Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. juni 2003.
Open source og tco: Software baseret på open source kan være et realistisk alternativ, men beslutningen om at bruge det må ikke kun bero på økonomiske argumenter, understreger
analysehuset IDC.
Der er i dag stor fokus på open source software (OSS), ikke mindst ud fra betragtninger om, hvilke økonomiske besparelser, der kan være forbundet med denne type af software. Det er en af de definerende egenskaber for OSS, at programmerne må distribueres frit, hvilket gør det vanskeligt at kræve betaling for produkterne. Det er derfor oplagt at se programmerne som "frie" eller "gratis" selv om der i realiteten kan være tale om betaling for enten distributionsmediet eller for de service-ydelser, som visse distributører af OSS kræver, at man køber sammen med produktet.
Diskussionen er ikke blevet mindre efter provokerende udtalelser fra f.eks. Teknologirådet om de potentielle besparelsesmuligheder inden for staten. Selv om de fremkomne beløb næppe er forankret i realitetens budgetter, giver det alligevel stof til eftertanke.
Betragtninger om økonomien i OSS må nødvendigvis tage hensyn til de totale omkostninger (TCO). En række analyser fra IDC har konsevent påvist, at udgifterne til hardware og software som regel er relativt små i forhold til udgifterne til drift og personale. En analyse af server-platforme viser for eksempel, at mere end 60 pct. af udgifterne over en femårs periode er relaterede til it-personalet, mens kun fem pct. er relateret til udgifter til software. Man kan derfor med rette spørge, hvor meget det i virkeligheden betyder for de totale omkostninger, at OSS kan distribueres frit. Også udgifterne til nedetid er ofte væsentlige i en server-installation. Det betyder, at de økonomiske fordele, der kan opnås gennem besparelser i selve købet i teorien kan sættes over styr igen, hvis produkterne er mere ustabile og derfor oftere resulterer i nedetid.
TCO og ROI
TCO er ikke det eneste begreb, der jongeres med i dag. Den megen fokus, som virksomheder har på at reducere omkostningerne og maksimere fordelene ved it investeringerne, har betydet, at der med stor interesse ses på forskellige redskaber til måling af økonomien i it.
Man ser ofte begrebet ROI (Return on Investment) nævnt i sammenhæng med TCO, og forskellen kan præciseres som følger:
TCO: Tager udgangspunkt i konkrete it-installationer, der på kritiske områder har samme type af arkitektur eller produkter. For hver case analyseres, hvor mange udgifter virksomheden konkret har til de pågældende produkter, inkl. indirekte udgifter som i forbindelse med nedetid. Når et større antal virksomheder indgår i analysen, kan der beregnes et "typisk udgiftsmønster" for den pågældende type af installationer. Hvis hele øvelsen gentages ved en alternativ type af it arkitektur, kan de to typer af it miljøer sammenlignes.
ROI: Tager også udgangspunkt i konkrete it-installationer. Her ses på processen før og efter installation af en bestemt type af it arkitektur eller produkter, og forskellene analyseres. Det vil sige, hvad kostede det før, hvad koster det nu og hvilke fordele har man opnået gennem overgangen til en ny løsning. Heri indgår både direkte og indirekte udgifter samt de forretningsmæssige fordele, der er opnået. Resultatet kan anvendes af den enkelte virksomhed, men endnu mere interessant er det at analysere en række virksomheder, der har anvendt den samme type løsning og se på, hvad de typiske gevinster har været. Det kan give et fingerpeg om, hvad virksomheder, der endnu ikke har gennemført processen, potentielt kan opnå af gevinster.
Det skal understreges, at begge metoder tager udgangspunkt i konkrete omkostninger, konkrete besparelser og konkrete fordele. Når IDC gennemfører denne type af analyser, vurderes det meget nøje, om gevinsterne kan kvantificeres. Hvis det ikke er tilfældet udelades de. Når Handelshøjskolen i København derfor for nylig har kritiseret ROI-analyser for at være modellerede og derfor ikke have noget med virkeligheden at gøre, må det bunde i en manglende forståelse af værktøjet.
Linux-servere
IDC gennemførte for nylig en TCO analyse af Linux-servere hos omkring 50 virksomheder. Det skal tilføjes, at disse virksomheder var amerikanske, hvilket betyder, at resultaterne ikke nødvendigvis kan overføres til danske forhold. En lignende analyse er derfor under udarbejdelse for danske virksomheder.
Der er ingen tvivl om, at de totale udgifter til at drive en server er meget afhængig af den type af applikation, der er tale om. Derfor valgte IDC at analysere fem typiske server-anvendelser:
¥ Infrastruktur-server (domain-servere, directory-servere)
¥ Fil-servere
¥ Print-servere
¥ Web-servere
¥ Sikkerheds-servere
Til sammenligning blev 50 servere med samme type af applikationer kørende på en Microsoft Windows-platform også analyseret.
Ikke overraskende viste analysen, omkostningerne til Linux-servere generelt er lavere til hardware og software. Samtidig er udgifterne til software med enkelte undtagelser ikke den afgørende faktor i det totale omkostningsbillede. I det store hele var omkostningerne til hardware og software mindre end 15 pct. af de totale omkostninger.
Den afgørende faktor var derfor omkostningerne til selve driften. Her var Linux generelt dyrere end Microsoft-alternativet.
Generelt ses der ikke de store forskelle i de totale omkostninger mellem Linux-servere og Windows-servere. Hvor Linux er billigere i anskaffelse, er det ofte dyrere i drift. Inden for anlysens usikkerhedsfaktorer må man sige, at forskellene for infrastruktur-, fil- og web-servere ikke er afgørende. Web-servere er dog det område, hvor Linux-servere har de største fordele. Dette understøttes af markedsanalyser, der viser, at det specielt er inden for web-servere, at Linux i dag har vundet stor udbredelse.
De relativt store udgifter for Linux-servere som print-servere skyldes ene og alene større driftsudgifter til personale. En af de væsentlige faktorer bag dette er, at Linux-servere generelt supporterer færre printjob end Windows-servere, og derfor bliver førstnævnte relativt dyre i personaleomkostninger.
Inden for sikkerheds-servere er der også en markant forskel, og baggrunden er nogenlunde den samme, nemlig udgifterne til it-personale til Linux-serverne. Her er sammenligningen dog influeret af, at Linux til sikkerheds-servere ofte sælges som "lukkede systemer", altså specifikke sikkerheds-bokse, hvor operativsystemet ikke er generelt bruger-tilgængeligt ("black box"). Det har betydet at en sammenligning mellem Linux og Windows har været vanskeligt på dette område.
Drift af Linux
Som det ses, er en af de svage sider i dag ved Linux, at driften af systemerne kan være dyrere end ved andre systemer. IDC har talt med en række Linux-brugere i Danmark både inden for det offentlig og inden for det private. Det er tydeligt, at der ikke er en entydig konklusion på dette spørgsmål. Der er virksomheder, der har oplevet, at Linux er dyrere at drive end alternativerne, mens der også er virsomheder, der mener det er samme udgifter.
Driftsudgifterne består af både den løbende tid, der anvendes, samt den tid der anvendes i specielle driftssituationer inden for styring, fejlfinding og ændringer af systemerne.
Når disse udgifter er højere for Linux-miljøer kan det blandt andet ses som et tegn på, at disse produkter har haft en kortere levetid i det kommercielle marked end f.eks. Microsoft-produkterne. Det betyder dels, at der er færre driftsværktøjer tilgængelige på visse områder, men også i stor udstrækning, at der er færre konkrete erfaringer med disse.
Der er med andre ord tale om et nyere og derfor mindre modent driftsmiljø omkring Linux-servere - et forhold der derfor vil ændre sig over de kommende år. Der ses allerede i dag heftig aktivitet hos spillerne inden for System-Management (BMC, CA, HP, IBM og andre) til at understøtte Linux. Forskellen i driftsudgifterne melem Linux og Windows vil nærme sig hinanden, men hvor "lige", de bliver, er også et spørgsmål om, hvor markant Microsoft-produkterne vil udvikle sig i de kommende år.
Nedetid
TCO-analysen af Linux og Windows peger også på et område, hvor Linux er klart bedre end Windows, nemlig driftsstabilitet. På samtlige fem anvendelsesområder, der blev analyseret, viste det sig, at udgifterne til nedetid var lavere eller højst de samme for Linux i forhold til konkurrenterne.
Dette billede tegner sig også klart klart i de erfaringer, som danske virksomheder har. IDC interviewede en dansk elementfabrik, og virksomheden var ikke i tvivl om, at Linux servere var klart mere driftsstabile end andre. Præcis samme erfaring havde SOS- International.
Også inden for det offentlige har man gjort erfaringer med driften af Linux-servere. Løgstør kommune er meget glad for kommunens Linux-servere, der kører halve og hele år uden at gå ned. Også i Purhus kommune er man ikke i tvivl om, at Linux-serverne er langt mere driftsstabile end andre servere.
Det skal bemærkes, at driftsstabiliteten ikke bliver sat i forbindelse med sikkerhedsbrud, altså systemer, der går ned på grund af hackere, crackere eller personer med kriminelle hensigter. Der er alene tale om mere stabile produkter blandt andet på grund af lavere kompleksitet. Der begynder derfor at være empirisk dokumentation for, at OSS produkter kan være mere driftsstabile. Om det skyldes standard-argumentationen fra OSS-tilhængere - indsigt i kildeteksten - er mere end tvivlsomt. I hvert fald har størstedelen af de danske virksomheder og institutioner, som IDC har talt med, ikke anvendt mulighederne for at arbejde med kildeteksten til programmerne.
De erfaringer, danske virksomheder har med open source software er nærmere beskrevet i rapporten "Open Source i Danmark: Myter og Realiteter", som IDG og IDC netop har udgivet.
Fremtiden
Linux har i dag opnået en vis popularitet inden for både den offentlige og den private sektor i Danmark. Det er ikke uventet først og fremmest som web-servere og lignende typer af infrastruktur-anvendelser, at Linux har sine stærke sider og dermed har fået udbredelse.
Det er stadig temmelig begrænset, hvilke muligheder der ligger i at anvende Linux som applikations-servere, men det er et forhold, der vil ændre sig over de kommende år. Linux-markedet er stadig i sin vorden, men over tid vil det følge nogenlunde samme produkt-modning og -udbredelse som Unix igennem 1980'erne. Fra videnskabelige miljøer til det offfentlige og herfra til den private sektor. Og fra snævre eller infrastruktur-anvendelser til gennerelle kommercielle applikationer.
Sammenligningen med Unix er ikke helt tilfældig. Det er nemlig også samme marked, som Linux retter sig mod, og Linux vil derfor også først og fremmest blive en afløser for de eksisterende Unix-versioner i markedet (AIX, HP-UX, Solaris mv.).
Linux-markedet er under stadig udvikling. Men det ser i sagens natur ikke ud til, at det er ved selve distributionen af Linux, at der ligger nogen stor forretning i markedet. Til gengæld vil der være et stort og hastigt voksende marked for relaterede produkter til Linux. Det gælder alt fra hardware, der kører Linux til service-ydelser på Linux-platformen. Disse markeder vil udgøre en stor del af omsætningen i forbindelse med Linux, og det har leverandører som IBM og HP naturligvis fået øje på - og støtter derfor udviklingen af Linux og andre OSS-produkter.
Endnu et stort marked vil materialiserer sig omkring software til Linux-platformen. Det kan både være OSS-produkter men også i høj grad de traditionelle, proprietære produkter, der vil blive porteret til platformen.
Boks:
Konklusioner
Open source software-produkter, herunder Linux, kan være realistiske alternativer til andre typer af software, men beslutningen er ikke alene en økonomisk beslutning. Selv om mange tilhængere af OSS produkter anfører økonomi som et væsentlig incitament for at bruge produkterne, er virkeligheden langt mere kompleks.
Analyser viser, at der godt kan være forskel på de totale omkostninger for Linux i forhold til andre produkter, men der er ikke nogen klar vinder. I nogle situationer vil Linux være attaktivt, i andre tilfælde alternative produkter.
Der, hvor Linux har sin største styrke i dag, er med hensyn til web-servere. Her passer dagens produktudbud og funktionaliteten i Linux og tilhørende web-serverprodukter (Apache etc.) til virksomhernes og de offentlige institutioners behov. Man må derimod overveje grundigere, hvis der er tale om f.eks. administrative løsninger.
I det hele taget bør de økonomiske overvejer ikke stå alene, men det er afgørende at se platformen som en del af den overordnede it-strategi. Hvordan passer open source-produkterne ind i de standarder som virksomheden og dens samarbejdspartnere anvender, hvilke kompetencer har eller kan virksomheden få til at drive de forskellige platforme, og hvilke krav er der til områder som sikkerhed og driftsstabilitet? Dette er blot nogle af de spørgsmål, der også hører med i debatten foruden de rent økonomiske argumenter.
