Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. april 2003.
Danske Bank er godt i gang med at implementere sit nye katastrofeberedskab efter det store nedbrud i marts. Det udvidede beredskab øger driftsudgifterne til it med omkring 30 millioner
kroner årligt.
Øgede driftsudgifter
Danske Bank havde travlt i påsken. Banken flyttede sit datacenter i Brabrand ved Århus til Ejby ved København som led i arbejdet med at iværksætte en synkron spejling af bankens kritiske data for ad den vej at få en backup i realtid.
Flytningen var en stor operation. Data blev spejlet hen over landet til det nye datacenter, som er indrettet i tidligere DMdata lokaler, og det foregik med talrige ekstra sikkerhedsforanstaltninger.
Undervejs i processen spændte en defekt router kortvarigt ben for de ansattes adgang til Netbanken, men kunderne mærkede ingenting, og ellers gik det som planlagt, siger underdirektør Peter Schleidt fra Danske Bank.
Systemet testes nu og fra juni begynder den såkaldte GDPS (Geographically Dispersed Parallel Sysplex) spejling så småt, og i oktober ventes den synkrone spejling at være på plads.
Dog automatiseres den først i april 2003, således at systemet automatisk slår over i tilfælde af problemer.
Det nye katastrofeberedskab omfatter ud over den synkrone spejling et bagvedliggende asynkront spejl, så data kan findes i fire udgaver frem for bare Èn.
Derudover er det fremover ikke bare data på mainframe, der spejles, men også vitale dele af det decentrale udstyr såsom Windows-baserede servere.
30 millioner i ekstraudgift
Det skærpede katastrofeberedskab med dobbelt spejling øger driftsudgifterne med 30 millioner kroner om året.
- Dem kunne vi spare, hvis vi ville nøjes med at køre Best Practice, som er den almindelige synkrone spejling. Men det havde været utilstrækkeligt ved vores nedbrud, så derfor går vi videre. Vi hører, at andre ser på det på samme måde som os, og Best Practice udvikler sig vel også, siger Peter Schleidt.
Oven i driften kommer etableringsomkostningerne, som Peter Schleidt ikke kan sætte tal på.
Bankens samlede it-budget er 2,8 mia. kr.
I kølvandet af det store nedbrud i marts har banken sammen med IBM, hvis DB2-software fejlede og forårsagede nedbruddet, udarbejdet en
"roadmap" med en aktiv plan over fremtidige stramninger og kontrolforanstaltninger.
Nedbruddet kostede dyrt. Ud over skrammer i renommeet er erstatninger til kunderne foreløbig løbet op i nærheden af 50 millioner kroner, og opgørelsen er ikke endelig endnu.
