TOPNYHED:Nu er leverandøren af Danmarks nye NemKonto til 384 millioner kroner fundet - KMD ryger ud

Konsortiernes vagtparade

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. marts 2003.


FESD-udvalget har talt. Budskabet - som udtrykt i valget af mulige leverandører af dokumenthåndteringsløsninger til det offentlige - er, at der skal muskelkraft til. Samtlige otte prækvalificerede kombattanter er konsortier med deltagelse af store, kendte navne.

dokumenthåndtering
17 havde lagt billet ind, otte kom med i prækvalifikationsrunden til projektkonkurrencen om en fællesoffentlig elektronisk løsning på sags- og dokumenthåndtering (FESD). Vinderne var de tunge drenge med opbakning fra en stribe underleverandører. De frasorterede var i vidt omfang enkeltselskaber eller for små og smalle grupperinger.

- Det kræver stor kapacitet at løse opgaven, så vi har set nøje på deltagernes tekniske og økonomiske formåen. Eftersom det er et stort projekt, kan vi ikke vælge de meget små fisk. Men vi kræver til gengæld mere end bare de store, tunge løsninger. Det skal være skalerbart, siger projektleder på FESD-projektet, Lars Frelle-Petersen.

Selskaberne har budt ind uden at kende behovsopgørelsen fra de 10-11 offentlige organisationer, som deltager i det såkaldte særtog, der skal prøvekøre de valgte løsninger. Det indebærer, at de prækvalificerede både har lov til at ændre på de tekniske løsninger, de har serveret i deres første bud på opgaven, og ændre på grupperingerne, så konsortierne kan tage flere deltagere med eller flytte rundt indbyrdes.

Deltagerne modtager det samlede konkurrencemateriale primo april og skal have udarbejdet deres løsningsforslag til sidst i maj.

- De får travlt, men det er en del af konkurrencen, siger Lars Frelle-Petersen.

Fra Novo Nordisk IT, som deltager i et konsortium ledet af Maersk Data Public, regner Ivan Jensen med, at det bliver "en monsteropgave". Og han er spændt på, hvilken teknologisk retning deltagerne i styregruppen bag projektet - amter, kommuner og stat - vil trække i.

Blandt de udtrykte krav er, at løsningen let skal kunne implementeres og integreres samt vedligeholdes omtrent konsulentfrit. Derudover skal den kunne håndtere standarder og rammer som XML og digital signatur.

Novo Nordisk IT bringer sit nyudviklede dokumenthåndteringssystem ethoDocs til konsortiet, hvor det kombineres med high end-systemet Documentum samt det af Maersk Data udviklede sagshåndteringssystem MiDOC, som allerede er implementeret hos et par offentlige institutioner.

Styregruppen kan vælge en til tre vindere, hvilket har givet anledning til bekymring om monopoltilstande, hvis et enkelt konsortium får det hele for sig selv. Ivan Jensen regner med, at gruppen vælger to-tre leverandører med en nogenlunde kompatibel teknologi.

- Den er nødt til at fastholde konkurrencesituationen med et antal leverandører, siger han.

Vælge samme teknologier
Deltagerne peger på fordelene i ikke at sprede sig for meget i valget af leverandører. At vælge de samme teknologier giver god mening, men vil ikke være i tråd med udbudsdirektivet. Vælger man således tre, som satser på henholdsvis open source, Oracle og Microsoft, vil man få tre, som dårligt kan hænge sammen integrationsmæssigt, noterer Ivan Jensen.
Også KMD deltager i et konsortium med Dansk Internet Selskab (DIS), Microsoft og PLS som underleverandører. Her bygger man på DIS' intranetsystem, der bliver brugt i 14 ministerier og nu opgraderes til dokumenthåndtering. Det lægger sig op ad Microsofts .Net platform.

Fra KMD lyder budskabet gennem pressechef Kim Marquart ligeledes, at der bør være flere vindere af konkurrencen.
- Så får brugerne reel frihed til at vælge mellem flere varer på hylderne, og ved at blåstemple flere løsninger undgår man en monopolisering, siger han.

Boks:
De otte deltagere i projektkonkurrencen
¥ Accenture med Traen Informationssystemer og Rambøll Informatik som underleverandører.
¥ Cap Unisys: Cap Gemini i samarbejde med Unisys med TDC som underleverandør og samarbejde med Fredericia Kommune og Post Danmark.
¥ CSC med Scanjour og PLS som underleverandører.
¥ IBM med EDB-Gruppen, GoPro Landsteiner Group og PriceWaterhouseCoopers som underleverandører.
¥ KMD med Dansk Internet Selskab, Microsoft og PLS som underleverandører.
¥ Maersk Data Public med Novo Nordisk IT, PWC og Deloitte & Touche som underleverandører.
¥ Software Innovation med Devoteam, PLS og Eterra som underleverandører.
¥ WM-data med PLS og Devoteam som underleverandører.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering