Næsten uundværlige mediedimser

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. september 2003.


Det syder og bobler i konvergensgryden. Vi kigger på en IEEE802.11b enhed der kan afspille MP3 og en læser til RAM-moduler, der kan vise video.

Flytteri

De to produkter, som vi tester denne gang, er repræsentanter for et marked, der indikerer, at vi ønsker en fleksibel omgang med vores digitale medier. Pc'en er i dag det foretrukne redskab for frembringelse af digitale medier i hjemmene. Men stue-pc'er er i dag en illusion for alle andre end amerikanere og teenagere. Derfor skal medierne flyttes fra pc'en ind i stuen. Og det er lige præcis det,de to testede enheder kan klare.

AITO A-62001
Der er flere fabrikanter, der har enheder, som kan vise digitale fotos fra rammoduler på et tv.
Men AITO A-62001 er den eneste enhed, som vi har set, der også kan afspille MP3-filer og vise MPEG-1 video. Alt fra CompacFlash, SD, MMC, SmartMedia eller Memory-stick rammoduler Ser enheden en videofil på et rammodul med en indkodning svarende til en videocd, så bliver den vist på tv'et. Og det er smart. Det kræver cirka 10 megabyte per minut at indkode i vcd-kvalitet, hvilket betyder, at der lige kan være to Simpsons-episoder på et 512 megabyte rammodul til 600 kroner. Eller alle cd'er med Rolling Stones.
Er der brug for at kunne afspille musik eller vise video i begrænset omfang er AITO A-62001 ret genial.
Den indeholder ingen bevægelige dele, den er lille, diskret og nem at gemme væk. Den styres via en fjernbetjening og et menusystem, der er brugbart. Den kræver ingen installation og kvaliteten er brugbar.
Derved er enheden umiddelbart anvendelig til alle sammenhænge, hvor man har brug for baggrundsmusik, men hvor man ikke vil sætte andet end et par store pc-højttalere op. Den er en perfekt afløser for alle de små 14 tommer tv med indbygget VHS, der står rundt omkring og viser produktvideoer.

Linksys Wireless-B Media Adapter
Linksys har denne gang bevæget sig uden for deres traditionelle rolle som fabrikant af it-udstyr. Linksys Wireless-B Media Adapter er nemlig en Ethernet 10BT/IEEE 802.11b netværksenhed med indbygget MP3 dekoder og billedfremviser. Den kræver en server i form af en Windows XP-pc, der deler to filmapper over netværket.
Den ene mappe skal indeholder digitale billeder, mens den anden skal indeholde MP3-lydfiler. Der understøttes JPG, GIF, TIF og BMP billedformater, mens MP3- og Microsofts WMA-lydfiler er understøttet på lydsiden.
Enheden opretter en forbindelse til mapperne og afspiller derefter indholdet på tv'et eller et stereoanlæg. Alt styres via menuer på tv'et og den glimrende fjernbetjening. Selve enheden er veldesignet med et futuristisk design, hvor antennen til det trådløse netværk giver et science fiction-præg, der passer perfekt til ethvert Startrek-hjem.
Enheden kan enten bruge et almindeligt 10 megabit/s lokalnet eller IEEE802.11b trådløst net. Den skal dog konfigureres via en fast forbindelse, idet parametre som DHCP-server eller trådløst opkoblingspunkt med mere lige skal indstilles. Siden Linksys er fabrikant af netværksudstyr, er enheden ikke for nybegyndere, idet opsætningen kræver et rimeligt netværkskendskab. Og dertil kræves der, at man har styr på sin firewall. Vi arbejdede et par timer på at få enheden til at fungere sammen med en McAfee Personal Firewall - uden held. Uden firewall eller med en Norton Personal Firewall fungerede den fint. I brug er det fint at kunne se sine digitalfoto på tv-skærmen og glimrende at kunne høre sine MP3-filer. Men det rigtig fede ville være, hvis enheden også havde en MPEG-4 dekoder indbygget. Men god videokvalitet kræver en konstant båndbredde over 700 kilobit/s, hvilket kan blokere et trådløst lokalnet. Her kræves IEEE 802.11g med 54 megabit/s før det virker fornuftigt.Men alt i alt er Linksys Wireless-B Media Adapter en nyttig enhed, der specielt henvender sig til brugere med et tv, et lokalnet og en pc, der er langt væk. Enheden kunne i professionel sammenhæng bruges til at vise billedshow på et tv, for eksempel i receptionen eller mødelokaler, hvor det er muligt at opdatere medie-indholdet meget nemt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere