Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 8. maj 2003.
Det grønne guld
Næste generation af ledere er på vej frem i biotekindustrien. Grundlæggerne har fået følgeskab af en flok højt kvalificerede folk, der knokler på med at modne industrien samtidig med, at de selv vokser. Jens Nielsen fra DTU er den tredje i en række portrætter af morgendagens ledere.
KARRIERE & KOMPETENCE: Jens Nielsen kunne have siddet mange andre steder end på DTU. Han kunne have tjent langt flere penge, men har hidtil sagt nej tak, hver gang tilbudene er kommet. For ham betyder det i sidste ende mest, at han på DTU er...
DTU's unge professor Jens Nielsen får uanstændigt flotte skudsmål med på vejen fra sin omgangskreds.
"Beskeden og bevidst underspillet," siger en, der hæfter sig ved, at Jens Nielsens CV kun fylder et lille A4-ark på trods af, at han med sine meritter snildt kunne fylde seks.
"Han ved, hvad han taler om. Han ved, hvad han ikke ved. Han er i international topklasse. Han er meget åben og lyttende."
Svært er det at finde udtalelser, der kan ridse glansbilledet af den unge, begavede arbejdshest, der i en alder af 35 blev professor på Center for Bioteknologisk Procesforskning på DTU - siden også direktør samme sted, hvor han leder en i danske forhold stor forskningsgruppe på 30 og i øjeblikket er i færd med at uddanne 20 ph.d'er, hvoraf halvdelen i parentes bemærket kommer fra udlandet.
Sidste år blev kalenderen presset en anelse yderligere med titler som direktør og forskningschef i eget selskab Fluxome Sciences.
Om følgende er en ridse i lakken eller en pudseklud afhænger af, hvilket perspektiv man anlægger. Men en enkelt person bemærker, at Jens Nielsen rager til sig, nok opfattes som lidt for hurtig på de universitære gange og i hvert fald er "helt fremme i skoen", når det gælder om at få magt og indflydelse.
"Jeg genkender begge beskrivelser," siger Jens Nielsen.
Det er regnvejr over DTU's klaustrofobisk ensartede tavse elementbygninger. Men på det beskedne kontor i blok 223 er der rart at være i selskab med Jens Nielsen, der smiler ofte og smittende. Han virker større, end han er, bag sine stålbriller og blåternede skjorte. Ikke business-stiv, ikke forskerfjern - men til stede.
"Jeg har en tendens til at tage, hvad jeg kan få, og det er svært for mig at sige nej. Det er rigtigt, at der kan opstå konflikter, hvis jeg jokker for hurtigt frem. Men jeg plejer at få plads og er absolut ikke konfliktsky. Det hører dog med til billedet, at når universitetet kaster opgaver ud, er der sjældent en skov af hænder, der melder sig," siger han nærmest undskyldende.
"Jeg har ikke mærket uvenner, og jeg føler, at jeg har et rigtigt godt forhold til mine kollegaer. Men vi lever da i et janteland, og nogle ser skævt til folk med ambitioner."
150 videnskabelige artikler
Jens Nielsen drog i sin tid fra Horsens til DTU, hvorfra han for 16 år siden blev civilingeniør. Siden blev det til en ph.d.-grad ved Institut for Bioteknologi i 1989 og en doktorgrad i 1995. Han har været ansat i en post.doc.-stilling ved universitetet i Hannover og været gæstelærer på Massachusetts Institute of Technology (MIT). I løbet af årene har han publiceret mere end 150 videnskabelige artikler i anerkendte tidsskrifter, og han fungerer som medredaktør af det ansete amerikanske tidsskrift 'Biotechnology and Bioengineering' samt det tyske 'Bioprocess and Biosystems Engineering'.
Jens Nielsen er ekspert i forbedring af bioteknologiske processer i fermentering - dyrkning af levende celler - det være sig i store mængder som ved produktion af mælkesyrer, bagegær, sprit, vitaminer, pennicilliner eller enzymer. Eller små mænger, som tilfældet er ved især celler til pharmaceutisk brug: antibiotika, insulin, EPO, humant væksthormon, vacciner eller antistoffer.
