Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. september 2003.
Onlinepolitiker: Glemsomme folketingsmedlemmer og ansatte på Christiansborg risikerer nu at blive ringet op hvor som helst - undtagen i Folketingssalen - hvis de ikke husker at viderestille telefonen.
I begyndelsen af september trak det overskrifter i dagspressen, at TDC havde eftergivet samtlige 179 folketingsmedlemmer den private del af deres telefonregning fra Christiansborg for 2. kvartal 2003.
Ifølge telekonsulent Steen Larsen, Folketinget, er problemet i TDC's regningssystem dog allerede løst, og folketingsmedlemmerne vil få korrekte regninger for privatsnakken fremover.
- Det er en del af den kontraktlige aftale med TDC, at privat og tjenstligt forbrug skal separeres - og at den private del af regningen skal være specificeret. Det kunne TDC så ikke leve op til fra starten, siger Steen Larsen.
Børnesygdomme
Regningproblematikken har ikke været den eneste børnesygdom i Folketingets nye telefonsystem, som er blevet taget i brug etapevis siden begyndelsen af året.
- Det er endnu ikke lykkedes at få positioneringssystemet til at fungere helt efter hensigten, men TDC skal nok få det til at virke også, siger Steen Larsen.
Han fortæller, at der er problemer med at få Bluetooth-cellerne til at mærke, på hvilken side af væggene en given mobiltelefon befinder sig.
Positioneringssystemet i GSM-nettet i Folketinget består af en række BluePosition Bluetooth-celler eller basestationer, der er monteret ved alle indgange til Christiansborg og igen ved alle indgange til folketingssalen.
Systemet er automatisk sat op til, at folketingsmedlemmernes mobiltelefoner ikke ringer i salen, ligegyldigt om det enkelte medlem i øvrigt har slukket den eller husket at bruge systemets viderestillingsmuligheder.
Formålet med detekteringscellerne ved Christiansborgs indgange er delvist økonomisk. Det skal nemlig registreres, hvilke samtaler fra telefonen der er ført på Christiansborg, og som Folketinget derfor skal betale for, og hvilke der er ført uden for murene, det vil sige for egen regning.
- Desuden er formålet, at man på en stor tavle i receptionen kan se, hvor det enkelte folketingsmedlem befinder sig: På Christiansborg eller ej og i bekræftende fald i salen eller ej, forklarer Steen Larsen.
Han understreger, at man ikke derudover - selv om det er teknisk muligt - registrerer, hvor på Christiansborg det enkelte medlem befinder sig.
De administrative medarbejderes færden bliver slet ikke registreret ved hjælp af telefonsystemet.
1.200 lokalnumre
Det er ikke kun de 179 folketingsmedlemmer, der er tilsluttet det nye telefonsystem. Det er alle andre, der har deres daglige arbejde i Folketinget også. Opkald til og fra medarbejdernes lokalnumre kan således viderestilles automatisk til mobiltelefonen. Også selv om man er på vej hjem eller måske arbejder hjemme.
- Der er i alt 1.200 lokalnumre til personer i systemet, hvortil der er tilknyttet cirka 850 mobiltelefoner. Hertil kommer de maskiner, der er koblet på, siger Steen Larsen.
I Folketingets nye telefonsystem er nemlig integreret både telefaxer, internet, fastnettelefoner og mobiltelefoner og kalender/e-mail (Outlook).
For eksempel kan man vælge at få sine voicemail-beskeder som lydfiler i indbakken eller som sms på mobilen - eller begge dele. Telefaxer ses som e-mails i indbakken i Outlook. Og der er fire viderestillingsvalg eller profiler på fastnettelefonen, som den enkelte bruger kan vælge imellem.
Lidt ad gangen
Brugerne har dog ikke fået telefonsystemets fulde pakke på en gang.
- Vi er begyndt langsomt i første halvdel af 2003, netop fordi er er så meget funktionalitet i systemet. For eksempel har vi gradvist uddelt mobiltelefonerne i forbindelse med en kursusrække. Det har været en stor succes, siger Folketingets telekonsulent, Steen Larsen.
Boks:
Mobilen bliver professionel
De mobilløsninger, som en lang række virksomheder etablerer i disse år, består populært sagt af to elementer: De indeholder teknologi, der binder mobiltelefonerne sammen med virksomhedens omstillingsfunktion, og de indeholder en række administrationsfunktioner, så ledelsen kan holde snor i forbruget og styr på, hvem der har hvilke telefoner. Opkoblingen af mobiltelefonerne til omstillingsbordet betyder, at omstillingsmedarbejderen kan ‘tage et opkald til en mobiltelefon tilbage', hvis der ikke bliver svaret, hvorefter der kan stilles om til en anden. Brugerne vil også kunne nogenlunde de samme ting på deres mobil, som de har været vant til på fastnet-telefonerne i virksomheden: For eksempel kan de stille lokalt om til hinanden. Virksomhederne efterspørger disse funktioner, fordi de ønsker at undgå den oplevelse, som mange har haft, når de ringer til et firma, der udelukkende benytter mobiltelefoner: Nemlig at det er fysisk umuligt at komme i kontakt med andet end mobilsvar. jta
Boks:
Folketinget ville i front
Folketinget gennemførte i 2000 et EU-udbud, efter det blev besluttet at anskaffe et nyt telekommunikationssystem til Folketinget til erstatning for det 15 år gamle, forældede telefon- og personsøgesystem.
Telekommunikationssystemet skulle give et betydeligt teknologisk løft og være baseret på mobiltelefoni og en gradvis integration med Folketingets it-systemer og internet.
Folketinget ønskede at komme helt i front på telekommunikationsområdet og inden for mobilitet og sammenkædning af mobiltelefoni og it-systemer.
Ifølge kravspecifikationen skulle brugerne således via mobiltelefonen have mulighed for at styre, hvem der må komme igennem, læse og sende e-mail, fax, sms-beskeder, få kalenderoplysninger, nyhedsinformationer og så videre.
TDC vandt udbuddet med BluePosition og Ericsson som samarbejdspartnere.
Det nye telefonsystem skulle have været klar til brug i slutningen af 2000, men blev først taget i brug i januar 2003. Siden er funktionaliteten gradvist blevet udbygget.
