastrup, der selv har en entreprenør i maven.
Lille forskerpark
BioSector huser allerede fire - snart fem - projekter, hvoraf de tre er inden for lægemiddelområdet. Et eksempel er et projekt, der er tæt på at have vist sit værd, og hvor Carlsberg har udviklet en teknologi, der kan identificere en lægemiddelkandidat ved at scanne tusindvis af kemiske stoffer over for hundredevis af lægemiddeltargets på en gang.
Detaljer er Ole Thastrup ikke meget for at gå i. Projekterne er unge, og arbejdet går med at søge patentbeskyttelse, hvilket foretages af Carlsbergs egen patentafdeling. Hensigten er at modne projekterne i to til tre år, til teorien bag kan bevises i praksis (proof of concept). Siden skal de etableres som selskaber og hente finansiering. Enten hos Carlsbergs egen finansieringsvirksomhed eller ved ekstern finansiering. Allerhelst en kombination af begge.
Selskaberne får tilbudt lokaler på Valby Bakke, hvor bygningerne er forberedt som en lille forskerpark til at kunne huse flere selskaber med adgang til instrumenter og ekspertise.
"En hel del af projekterne vil komme fra vores eget forskningsmiljø, og en del - håber vi - kommer udefra i takt med, at nyheden om vores aktiviteter spredes," siger Ole Thastrup.
Arv og strid
Carlsberg huser selv et forskningscenter med omtrent 170 personer, hvoraf cirka 100 forskere er beskæftiget med henholdsvis industriel forskning og akademisk grundforskning. Carlsbergfondet, der ejer forskningscentret CRC (Carlsberg Research Center), blev grundlagt i 1876 af brygger J. C. Jacobsen, da han efter en legendarisk strid donerede sin formue til fondet for at undgå, at sønnen Carl Jacobsen skulle arve formuen.
Fondet skal bl.a. ifølge statutten støtte kunsten og videnskaben, og derfor har Carlsberg siden drevet grundforskning. Beslægtede forskningslaboratorier findes i selskaber andre steder i verden med det noget større franske Pasteur-institut fra 1888 og amerikanske Bell Labs fra begyndelsen af 1920'erne som kendte eksempler på private forskningsinstitutter med stor videnskabelig integritet.
Historien og mødet mellem kunst og videnskab gennemsyrer den lille forskerpark i Valby. På Ole Thastrups kontor hænger et maleri af Michael Ancher i original. I stueetagen står stadig de apparater og kolber, hvormed Peter Lauritz Sørensen i 1909 skabte begrebet pH til at angive en opløsnings surhedsgrad.
Et par skridt længere inde i bygningen står et af Danmarks få MSMS-massespektrometre (to i forlængelse af hinanden, derfor betegnelsen MSMS) til at opklare kemiske strukturer. Og sammen med en omfattende samling af NMR-instrumenter og røntgenkrystallografer har man et solidt grundlag for kemiske analyser. Et nyt anlæg til screening af lægemiddelkandidater i mammale celler vidner om det nye fokusområde.
Carlsberg professor
Carlsbergsfondet er den eneste institution uden for universiteterne i Danmark, der har bemyndigelse til at udnævne professorer. Både forskningsdirektør i Carlsberg, Klaus Bock, og Morten Kielland-Brandt fra Carlsberg Laboratorium bærer begge titel af professor.
"Laboratoriet publicerer 70 videnskabelige artikler om året. Her har vi alle vores ph.d'er og langt de fleste af vores Post.Docs. Det er jo en kuvøse, hvor der sker en masse basal forskning på linie med, hvad der sker på universiteterne, for det står der i vores statut, at vi skal. Vi skal leve op til alle de samme succeskriterier, som de har på universiteterne, på nær, at vi ikke har elementær undervisning. Al den aktivitet giver et enormt flow af unge mennesker og skaber en vældig dynamik. Omtrent 70 procent af vores Post.Docs er udlændinge, hvilket sikrer, at vi altid har en god viden om, hvad der foregår omkring os," siger Klaus Bock.
Samtidig sikrer det Carlsberg et tæt forhold til universitetsmiljøerne, for det er her, mange af de fremtidige projekter skal komme fra.
"Det er i grænsefladen mellem akademisk og industriel forskning, vi vil se nye projekter og selskaber opstå i fremtiden," forklarer Ole Thastrup og nævner, at et projekt under Carlsberg BioSector kan være et, hvor en ekstern forsker kommer med en idÈ, der skal suppleres af Carlsberg-viden for at gå i luften.
"De projekter, der skal etableres, skal have indbyrdes afhængighed. Det betyder, at et projekt sandsynligvis falder til jorden, hvis den ene part trækker sig ud. Vi skal kunne se en mulighed for selv at gå ind i et projekt med de ekspertiser, vi selv besidder, før vi tager det ind. Ideen om, at succes ligger gemt i Èn famøs opfindelse, er noget sludder. Sådan fungerer det ikke. Jeg tror til gengæld på, at succes ligger gemt i at skabe rammer, der støtter idÈudvikling. Innovation skal ledes. Det er det, vi tilbyder, og det er noget, vi har en lang tradition for her på stedet," siger Ole Thastrup.
Om ti år
15 mennesker har Ole Thastrup indtil videre fået til BioSector. I runde tal er der tilfaldet ti millioner kroner til satsningen, hvilket svarer til en tiendedel af de samlede ressourcer i Carlsberg Research Center. Ledelsen forventer dog, at BioSector vokser og kommer til at fylde en væsentlig del af Carlsberg Research Center.
"Succes betyder ikke, at der skal flyde licensindtægter tilbage til os. Vores succes ligger i de selskaber, der dannes. De skal skabe værdi i den verden, de bevæger sig ud i. Hvis vi kan danne nye biotekselskaber, og hvis vi kan lave spin out-virksomheder, så er det succesfuldt. Antallet kan jeg ikke sige noget fornuftigt om. Det er jo ikke en satsning, der kan konkluderes om to år. Dette er langsigtet og noget, vi må vurdere om fem-ti år for at se, om det er bæredygtigt," siger Klaus Bock og skal til at slutte, da han bryder ind igen:
"Mæcenvirksomhed foretages af fondet og ikke af bryggeriet. Vi må se forretningsmæssigt på dette. Det skal skabe en langsigtet værdig, og vi hører heldigvis til en af de få spillere herhjemme, der har råd til at tænke langsigtet. På langt sigt kan det give stor værdi for vores ejere. Kan vi være med til at skabe virksomheder i det danske samfund, der giver værdi ved aktiekurser, overskud eller arbejdspladser alt efter, hvilke succeskriterier man hælder til, så er det også værdi for Carlsberg," siger Klaus Bock.
Billedtekst:
Ole Thastrup (billedet) er en af to medicinmænd, der i år er kommet til Carlsberg. Den anden er Carlsbergfondets nye bestyrelsesformand Poul Krogsgaard-Larsen. Carlsbergs bioteknologiske ekspertise skal nu bruges til at skabe nye lægemiddelvirksomheder.
Citat:
Jeg tror altid, at folk tænker på øl, når navnet er Carlsberg. Men faktisk har vi en meget lang tradition for grundforskning med høj videnskabelig integritet.