Kort fortalt forsker hans gruppe i forbedring af fermenteringsprocesserne samt skabelse af helt nye processer og materialer. Et eksempel på det sidste er produktion af miljøvenlig plast, hvor de amerikanske selskaber Dow Chemicals og Dupont er i færd med at producere plast baseret på mælkesyre. Faktisk forventes produktionen af mælkesyre at blive fordoblet i år på grund af dette. De nye plasttyper har en række fordele frem for polyakryl og andre polymerer; de kan produceres billigere end traditionelle stoffer, og de er miljøvenligt bionedbrydelige.
Et eksempel på, hvordan Jens Nielsen og hans hold kan forbedre en bioteknologisk proces, er ved omdannelse af glucose (sukker) til ethanol (sprit). Igennem kendskab til cellen og ved hjælp af gensplejning lykkes det at reducere det uønskede biprodukt glycerol med 40 procent og samtidig hæve ethanoludbyttet med otte procent. Otte procent lyder måske ikke af meget, men taget i betragtning, at markedet for bioethanol har en værdi på 12 milliarder dollars og i stigende grad benyttes som brændstof, fordi det er CO2-neutralt, så gør det en stor forskel.
Se kommercielt på forskning
Teknologien bag det sidste eksempel er patenteret og har været med til at danne grundlag for, at Jens Nielsen sidste år dannede virksomheden Fluxome Sciences. Ideen opstod allerede i 1998, hvor en af Jens Nielsens meget innovative ph.d.-studerende fødte et par patentansøgninger - den ene omhandlede den omtalte spritproduktion. Arbejdet med patentansøgninger var utroligt omfattende og arbejdskrævende, og Jens Nielsen endte med at danne selskabet til at varetage opgaverne.
"Hele den proces førte til, at vi begyndte at se mere kommercielt på vores forskning," siger Jens Nielsen, der forklarer, at bioteknologisk procesforskning i sin natur er meget anvendelsesorienteret. Målet er derfor, at Fluxome Sciences kan kommercialisere eventuelle opdagelser gjort i forskningsgruppen og dermed være med til at danne bindeled mellem forskning og industriel produktion. Desuden fungerer selskabet som konsulentvirksomhed.
"Hvis Dow eksempelvis ønskede hjælp til at forbedre processen med at gøre mælkesyre til plastic, så kunne virksomheden henvende sig til os," siger Jens Nielsen.
Det er den ekspertise, der igennem årene har gjort ham til en eftertragtet herre i industrien. Flere gange har han afslået gode tilbud fra store internationale selskaber, men har hver gang valgt DTU frem for pengene.
"Mit primære arbejde er at producere dygtige forskere, der skal forbedre industrien. Ny teknologi og gode forretningsmuligheder er nærmest biprodukter af det arbejde. Hvis jeg siger ja til en masse penge og til at lede en forskningsorganisation i industrien, betyder det, at mit arbejde gælder om at holde på en gruppe talenter. Jeg finder langt større tilfredsstillelse i nærmest at gøre det modsatte. Nemlig at uddanne unge mennesker, få dem til at vokse med opgaverne for siden at sende dem væk igen," siger han.
Møder tidligere kandidater
Det betyder også, at Jens Nielsen møder sine tidligere kandidater i de danske virksomheder som bl.a. Novozymes og Chr. Hansen, der hører til verdens største virksomheder inden for deres felter: enzymer og starterkulturer. Og i takt med, at de udenlandske ph.d.'er fylder mere og mere, udvikler netværket sig også internationalt.
"Det er jo ikke sådan, at jeg har valgt den industrielle side af arbejdet fra, blot fordi jeg sidder på DTU. Jeg har tæt kontakt til industrien, og nu begynder jeg oven i købet at møde flere af mine studerende, efterhånden som de får ledende stillinger i de virksomheder, der har ansat dem."
Indimellem har han da også overvejet de tilbud, han har fået. Men mulighederne i det nuværende job har overskygget pengene; nemlig at have stor indflydelse på dansk forskning - langt større, end han ville have som forskningschef i en virksomhed.
"Alle de ting, der betyder noget for mig, har jeg her på DTU. Jeg har stor indflydelse på, hvilke projekter jeg kaster mig over og skal ikke stå til ansvar for en bestyrelse eller aktionærer om de kommercielle værdier af vores forskning. Jeg er herre i eget hus og kan være med til at gøre vores uddannelse til en af de bedste i verden. Det er en kæmpe glæde for mig, når jeg kommer på Novozymes og møder gamle studerende, der begynder at komme i seniorstillinger og ønsker at samarbejde med min afdeling. Dermed har jeg faktisk en enorm indflydelse på dansk forskning," siger han.
Retfærdigvis skal det siges, at Jens Nielsens konklusioner ikke bliver spyttet ud som overskrifter. En vis beskedenhed omgiver ham, og pointerne skal nærmest lokkes ud af ham med ladede spørgsmål som: Hvad betyder det, når man som dig producerer så mange ph.d.'ere til industrien og dermed har så et omfangsrigt et netværk? Føler du en vis indflydelse på den forskning, der drives i Danmark? Giver det en følelse af magt?
Den indirekte magt er temmelig indlysende. Men hvordan med den direkte? Er Jens Nielsen en god virksomhedsleder, nu da han har forsøgt sig i den disciplin i et års tid? Frank Knudsen, der igennem DTU-innovation har investeret i Fluxome Sciences og har fulgt Jens Nielsen i en årrække, giver følgende beskrivelse, der kan fortolkes diplomatisk:
"Det er en ny rolle for ham at være iværksætter. Men han er meget lyttende, og han ved, hvad han ikke er god til. Han er meget åben, og det er godt, når man skal investere i folk."
Jens Nielsen: "Jeg egner mig ikke til at være virksomhedsleder. Blandt andet mangler jeg tålmodighed," siger han og henviser til, at Fluxome Sciences for nyligt har indgået dets første kontrakt med et amerikansk selskab, der endnu holdes fortroligt.
"Nogle af de erfaringer, jeg har gjort i den fase, hvor vi har forhandlet kontrakter, er, at det tager utrolig lang tid. Denne kontrakt tog et år at forhandle, og det holder mit temperament ikke så godt til," siger han.
Derfor er fremtidsdrømmen ikke at sidde for bordenden i et stort selskab. Fluxome Sciences får på længere sigt en professionel direktør. Men iværksætterilden er tændt. Videnskabsmanden, det utålmodige væsen og det stædige hoved har flere selskaber i sig og synes, det er sjovt at sætte i gang.
Af øvrige planer arbejder han med at fastholde instituttets gode internationale ry. Halvdelen af de nuværende 20 ph.d'er kommer fra USA, Portugal, Tyskland, Frankrig og Italien, og det er ikke på grund af det gode vejr eller DTU's smukke arkitektur.
Desuden kæmper han for at få flere offentlige midler til området bioteknologisk procesforskning. EU har så godt som skåret området væk i det seneste rammeprogram, og i en handlingsplan inden for Grøn Teknologisk Fremsyn herhjemme kom koblingen mellem industriel bioteknologi og grønt miljø først med, efter Jens Nielsen havde skrevet et notat, hvori han redegjorde for mulighederne for at bruge bioteknologiske processer frem for traditionelle kemiske processer i produktionen af en lang række stoffer. Notatet gjorde så meget indtryk, at det er kommet med i sin fulde form.
"Som forsker har man en pligt til at blande sig og sørge for, at politikerne blandt andet forstår, hvad vi laver, så de dermed kan være med til at skabe de rette betingelser for forskningen i fremtiden. Men jeg gider ikke bruge tid på at skrive mavesure læserbreve om, hvor få penge der gives til forskningen. Man skal passe meget på med at brokke sig, når man har en forskningsgruppe på 30 personer, for så har man pr. definition ikke pengeproblemer," siger Jens Nielsen.
Citat:
Mit primære arbejde er at producere dygtige forskere, der skal forbedre industrien.
Billedtekst:
Jens Nielsens ekspertise har igennem årene gjort ham til en eftertragtet herre i industrien. Flere gange har han afslået gode tilbud fra store internationale selskaber, men har hver gang valgt DTU frem for pengene. Foto: Ulrik Jantzen
Citat:
Det er rigtigt, at der kan opstå konflikter, hvis jeg jokker for hurtigt frem. Men jeg plejer at få plads og er absolut ikke konfliktsky.
