Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. juni 2003.
Siden nytår har private virksomheder haft retten til at udfordre den offentlige sektor ved at afgive uopfordrede tilbud på opgaver i stat, amter og kommuner. Men de har ikke brugt den - heller ikke på it-området.
Ubrugt eller ubrugelig?
- Vi har ikke brugt udfordringsretten, og vi har heller ingen planer om at gøre det fremover, erklærer Lars Monrad-Gylling, administrerende direktør for KMD og tillige nyvalgt formand for IT-Brancheforeningen.
Han henviser til, at loven har et indbygget dilemma, i og med at man ved brug af udfordringsretten begynder en potentiel forretning med et modsætningsforhold mellem kunde og leverandør.
- Aftaler skal indgås med en positiv tilgang fra begge sider af bordet. Det er den bedste måde - frem for at forsøge at indgå tvangsægteskab, erklærer Lars Monrad-Gylling.
Regeringens hensigt med den ideologisk orienterede lov var at sparke gang i udliciteringen af opgaver fra det offentlige. Og meldingen fra Lars Monrad-Gylling falder ikke i god jord hos Venstres ordfører på loven om udfordringsret, Gudrun Laub.
- Det er da fuldstændig urimeligt at udvise en sådan skepsis over for kommunernes forandringsparathed. En helt uberettiget mistillid. At tro at man skulle få modvilje, fordi man kommer med et godt tilbudÉ Så er man en dårlig sælger, eller også tror man ikke på sit eget produkt, siger Gudrun Laub.
Hun betragter det sådan, at hvis et firma ikke er parat til at lave opsøgende arbejde, så er det bare ikke det firma, der vinder ordrerne.
- It-branchen er måske tidligere kommet for let til mange ting og har været for forkælet. Men nu skal de altså ud og snakke godt for de offentlige chefer og sælge varen. De skal overbevise de offentlige chefer om, at de har en god vare til en billig pris, siger Venstres ordfører.
CSC: Markedet skal modnes
Fra CSC, en af KMDs konkurrenter på det offentlige område, er meldingen knap så bastant - om end CSC heller ikke står klar med udfordringer til det offentlige.
- Vi synes, det er et godt initiativ, regeringen har taget. Det kan være med til at skabe dynamik i samspillet mellem det offentlige og private. Hele det samspil er inde i en modningsfase i øjeblikket, og vi overvejer, hvordan vi kan fremme det, siger kommunikationsdirektør i CSC, Markus Bjørn Kraft.
Når CSC ikke har benyttet sig af udfordringsretten er det således ikke udtryk for principiel modstand. Det skyldes ifølge Markus Bjørn Kraft, at man har haft så travlt med at vinde nye private kunder, at der ikke har været tid. Han tvivler dog på, at der kommer gang i udfordringerne lige med det første.
- Markedet skal nok modnes mere, før det er parat til den model, hvor det private erhvervsliv tager initiativet til offentlige udliciteringer. Den offentlige sektor kan lære noget af det private om forretningsdrift og målstyring, og det private kan lære af det offentlige om mere fokus på ydelser frem for bundlinie. På begge sider vil det nok tage lang tid, før fuld tillid til den anden part er nået.
Den Digitale Taskforce er som Kommunernes Landsforening, IT-Brancheforeningen, ITEK og andre, Computerworld har spurgt, ikke stødt på eksempler på it-relaterede udfordringer efter den nye lov. Det undrer man sig over.
- It-området er ganske vist i forvejen præget meget af udlicitering, men for et område som facility management aftaler kunne det være relevant. Her kan man relativt enkelt udlicitere, og meget få har udbudt det. It-drift er også forholdsvis let tilgængeligt at give et bud på, fordi det er så velkendt. Men jeg har overhovedet ingen eksempler hørt endnu, siger projektleder Thomas Fjeldberg fra Den Digitale Taskforce og tilføjer, at man ellers skulle tro, sådan noget som udfordringsretten hurtigt rygtedes.
Sten på vejen
Thomas Fjeldberg peger dog også på elementer, der kan lægge sten i vejen for udfordringer til de offentlige it-chefer.
Det kan være svært for leverandøren at gennemskue, hvad det er for en opgave, der bliver løst. Altså få afgrænset det, han vil byde på. Derudover er en udfordrer ikke garanteret opgaven. For hvis den offentlige myndighed må erkende, at opgaven bedst løses i privat regi, skal den sendes i almindeligt udbud, således at andre også får mulighed for at byde på den. Og der kan jo være betydelige omkostninger forbundet med at afgive et tilbud, påpeger Thomas Fjeldberg.
Dog stilles der i Finansministeriets vejledning om cirkulæreskrivelse nr. 159 om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver ikke krav til, hvilken præcision og detaljeringsgrad det konkret bud skal have. Og institutionen skal, i det omfang det følger af lovgivningen og god forvaltningsskik, være behjælpelig med at afgive de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af et tilbud.
Både Gudrun Laub og Thomas Fjeldberg påpeger, at man også kan byde på dele af opgaver - f.eks. support af arbejdspladser.
