Både lærere og elever er glade for pornofiltre

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. september 2003.


På EUC Sjælland og på Farums kommuneskoler har man gode erfaringer med pornofiltre. De fjerner ikke bare pornoficeringen på skolerne, men også overbelastningsproblemerne.

PORNO ELLER EJ
Trods vedholdende påstande om pornofiltre, der fejlagtigt frasorterer billeder med for meget hud og artikler om porno, er EUC Sjælland og Farums folkeskoler tilfredse med deres løsninger. - Vores filter vælger af og til at kategorisere en side forkert. Analysemotoren kan tage fejl, måske af en artikel i Ekstra Bladet, der handler om porno. Men så lander der en klage fra de studerende på mit bord, og jeg kan ordne sagen på få minutter. Hver gang jeg omklassificerer en side, bliver systemet bedre. Det opleves ikke som et problem af brugerne, siger systemadministrator Johnni Dufour, EUC Sjælland, der har ansvar for driften af et undervisningsnetværk med 3.500 voksne elever på Teknisk Skole i Køge, Næstved og Håndværkerhøjskolen i Haslev. Der er installeret en filterløsning fra ISDS for et år siden.

"Nude"
I Farum, hvor der har været pornofilter på de 600 elev-pc'er på kommunens fire folkeskoler siden 2000, oplever skole-it-konsulent John Schierup også af og til, at filterløsningen præsenterer ham for pudsigheder.
- Jeg fik en henvendelse fra en lærer, der ikke kunne forstå, hvorfor eleverne ikke kunne komme ind på Middelgrundfortets hjemmeside. Forklaringen var, at en billedtekst hed "havn udefra", og det danner ordet "nude", så da måtte jeg ringe til leverandøren og få dem til at lave en justering, siger John Schierup, som ikke i de tre år med filtrering har oplevet funktionalitetsproblemer af betydning.- Der er ganske få smuttere, men det er transparent, når det sker. Det er helt acceptabelt, siger han om filteret, der fint klarer at skelne mellem porno og seksualoplysning ved sproglige analyser, lixtal, frekvens af frække ord og så videre.Farum var i begyndelsen eneste kommunale bruger af den danskudviklede løsning fra Access Innovation. Det var ikke svært at få lavet rettelser med det samme, fordi kommunen nærmest var medudvikler.

Glæde hos piger og lærere
De kan også samstemmende fortælle, at der har været stor glæde over frasortering af porno hos brugerne.
- Især pigerne i de store klasser er glade. De oplever det som et overgreb, hvis de skal se på porno i klasseværelset, siger John Schierup.På EUC Sjælland klagede de kvindelige studerende også over, at de følte sig generet af pornoficeringen af deres skolemiljø. Investeringen i filterløsningen for et år siden var da også foranlediget dels af en konkret klagesag, dels af overbelastningsproblemer, efter man tilbød netadgang til samtlige elever.- Vi opgraderede vores netværk flere gange, men uden resultat. Efter filterløsningen, som var en administrativ beslutning, gik nettrafikken ned med 60 procent. Det er tankevækkende, hvor meget opmærksomhed der gik fra undervisningen til at surfe efter porno, mener Johnni Dufour.Lærerne jublede over, at det pludselig var meget lettere at fastholde elevernes opmærksomhed på undervisningen.- Det er en god investering, men mange foretager den ikke. De vil hellere have ti nye pc'er. Nogle kører med freewareløsninger, men det kræver mere tid end de ti minutter om ugen, jeg bruger på administrationen af en kommerciel løsning, siger Johnni Dufour.
Han mener, at diskussionen om filtrering ikke bør handle om, hvorvidt der skal være grænser, men hvor de skal gå.
- Min holdning er, at censur er farligt, men her er det jo for pokker børn, det drejer sig om. Det er altså noget andet. Vi kan ikke have børn siddende to-tre museklik fra de mest perverterede billeder, som jo fylder uforholdsmæssigt meget på internet. Jeg synes, børn har krav på at blive beskyttet, siger han.

Kildekritik
Den diametralt modsatte holdning har formanden for Skole & Samfund i København, Jørgen Springborg.
- Det er helt forkert at indføre filterløsninger på skolerne. Det er som at bekæmpe en brand med en hullet spand. I stedet skal vi lære børnene regler for netadfærd og kildekritik, siger Jørgen Springborg, der understreger, at det er hans personlige mening. Skole & Samfund har ikke en erklæret holdning til pornofiltre.
- Jeg er en stærk principiel modstander af censur. Undersøgelser fra USA har vist, at der bliver filtreret ting fra, som ikke skulle have været lukket ude. Censur vil i øvrigt altid blive omgået. Børnene kan jo bare gå på netcafe, siger han.

Nyt marked
John Schierup og Johnni Dufour forventer, at de fremover ikke vil være helt så alene med deres filtreringsløsninger, som de har været hidtil. Også leverandørerne vejrer morgenluft.
Michael Hegelund fra ISDS ser frem til Biblioteksskolens kortlægning af løsninger og funktionalitet. Og Kristian Skjærven fra Mtrust Solutions forventer en kraftig vækst i markedet for filtrering de næste to til fire år.
- Jeg tror, at mange flere skoler og kommuner fremover vil indføre filtrering, siger Kristian Skjærven, der er mere skeptisk over for udsigterne til, at bibliotekerne ændrer holdning.

Mens Danmarks Biblioteksforening tager afstand fra brugen af pornofiltre på internet, har brugere i skolevæsenet gode erfaringer med deres løsninger. Leverandørerne forventer en vækst i markedet de kommende år.

Boks:
Løsninger og leverandører
¥ ISDS leverer produkter fra australske Content Keeper
Technologies, der filtrerer internetindhold. En linux-boks sættes på netværket og holder sig i forbindelse med databaser over uønskede hjemmesider. Har leveret løsningen til EUC Sjælland.
¥ Danske Access Innovation har udviklet Acess Proxy, som er en proxyserver med indbygget filterløsning. Har blandt andet leveret til Farum kommunes skoler.
¥ Mtrust Solutions leverer filterprodukter fra engelske SurfControl. Den største skolekunde er Tårnby Kommune, som har købt SC Webfilter til alle folkeskoler. Omtalt i Computerworld den 12. september.
¥ Danske Enologic A/S har udviklet en filtreringsløsning, der bygger på billedanalyse. Leverer især til finansielle kunder. Omtales i Computerworld Top 100, der udkommer sammen med avisen fredag den 3. oktober.

Billedtekst:
Lærerne jubler over, at det med pornofiltre er lettere at fastholde elevernes opmærksomhed på undervisningen. Modelfoto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel