ET LYKKELIGT VALG

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. juni 2003.


Vi vover et øje og konstaterer, at Accenture med Oracle har fået et brohoved på det kommunale marked. Københavns Kommune har vraget de facto-monopolet KMD som leverandør af nyt lønsystem til en årlig værdi af et halvt hundrede millioner kroner. Dermed har københavnerne banet vejen for, at mindre kommuner i dag har et alternativ til KMD's SAP-løsning, KMD Opus.Der er grund til at forvente, at KMD's produkt er glimrende. Selskabet kan trække på indsigt, som offentlig kommunal forvaltning har indhentet gennem en menneskealder.Imidlertid kan åbningen af det kommunale marked med flere valgmuligheder kun hilses velkomment. Det bør give forvaltningerne bedre systemer og gøre skatteborgernes regning mindre.Men KMD er vred over at blive vraget og opfatter københavnernes beslutning politisk - som et ønske om at stække monopolet KMD og ikke vælge den bedste løsning. Men man må formode, at det først er fremmest er københavnerborgernes interesse, Borgerrepræsentationen varetager. Og den har vurderet, at Accenture kan varetage det store ansvar at forvalte sejren.Derimod kan man med fordel interessere sig for, at mange af landets små kommuner allerede har ladet sig overtale til at udskifte de gamle KMD-lønsystemer med det nye Opus-system uden udbudsrunde, fordi de ikke har haft råd eller kompetence til det. Opgraderingen har i den grad hjulpet KMD med at befæste sin position i kommunerne, men er det den bedste løsning for borgerne? Kommunerne kan søge råd og uvildig rådgivning i deres egen forening KL. Men KL ejer KMD. Endnu.For at få skabt et reelt marked for den offentlige sektor må KL afhænde KMD - af hensyn til medlemmerne og dermed borgerne. Hidtil har de gamle offentlige aktører gennemgået det nødvendige hamskifte. Det gælder det statslige Datacentralen, som i dag er CSC Danmark, og det amtslige Silkeborg Datacentral, nu ejet af Jyske Bank. Men reformen i KMD mangler.KMD orienterer sig i stigende omfang mod private virksomheder og andre offentlige, ikke-kommunale områder. Derfor bør KMD ikke kun være sur og indebrændt, men også glad over at blive vraget. Selv om det naturligvis altid er ærgerligt at tabe en stor opgave. For det viser, at der er kommet skred i den helt nødvendige liberalisering - også af det kommunale. Københavns valg kan accelerere den helt nødvendige liberalisering på det kommunale it-marked.

For at få skabt et reelt marked for den offentlige sektor må KL afhænde KMD - af hensyn til medlemmerne og
dermed borgerne

Læs side 4




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere