Microsoft rammer plet med nyt tastatur

Microsoft har ikke haft stort held med at designe deres egen spilmus, men med spiltastaturet SideWinder X6 rammer de plet. Se her hvorfor.

Microsoft rammer plet med nyt tastatur

Microsoft indgik for et par år siden et partnerskab med spileksperterne fra firmaet Razer, hvilket blandt andet resulterede i den fremragende spilmus Habu, men desværre også i det noget mere tvivlsomme spiltastatur Reclusa.

Siden da har Microsoft på egen hånd præsteret at smide enhver konkurrencemulighed inden for spilmus væk med to SideWinder-spilmus.

Men med lanceringen af spiltastaturet SideWinder X6 vender de stærkt tilbage.

SideWinder X6 er på næsten alle områder en positiv overraskelse, og så er prisen samtidig virkelig fornuftig.

Løse taster

Hvad der adskiller SideWinder X6 fra andre spiltastaturer på markedet, er det numeriske tastatur, der kun er hæftet på de øvrige taster med magneter.

Dermed kan man med et snuptag flytte de numeriske taster fra højre til venstre side af tastaturet - eller lægge dem helt væk.

Ergonomisk er det interessant at få flyttet musen så tæt på tastaturet som muligt, så man ikke skal strække armen mere end nødvendigt, hvad end man planlægger at benytte SideWinder X6 til spil eller almindelig computerbrug.

Uanset i hvilken side man placerer de numeriske taster, kan de enten benyttes til deres oprindeligt tiltænkte formål, eller man kan vælge at placere makrofunktioner på dem.

Tastaturet er udstyret med rødt lys under samtlige taster, men når makromulighederne er i brug, skifter lyset under disse taster til en lun gul farve.

Det gavner ikke kun overskueligheden, men gør det også muligt at spille i mørke.

Taster på cruise control

Tastaturet er fornuftigt at skrive på i det daglige, men for nogen vil det være til gene, at man ikke kan tage håndledsstøtten af.

Det er også et irritationsmoment, at tastaturet ikke er udstyret med ben, så det kan hæves en smule i bagenden.

I alt har SideWinder X6 30 programmerbare taster, hvilket igen kan fordeles på tre profiler, så man kan have makroer til spil og almindeligt brug liggende på hver sin profil. Det skulle være alt rigeligt for de fleste.

Cruise Control-tast

Microsoft har gjort det meget nemt at optage makroer, mens man spiller eller arbejder.

Og det er ligeledes enkelt at justere disse makroer på plads bagefter i den medfølgende software, så for eksempel tiden i millisekunder mellem makroens tastetryk kan afstemmes nøjagtigt. Eller man kan jo vælge at skrive sine makroer fra bunden.

Der er også inkluderet en såkaldt Cruise Control-tast på SideWinder X6, der benyttes til at holde op til fire taster trykket i bund.

Således at en spiller blot kan sætte fremadrettet løb på Cruise Control og koncentrere sig om andre ting imens.

SideWinder X6 henvender sig ikke til den professionelle computerspiller, dertil har tastaturet for mange "overflødige" funktioner, ligesom det kun kan tilsluttes via USB.

Men for de, der gerne vil have et tastatur, der kan supplere og bidrage til en god spiloplevelse, så har Microsoft begået et habilt produkt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere