TOPNYHED:Nu er leverandøren af Danmarks nye NemKonto til 384 millioner kroner fundet - KMD ryger ud

Blå uafhængighed

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. maj 2003.


Thomas Reenberg fulgte med i handlen, da IBM for godt et halvt år siden købte PwC Consulting. Nu er han nordisk chef for IBM Business Consulting Services og fra sin plads under den blå paraply fastholder han divisionens teknologiuafhængighed.
tro på markedskræfter
- I vores strategiarbejde er vi er lige så teknologiuafhængige, som vi var hos PricewaterhouseCoopers. Der er ingen forskel, og det tror jeg, de fleste har forstået. Hvis IBM-produkter er konkurrencedygtige, tager vi naturligvis dem med, men vi har hverken kvoter eller salgsmål, understreger Thomas Reenberg. Han tilføjer, at budskabet om, at PwCC skulle inkorporeres i IBM blev mægtig godt modtaget af kunderne.
Blandt dem kan man dog - her godt et halvt år efter overtagelsen - møde det synspunkt - at det i højere grad end tidligere er nødvendigt at værge for sig i rådgivningssituationer, fordi de tidligere PwCC-folk nu er vel flittige til at anbefale IBM.
Men Thomas Reenberg fastholder gennem slogan'et, at "hvad der er godt for kunden, er godt for os", at man naturligvis varetager kundens interesser frem for alt. For hvis man ikke skaber værdi for kunden, går den pågældende et andet sted hen.

Markedet holder justits
Helt grundlæggende mener han, at markedsmekanismer frem for for eksempel etiske regler i længden er bedst til at regulere og sikre, at der bliver holdt justits. Men IBM Business Consulting Services er immervæk medlem af Dansk Management Råd og dermed underlagt brancheorganisationens etiske kodeks, hvis kernebudskab er varetagelse af kundernes interesser. Ikke desto mindre kan også Thomas Reenberg stille det filosofisk-praktiske spørgsmål: Hvem er reelt uafhængig i dag, hvor partnerskaber og alliancer florerer på kryds og tværs? Og han oplever i sin hverdag, at sælgerne af software og hardware i IBM kan synes, at konsulentdelen er en lidt besynderlig størrelse, fordi det ikke her handler om at sælge produkter.
- Det er klart, vores sælgere har Èn mission, mens vi nogle gange har en anden indgangsvinkel. Men for os er det stadig væsentligt bedre at være knyttet til et teknologifirma frem for et revisionsfirma, og rent organisatorisk er vi en selvstændig forretning i koncernen.
Thomas Reenberg erkender, at moderselskabet mere signalerer it end det strategiarbejde à la McKinsey, hans division udfører. Men han noterer, at IBM er et særdeles solidt brand, som i dag i højere grad end tidligere også står for serviceydelser - herunder konsulentarbejde i den højere ende af skalaen. Derudover ser han i mange tilfælde koncernfællesskabet som en fordel for kunderne.
- Vi har mulighed for at sætte en pakke sammen med rådgivning og implementering, som kan være værdifuld. Og vi er store nok til at have et meget bredt spektrum af partnere. Heriblandt Oracle, der som bekendt er en hård konkurrent til IBM på databaseområdet, men ikke desto mindre partner på applikationsområdet, eksemplificerer Thomas Reenberg.
Tidligere hjalp man kunderne med at finde ud af, hvilket system de skulle kigge på. Det kan de efter Thomas Reenbergs mening selv i dag, hvor det i højere grad handler om at implementere og drifte systemerne.
- Det er implementeringen og driften, der er efterspørgsel på i dag. Hvad rådgivningen angår, kan det være mere reelt, når rådgiveren også tager et medansvar for den efterfølgende implementering og drift. Jeg tror, det er tendensen - at man tager et økonomisk medansvar. Det er en helt anden relation end tidligere.
Læs også side 10.

Billedtekst:
- For os er det stadig væsentligt bedre at være knyttet til et teknologifirma frem for et revisionsfirma, siger Thomas Reenberg, nordisk chef for IBM Business Consulting Services.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering