Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 4. juni 2003.
I sidste udgave af Biotech Denmark kritiserede vi forskningsminister Helge Sander (V) for ikke at besvare spørgsmålet om, hvorfor de offentlige midler til forskningen bliver færre, og hvad han vil gøre for at ændre det. I dag har ministeren svaret.
"Når der i en situation med skattestop skal argumenteres for, at der skal bruges flere midler til forskning, kræver det en øget forståelse i befolkningen for, at udgifter til tilvejebringelse af ny viden er en investering i fremtidens velfærd", skriver han i månedens Synspunkt på side 20.
Helge Sander appellerer dermed til de få frelste, som han sagde på et møde i Symbion, om at dele deres viden og begejstring med os andre: Den trafikpolitiske ordfører skal også overbevises og trykke på den grønne knap, når pengene fordeles. Derfor har Helge Sander nedsat en tænketank, der skal finde ud af, hvordan den tunge viden kan gøres lettere at forstå.
Spørgsmålet er, om alverdens talegaver kan overbevise den skeptiske europæiske befolkning. Biotek er blevet et spørgsmål om for eller imod. Biotek er gjort synonymt med 'farlig GMO' i en stram kampagne styret af forbrugerorganisationer, der misbruger befolkningens uvidenhed. Ifølge en svensk undersøgelse tror store dele af den skandinaviske befolkning ikke på, at de spiser gener til morgenmad. Gener er jo farlige, er holdningen.
Den norske forsker og professor på Oslo Universitet Svein Sjöberg har samlet tegninger fra 13-årige børn fra hele verden. Børnene er blevet bedt om at tegne en forsker. Nogle tegninger er norske og viser typisk onde videnskabsfolk: En bælgøjet mand bag et laboratoriebord, hvorpå et skilt proklamerer: 'Sindssyg forskning pågår'.
Andre tegninger stammer fra udviklingslande. Her beskrives videnskabsmanden typisk som vis og i færd med at redde menneskeheden. En pige fra Trinidad har tegnet en kvinde i kittel, der lytter til en kolbe. Under billedet står: 'De tænker altid. Uden videnskabsmændene ville vi almindelige mennesker ikke vide noget som helst'. Pointen er naturligvis, at mistroen til videnskaben etableres meget tidligt.
Vi skal have naturvidenskab ind i de tidlige klasser. Det er glædeligt, at industrien endelig har fået hul på samarbejdet med de trængte gymnasier, som tilfældet er i blandt andet Helsingør. Det kunne dog godt ske endnu tidligere.
I august bringer vi en uddybelse af Svein Sjöbergs forskning og sætter den i et dansk perspektiv. Indtil da holder vi en kort pause, idet Biotech Denmark ikke udkommer i juli. God sommer.
