Konvergens i netværksbranchen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. september 2003.


De traditionelle leverandører af netværksstyring har fuld gang i at få deres produkter til at brede sig over nye områder. Og det er alt fra sikkerheds-funktioner til styring af pengeautomater.

Konvergens
Leverandører af rammesystemer som CA og IBM er begyndt at fokusere mere og mere på nye forretningsområder, mens fabrikanter som BMC og NetIQ mere styrker de traditionelle dyder. Det er en udvikling, der er accelereret de sidste par år.

CA satser på sikkerhed
Specielt CA er ude på nye områder. Det er nemlig sikkerhedsfunktioner, der nu integreres i CA's ramme-systemer.
Det mest avancerede produkt kaldes eTrust 20/20 og kan samkøre data fra for eksempel adgangskontrol med sikkerhedsovervågningssystemerne.
Også CA's eTrust Vulnerability Manager er et konvergensprodukt. Her opsamles informationer om sikkerhedsproblemer, hvor man derefter kan lægge en strategi for opdatering.
Systemet bruger netværksstyringen til kun at opsamle sikkerhedsinformationer for det udstyr, som man har installeret. CA arbejder på at indbygge softwaredistribution i produktet, sådan at det automatisk distribuerer opdateringerne.
CA eTrust Securty Command Console er et analyseværktøj der kigger på sikkerhedsrapporter og automatisk kan starte eller stoppe aktiviteter derefter.
Det kunne for eksempel være at lukke for servere eller aktive netværkskomponenter, hvis sikkerhedsovervågningsystemet giver en alarm. Det er altså sikkerhedsbaseret netværksstyring.

IBM arbejde med autonomi
IBM arbejder med at omdanne deres Tivoli-administrationssoftware til en del af deres on-demand-strategi. Det betyder, at softwaren autonomt kan flytte ressourcer rundt i systemet. Denne flytten rundt kunne skyldes systemfejl eller det kunne være en balancering af ydelser i systemerne.
Dertil arbejder IBM med et koncept de kalder self-healing-systemer, hvilket går ud på at overvågningssoftwaren via kunstig intelligens selv genstarter applikationer eller foretager nye ressourcetildelinger.
Endelig satser IBM på nicheområder, hvor IBM fører på point med et system til styring af kontantautomater, der er et område, som ingen af konkurrenterne har kastet sig over.

Portaler er et styringsmareridt
Alle leverandører fokuserer dog på styring af applikationer og service-ydelser. Og her er dagens portal-mani en udfordring. For en portal er jo ikke en applikation, eller en server.
Styring af portaler betyder, at alle de enkelte servere og applikationer, der leverer data til portalen, skal styres samlet. Her dukker der også nye faktorer op som synkronisering. Det kan for eksempel være vigtigt at alle datakilder til en portal er synkroniserede. Rædsels-eksemplet er finansportalen, hvor aktiekurserne er ude af trit med resten af portalen, og der ud fra dette tages forkerte beslutninger.
Men ingen af dagens overvågnings- og styringssystemer er specielt designede til at håndtere portaler. Mobile enheder er også et uopdaget område, da anvendelsen af lommecomputere, tynde klienter, netdisplays med mere ikke rigtig er lettet. Der har være flere tiltag, men ingen gennemført satsning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere