Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. juli 2003.
Kvaliteten af danske websites er stadig ikke i top. Brugervenligheden halter fortsat, og helt skidt står det til med overholdelse af internationale standarder.
Bruger(u)venlighed
Generelt gøres der meget mere ud af at holde websites opdateret end tidligere. Men man gør ikke en tilsvarende indsats for at gøre det nemt for brugerne at finde data. - Det nytter ikke at holde sit website ajour, hvis brugerne aldrig finder frem til informationerne, noterer Carsten Anthonisen, salgs- og marketingchef i webfirmaet Adapt.
Firmaet har udarbejdet en tilstandsrapport, baseret på individuelle undersøgelser af 147 danske websites. Der er typisk tale om offentlige institutioner og større private virksomheder, der har hyret Adapt til at granske deres sites. Resultaterne er forankret i retningslinier fra Dansk Center for Tilgængelighed, W3C, IT- og Telestyrelsen, Bedst på Nettet og flere brugervenlighedseksperter. Inspirationen kommer i høj grad fra det offentlige "Bedst på Nettet" initiativ. Herfra har IT- og Telestyrelsen netop fremlagt en detaljeret rapport med resultaterne for 2002. Igen er der relativt lave karakterer for brugerrettethed og navigation. Styrelsen har strammet op på kravet om handicapvenlighed og for første gang taget de internationale W3C standarder med i vurderingskriterierne.
Dumpekarakter
56 pct. af alle websites i Adapts tilstandsrapport har ulogisk og forvirrende navigation, der gør det vanskeligt for brugerne at finde, hvad de søger. I forhold til status for et år siden, da Adapt først lavede undersøgelsen, får flere websites decideret dumpekarakter. - Helt overordnet har man ikke overvejet principper og retningslinier for navigation. Man har heller ikke tænkt skalÈrbarhed ind til, når designet bliver ældre. Brugervenlighed og navigation havner ofte på sidelinien, når et website udvides, siger Carsten Anthonisen.
Ud over problemerne med menustruktur og navigation er links på 64 pct. af siderne skjult i teksten og fremtræder ikke "klik-bare". Og 72 pct. af besøgte links skiller sig ikke ud fra de øvrige links. Videre fremgår det, at over 50 pct. tager alt for lang tid at loade - så lang tid, at brugerne mister tålmodigheden. 44 pct. kan ikke printes tilfredsstillende.
Standarder ignoreres
Næsten ingen gør sig ulejlighed med at overholde de internationale standarder for kommunikation fra World Wide Web Consortium (W3C). 90 pct. blæser på W3C - flere end for et år siden, da W3C standarder var fraværende på 75 pct. af websites.Endelig er 80 pct. så dårligt strukturerede, at søgemaskinerne har svært ved at indeksere dem. Det er delvist en følgevirkning af W3C-forsømmelserne, noterer Adapt, som også kan konstatere, at 30 pct. udelukkende er kompatible med Microsofts Internet Explorer browser. Som noget nyt er Bedst på Nettet begyndt at tjekke, om netstederne efterlever html-specifikationer fra W3C. Det vægtes stadig ikke tungt, men er dog kommet med i vurderingskriterierne.
Og som udtryk for en strammere kurs mod brugervenlighed gives der ikke længere topkarakter - fem kroner - uden at det pågældende website har demonstreret handicapvenlighed. Den skal bestå den såkaldte Bobby-test, der viser, hvorvidt sitet lever op til standarderne i det internationale Web Accessibility Initiative (WAI). Det gør f.eks. kun 36 pct. af amterne og 10 pct. af kommunerne.- Derfor har kun få fået fem kroner. Det er ikke udtryk for, at websites er blevet dårligere, men at vi har skærpet kravene. Situationen er ikke statisk; man kan ikke hvile på laurbærrene. Næste år ser vi på andre ting igen, siger Peter Houmann, konsulent i IT- og Telestyrelsen, der står for den daglige ledelse af Bedst på Nettet.
Brugeren glemmes
Helt grundlæggende indikerer statusopgørelsen fra Bedst på Nettet, at kvaliteten på en række områder er god. Eksempelvis noteres velfungerende links, at udskrift- og søgefunktioner er markant forbedret, og den sproglige formidling er blevet meget bedre. Til gengæld er der fortsat dårlig navigation på og mellem netsiderne, og netstederne overholder ikke de internationale standarder. Der mangler også forklarende fortolkninger af love og bekendtgørelser og beskrivelser af brugernes rettigheder og pligter. Et særligt svagt punkt for hele den offentlige sektor er brugerrettetheden - det at sætte brugeren i centrum og i indretningen tilgodese brugerens behov og forudsætninger frem for den pågældende institutions organisationsstruktur. Her får 70 pct. af netsteder under statslig forvaltning og 94 pct. af amter/kommuner karakteren "dårlig". En forringelse fra henholdsvis 60 pct. og 69 pct. i 2001. Carsten Anthonisen fra Adapt mener trods alt ikke, det er manglende opmærksomhed om brugervenlighed, der gør sig gældende.
- Tværtimod. Det har udviklet sig, så der er utrolig stor fokus på netop brugervenligheden. Især i det offentlige. Men også i det private, hvor man jo gør sig forretningsmæssige overvejelser.Bedst på Nettet projektet, der gennemføres i et samarbejde mellem Videnskabsministeriet, IT- og Telestyrelsen og PLS Rambøll Management, får megen ære for at have skærpet opmærksomheden og pirke til de offentlige institutioner. Der er prestige i at ligge godt på hitlisten, og det er pinligt at klare sig skidt. - Tidligere kunne man i det offentlige dybest set være ligeglad med, hvor mange kom ind og brugte ens site. Man fik jo ikke afkast af antallet af brugere. Men nu, hvor vi ser flere selvbetjeningsløsninger, bliver det afgørende, om brugerne nu også kan anvende dem. Der begynder at være noget bundlinie i det. Og med en voksende interesse for den trafik, vil der også være skærpet interesse for brugervenligheden, mener Peter Houmann fra IT- og Telestyrelsen. Han gør opmærksom på, at det ikke er muligt at lade egentlige brugertests indgå i Bedst på Nettet bedømmelserne. Hvert website underlægges blot en halv times eftersyn. Derfor skal bedømmelserne ses som en indikator - ikke eksakt videnskab. Men der arbejdes på at udarbejde en enkel og standardiseret måde at brugerteste på, så de offentlige institutioner selv kan gøre det hurtigt og billigt, oplyser Peter Houmann.
Arbejdet med at skabe en testsstandard har foreløbig resulteret i en gennemgang af, hvordan man laver en "tænke-højt-test". www.netsteder.dk/raad/brugertest/index.html
