Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. september 2003.
Statens IT-Råd har planer om at sende et fælles MPLS-net i udbud. Netplan vurderer, at ny teknologi, stordriftsfordele og en bedre fordeling af kapaciteten vil kunne betyde besparelser på 25-40 procent.
DIGITAL FORVALTNING
Hvis Statens IT-Råd fører Finansministeriets og Videnskabsministeriets fælles ønskedrøm ud i livet og sender projekt Statens IT-Net i udbud til foråret, vil statsinstitutionerne kunne spare mellem 25 og 40 procent af udgifterne til datakommunikation.
Det tal er Netplan kommet frem til i en business case analyse, hvor rådgivningsvirksomheden har vurderet det samlede kapacitetsbehov i Staten og regnet på konsekvensen af et teknologiskift til MPLS-baserede (Multi-protocol Label Switching) fællesnet.
- En overgang til en fælles teknologi vil løfte Statens datakommunikation og give nye muligheder, samtidig med at der er mange penge at spare, siger partner i Netplan, Morten Kjeldgaard.
Han peger på, at der er store udsving i den netværks- og kommunikationskapacitet, de enkelte statsinstitutioner har.
- Lokalt kan der være både over- og underkapacitet, fordi hver enkelt institution i dag foretager deres egne indkøb, siger Morten Kjeldgaard.
Store besparelser
Samlet set er der dog en overkapacitet i de statslige kommunikationsnetværk, hvorved der totalt set går ressourcer til spilde. Det er her, en af besparelsesmulighederne findes.
En anden kilde til besparelser er de stordriftsfordele, som et fælles indkøb vil give. Modellen kunne bygges op som Slotsholmsnettet, det fælles telenet for statsinstitutionerne på Slotsholmen.
Det tredje ben i besparelsen er ifølge Morten Kjeldgaard at vælge MPLS som fælles teknologi.
- I dag har statsinstitutionerne gang i alt, hvad teleoperatørerne nogensinde har haft på hylderne. Det betyder også, at der bruges ressourcer på at koble forskellige teknologier, og at de ikke altid spiller problemfrit sammen, siger Morten Kjeldgaard.
Om statsinstitutionerne vil gå hele vejen og sende Statens IT-net (projektet gik tidligere under navnet Statens Bredbåndsnet i udbud til foråret, er en beslutning, som Statens IT-Råd skal træffe. Men ifølge Computerworlds oplysninger vil både Finansministeriet og Videnskabsministeriet presse på. Og ti institutioner har allerede meldt ud, at de gerne vil være med i udbuddet fra start.
Der er dog allerede nu mulighed for at spare penge på netværkskommunikation ved at bruge den helt nye SKI-indkøbsaftale om multifunktionelle fællesnet.
Digital forvaltning
Behovet for kapacitet i Statens netværk forventes at mangedobles over de næste par år på grund af digital forvaltning.- Jeg vil tro, at nogle af institutionerne allerede i forbindelse med e-dag har oplevet flaskehalse, siger Morten Kjeldgaard.Fra e-dag den 1. september var alle offentlige institutioner forpligtet til at kunne sende og modtage dokumenter digitalt.I den forbindelse har CSC tidligere på året advaret Den Digitale Taskforce om, at båndbredden i Statens Datanet ikke var tilstrækkelig til e-dag og den kontinuerlige stigning i trafikken, som indførelsen af digital forvaltning medfører.Morten Kjeldgaard vurderer, at Statens Datanet, som drives af CSC, i et vist omfang vil kunne erstattes af det nye Statens IT-Net, men for eksempel ikke umiddelbart hvad angår kommunikationen med EU.- Statens Datanet er kun en lille del af det samlede billede. Jeg kan fint se det nye Statens IT-Net parallelt med Statens Datanet, siger Morten Kjeldgaard.
Billedtekst:
- En overgang til en fælles
teknologi vil løfte Statens
datakommunikation,
samtidig med at der er
mange penge at spare,
siger partner i Netplan,
Morten Kjeldgaard.
