Europæisk biotek skrumper

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 4. juni 2003.


TENDENS & ANALYSE: Ernst & Young fastholder et optimistisk syn på fremtiden for europæisk biotek, men konstaterer, at investeringslysten er på 1993-niveau, og at biotekbranchen for første gang skrumper.

"Diverse biotek-indeks på verdens børser er nu under 1993-niveau efter fald på mere end 80 procent siden højdepunktet i 2000", konstaterer Ernst & Youngs seneste analyse af europæiske biotek. Investorer ser stadig ingen exit-muligheder gennem børsnoteringer, fusioner eller opkøb. Samtidig oplever de mere etablerede selskaber, at deres værdi presses som følge af det stagnerede børsmarked.
Rapporten, der passende hedder 'Endurance' (udholdenhed) gennemgår op- og nedture fra sidste år, deriblandt fusioner og opkøb - de få, der var - lovende lægemidler i den farmaceutiske pipeline, markedssituationen, industri-trends og etiske overvejelser i befolkningerne på baggrund af udviklingen inden for gensplejsning af dyr og fødevarer.
Rapporten er skrevet af Glenn Crocker fra Cambridge, England, med biddrag fra Ernst & Youngs afdelinger i Danmark, Tyskland, Frankrig, Sverige, Holland og Schweiz.

Produkter på vej
Den hæfter sig ved muligheden for, at markedet i løbet af de næste få år oplever introduktionen af flere ny biotekprodukter, hvilket giver håb om en dramatisk genrejsning af biotekbranchen. Men manglen på kapital til produktudvikling tvinger de unge selskaber til at søge alternative finansieringskilder eller lukke.
For første gang nogen sinde skrumper den europæiske bioteksektor. Antallet af selskaber falder en anelse, og mængden af ansatte i branchen er siden sidste år gået ned med seks procent på grund af nedskæringer og lukninger.
"De dage er forbi, hvor et biotekselskab med en spændende teknologi kunne forvente penge på baggrund af en forretningsplan, der beskriver en udviklingstid på ti år inden omsætning og 15-20 år inden overskud. Biotekselskaber er underlagt de samme forretningsregler som andre virksomheder og bliver nødt til at fokusere på kunden fra dag et. Det fokus skal hele tiden opdateres i forhold til markedets ønsker. Teknologiindustrien er overrendt med fantastisk teknologi, som ingen alligevel ønsker," skriver Glenn Crocker i rapporten.
På den positive sider fastslår rapporten, at antallet af produkter på vej er stigende. De børsnoterede selskaber i Europa har 53 lægemidler i klinisk fase III-forsøg. "Der er håb om, at dæmningen går op i løbet af de kommende år, og at en stribe nye produkter formår at drive hele sektoren ind i den næste fase af biotekrevolutionen," skriver han.
Den europæiske biotekindustri er rundt regnet så stor, som den amerikanske var i 1994-95. Siden er den amerikanske biotekindustri vokset mere end tre gange.
"Dette er potentialet for Europa, når den nuværende storm har lagt sig," skriver Crocker.

Billedtekst:
Der er håb om en dramatisk genrejsning af biotekbranchen ifølge Glenn Crocker, der står bag rapporten 'Endurance'.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere