Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. august 2003.
Et kor af stemmer, der synger med hver sin dagsorden, har under hele FESD-forløbet enten lovprist eller nedsablet Projekt Digital Forvaltnings forsøg på at fremme indførelsen af Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering
i den offentlige sektor.
FESD-deltagere
Det har fra starten været en vanskelig opgave. At finde frem til en, to eller måske tre leverandører af et standardiseret system, der elektronisk kan holde styr på sager, dokumenter og journaler i både staten, amterne og kommunerne. Et system der kan spænde bredt mellem de vidt forskellige enheder med vidt forskellige behov - fra de kommunale sagsfabrikker til de statslige departementers dokument-ditto.
Bagtæppet til FESD-spillet er et barskt billede af en benhård konkurrencesituation, hvor mange aktører kæmper om et relativt lille marked. Et marked der i vidt omfang er gået i stå. Hvor kunderne venter på den anbefalede standardløsning, som FESD-projektet gerne skulle ende med, men hvor mange har svært ved at vente, til de kan få den engang i 2005. For nogen har slet ingenting, mens andre allerede har forældede systemer og derfor et akut behov for en opgradering. Og hvor især de kommunale kunder er plaget af snitfladeproblemer mellem mange forskellige systemer og derfor knap orker endnu et nyt.
Ingen købetvang
Problemerne illustreres af, at to aktører sprang fra, allerede inden projektkonkurrencen kom rigtigt fra start. Først Roskilde Kommune, som ellers var med blandt de såkaldte særtog, et dusin offentlige organisationer, der gik i front i FESD-initiativet. Og dernæst Unisys/Cap Gemini konsortiet; blandt andet på baggrund af at der ikke er købetvang for de offentlige institutioner. Dermed er der ingen garanteret omsætning som gevinst mod indsatsen på omtrent en million kroner, som det typisk koster at deltage i sådan et offentligt udbud eller projektkonkurrence.
Blandt dem, der har blandet sig i FESD-debatten, er det private analysefirma Center for Digital Forvaltning (CEDI). På baggrund af et rundspørge til landets 25 største kommuner, svarende til knap 40 procent af befolkningen, konkluderer CEDI, at der er markant skepsis over for FESD-projektet, hvis timing i øvrigt ser dårlig ud, eftersom kommunerne allerede er i fuld gang med at implementere ESDH-løsninger.23 af de 25 store kommuner har anskaffet et ESDH-system. Deres valg afspejler, at der er mange leverandører om budet. Fujitsu Invia, som det ikke lykkedes at blive prækvalificeret i FESD-konkurrencen, er den mest valgte leverandør med syv systemer, fulgt af GoPro fra EDB-gruppen med fem og Ementor med Cirius systemet med tre. CSC/ScanJour har leveret to, det samme har KMD med DocsOpen. Fire kommuner har valgt andre systemer og leverandører.
Undersøgelse skydes ned
Manden bag CEDI, Michael Karvø, der har en baggrund i Videnskabsministeriet mener, at FESD-udbudet ikke vil få nogen synderlig betydning, fordi mange kommuner allerede har købt, mens andre udskyder nye it-investeringer til efter strukturkommissionens arbejde. Det ventes at reducere antallet af kommuner, og dermed vil den store kommunes ESDH-system sandsynligvis blive rullet ud i de sammenlagte kommunale enheder, mener Michael Karvø.
Men en sådan udrulning vil næppe forekomme. Det vil nemlig være i strid med EU's udbudsregler, påpeger projektleder i FESD-gruppen Lars Frelle-Petersen. Hvad timingen angår, tilbageviser han også CEDI's konklusioner.
- 60 pct. af systemerne i undersøgelsen er mellem to og fem år gamle. Det vil sige, at der ikke er længe, til de skal genudbyde deres systemer, hvilket man typisk skal efter tre-fem år. Og så kommer FESD's rammeaftale måske meget belejligt. Lars Frelle-Petersen noterer derudover, at Kommunernes Landsforening jo også er gået aktivt ind i FESD-arbejdet, og han glæder sig over de indkomne forslag - endnu inden han har kunnet sætte navn på.
- I konkurrenceforslagene har vi set, at leverandørerne flytter sig - også på it-arktitektur- og standardsiden. De er villige til at indgå i en dialog med os, så arkitekturen kommer på plads på tværs, og de vil positivt gå ind og arbejde meget mere målrettet med en standardisering. Vi når ikke hele vejen, men vi får taget et langt og vigtigt skridt, siger projektlederen.
Nødvendigt med ny leverandør
Roskilde Kommune, der sprang fra FESD-projektet, er netop i færd med at forhandle et ESDH-indkøb på plads. Herfra påpeger it-chef Ole Bech, at FESD-målsætningen måske bedre kan slæbe igennem i staten, fordi den kommunale it-verden er meget mere kompleks. Problemet er de mange snitflader til især KMD - men også CSC-fagsystemer. Derfor ender udbuddet med blot at give endnu et system til kommunerne, som i forvejen må shoppe rundt for at spare penge og derfor ofte ender med ikke-integrerbare løsninger. - Hvad timing angår, er det først nu, at man hele vejen gennem systemet prøver at tænke integration bredt. Det vil jeg gi' FESD - det er ikke nemt at være den første, der skal præstere det. Og det er det første store projekt, der kommer i skudlinien her, hvor kravet om integration dukker op massivt. I en lang årrække vil FESD-systemet clashe med KMD i kommunerne, som ikke vil kunne få det anbragt i en sammenhæng med alle de gamle systemer, mener Ole Bech. - Vi skal rotte os sammen med en ny leverandør for at få overbevist KMD om, at de skal modernisere deres gamle fagsystemer. KMD skulle for længe siden have gjort noget for at gøre deres systemer integrerbare, siger han.