- Så er den offentlige myndighed forpligtet til at finde ud af, hvilke omkostninger de har til det og til at beregne omkostningerne ved selv at løse opgaven. Der er vel at mærke ingen tvang til at udlicitere - heller ikke selv om det private tilbud er billigere. Men i kommuner skal det f.eks. behandles af kommunalbestyrelsen, så politikerne skal godkende beslutningen, noterer Thomas Fjeldberg.
Den generelle tendens til at samle it-driften i større centre - f.eks. lave koncern-it i ministerierne - er en forudsætning for outsourcing - eller udlicitering. Det kan muligvis sætte skub i udfordringerne, vurderer man hos Den Digitale Taskforce.
Her finder man det i øvrigt interessant, at KMD, der på grund af sine talrige kommunale engagementer ville være allermest kompetent og have den teknologiske og faglige kompetence til at udfordre på opgaver, vælger den mulighed fra. Netop for at undlade at træde kunderne over tæerne.
En nødbremse
I brancheorganisationerne mærker man også skismaet mellem på den ene side at være tilhænger af mere outsourcing og på den anden side være bange for at gå potentielle kunder for nær.
- Vi ønsker mere outsourcing, og så er det jo hensigtsmæssigt, at man selv kan henvende sig. Tanken om at få noget i udbud er en god ide. Men man kan diskutere, om måden at gøre det på er rigtig. Virksomhederne peget på, at hvis man kommer og udfordrer i tide og utide, så bliver man et irritationsmoment over for dem, man gerne ville samarbejde med. Du kommer lidt i klemme, når den, du udfordrer, også er opdragsgiver. Derudover kan det - specielt for it-selskaberne - blive set som strandhugst, fordi der typisk er leverandører inde i forvejen hos det offentlige. Så det fleste ser nok helst, at det kører i udbudsrunder, siger Tom Togsverd, der er direktør i ITEK.
Han kalder udfordringsretten en slags nødbremse, som kan bruges når det offentlige ikke gør det godt nok. Så kan den bruges til at provokere myndighederne.
- Men virksomhederne er nok bange for at blive opfattet som provokatører, siger Tom Togsverd, som ser muligheden for at udfordringsretten kan have en opdragende virkning, alene fordi virksomhederne kan gå ind.
Af regeringens moderniseringsprogram fremgår det, at udfordringsretten skal ses i forhold til, at det er en hjørnesten i regeringens politik at skabe mere kvalitet for pengene for at serviceniveauet kan fastholdes og udvikles, samtidig med at skattestoppet fastholdes.
Retten til at udfordre gælder alt fra rengøring af sygehuse til græsslåning af parker og drift af både it og børnehaver. Men foreløbig har loven altså ikke virket, og den har f.eks. i Weekendavisen været beskrevet som "et ideologisk bluff-nummer".
Boks:
Udfordringsret for begyndere
Siden nytår har private virksomheder haft lov til uopfordret at afgive konkrete tilbud på opgaver, som udføres af det offentlige. Udfordringsretten er gennemført parallelt i kommuner, amtskommuner og i staten. Regeringen har forsøgt at gøre vejledning til udfordringsretten så enslydende som muligt.
Udfordringsretten gælder opgaver mellem en bagatelgrænse på 500.000 kroner og op til den øvre grænse på ca. halvanden milliard kroner, hvor opgaver ifølge loven alligevel skal i EU-udbud. Der skal være tale om tilbud, der er bindende for afgiveren og udformet specifikt til den udfordrede institution.
Institutionen skal være behjælpelig med at afgive de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af et tilbud. Institutionen har også pligt til at sammenligne omkostningerne med dem, den selv har ved at udføre opgaven. Kommunalbestyrelsen - eller en topchef i staten - skal herefter afgøre, om opgaven skal udføres af en privat leverandør. Er det tilfældet udbydes opgaven. Udfordringen 'sendes tilbage', så det sikres, at der indgås samarbejde med den bedste private leverandør og ikke den, der tilfældigvis har udfordret.
Se også www.udbudsportalen.dk og www.folketinget.dk for vejledninger om privates udbudsret samt cirkulære nr. 159 om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver.
Vi har talt med
Lars Monrad-Gylling, adm. dir. i KMD og formand for IT-Brancheforeningen
Markus Bjørn Kraft, kommunikationsdirektør i CSC
Gudrun Laub, MF for Venstre
Thomas Fjeldberg, projektleder i Den Digitale Taskforce
Tom Togsverd, direktør i ITEK
Jane Eis Larsen, vicedirektør i IT-Brancheforeningen
Kim Marquart, informationschef i KMD
Billedtekst:
- Aftaler skal indgås med en positiv tilgang fra begge sider af bordet. Det er den bedste måde - frem for at forsøge at indgå tvangsægteskab, erklærer Lars Monrad-Gylling, adm.dir. for KMD.
Foto: Torben Klint
Billedtekst:
- Det er da fuldstændig urimeligt at udvise en sådan skepsis over for kommunernes forandringsparathed, siger Venstres ordfører på loven om udfordringsret, Gudrun Laub.
