Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 6. marts 2003.
FORRETNING: Dr. Trevor Jones, Director General i the Association of British Pharmaceutical Industry, er en af Storbritanniens Grand Old Men i krydsfeltet mellem farma og biotek. Han giver sit bud på farma-biotek dilemmaet.
"Big Pharma står over for en reduktion af antallet af nye produkter. De ser med kritiske øjne på deres omkostninger og søger at optimere deres eksisterende portefølje - med det resultat, at der bliver indgået færre handler med biotekselskaberne. Samtidig har de imidlertid store huller i deres produktporteføljer, hvilket gør biotekaftaler attraktive for dem.
Problemet er, at de udelukkende er interesserede i projekter, der har nået frem til i hvert fald fase 2b i de kliniske test. Det skaber et dilemma, eftersom de mange biotekselskaber tydeligvis ikke er etableret med tilstrækkelig kapital til, at de selv kan komme så langt," siger Dr. Trevor Jones.
Han er dybt involveret i både farma, biotek og venturekapital. Tidligere R&D-chef i the Wellcome Foundation og leder af Wellcome Biotech, i bestyrelsen for ventureselskabet Merlin og formand for Merlin Biosciences videnskabelige råd, formand for biotekselskabet ReNeuron og rådgiver for regeringen om farma og biotek.
Løsningen, som Trevor Jones ser den, er, at biotekselskaberne i stedet for at rette øjnene mod Big Pharma koncentrerer sig om de mellemstore. Dem nedenfor Top 20, der er i gang med en desperat rationalisering af deres porteføljer, og som ikke allerede har indgået en mængde biotekaftaler.
"Top 10-selsaberne har allerede op mod 100 aftaler med små biotekselskaber, og det er en stor mundfuld for ledelserne at takcle. Disse aftaler kræver virkelig en stor ledelsesindsats," siger han.
Også Trevor Jones peger på finansieringsklemmen. Det uheldige i at mange sunde og dygtige nye biotekselskaber opstår - ikke mindst i Skandinavien og Storbritannien, samtidig med at farmaselskaberne er nødt til at spænde livremmen ind, og det økonomiske klima har det skidt.
"Deal-flow'et er ikke så stort, som det har været i de foregående år. Men der vil stadig være selskaber, som vil ønske at udnytte, hvad de innovative kan. Tag f.eks. forskningen i anti-bakterielle midler. Jeg tror, at mens vi for 20-30 år siden havde et tiår med fokus på rumforskningen og de seneste ti år har haft fokus på IT og elektronik, så kommer det i de næste ti år i høj grad til at handle om Health Care Technologies. Det vil blive særdeles interessant - præget af vægt på bioteknologi og pres fra forbrugerne. Men de kommende fem år bliver barske, og mange vil fejle," lyder forudsigelsen fra Dr. Jones.
I de kommende år vil cash-flow-situationen tvinge biotekselskaberne ind i kreative konsolideringstiltag. De vil være nødt til at gå sammen inden for hver deres felt. Der vil blive luget ud i projekterne, prioriteret, nogle teams vil blive skuffede, men i det mindste vil de overleve.
Derudover er der ifølge Trevor Jones stadig privat kapital, som interesserer sig for biotek. Ikke venturekapital, men de klassiske finanshuse, investeringsbanker o.s.v.
I Storbritannien interesserer de sig for handeler i størrelsesordenen 10 til 20 mio. pund. Det vil der komme mere af, og det vil være med til at gennemtvinge den nødvendige konsolidering, mener han.
"Men ja, der vil også være biotekselskaber, der går ned. Ikke fordi teknologierne fejler, men fordi finansieringen gør det. Det er en skam. For hele området fra Finland til Stockholm og videre ned til Leiden og Utrecht er virkelig et vældig interessant vækstområde," siger Dr. Trevor Jones.
