Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 6. marts 2003.
FORRETNING: Produktiviteten i de store farmaselskabers laboratorier er lav, derfor køber de forskning hos de mere effektive biotekselskaber. Men interessen for licensaftaler er faldet, i takt med at kravet om afkast på den type investeringer er steget. Kodeordet er ROI - Return on Investment.
"Farmaselskaberne står til ansvar over for deres aktionærer. De fokuserer på shareholder value, og realiteten er, at der ikke er kommet en strøm af lægemidler ud af farmas store 'omics-investeringer' i 90'erne," konstaterer Gert Bolwig.
Han er chef for forretningsudvikling hos biotekselskabet Combio og dermed selv på flittig jagt efter indtjeningsmuligheder. Derfor har han bemærket, at viljen efter og appetitten på licensaftaler er mindre, end den plejer at være, og at det tager lang tid at trænge igennem hos farma.
Men som tidligere Technology Officer i Lundbecks R&D-afdeling kender han også betingelserne på den anden side af bordet.
"Helt grundlæggende er biotek afhængig af, at farma har det godt. Hvis de tjener penge, kan de indlicensere stoffer fra biotek. De har de unikke kompetencer og kapitalen til at klare klinisk udvikling og markedsføring. Men de har også forskning, og når det gælder indlicensering af tidlige forskningsprojekter, må de med rette spørge: Kan de små biotek- og biofarmaselskaber levere det nødvendige for færre penge, end vi selv kan?"
Gert Bolwig tilføjer, at man ofte møder urealistiske forventninger hos mange ejere af små biotekselskaber, når det gælder licensområdet.
Der tales meget om huller i farma-pipelinen, som biotek ideelt skulle fylde, men Bolwig peger på, farmaselskaberne har flere og større problemer, end om de nu også har nok innovative projekter i skuffen. F.eks. om de har tilstrækkelig markedsføringskapacitet.
"Den virkelig langsigtede trussel - også mod biotek - er prissætningen på lægemidler. Bliver det umuligt at hente mange penge hjem, vil det påvirke den pris, biotek kan få hos farma," siger han.
I det daglige er det imidlertid ganske prosaiske overvejelser hos farmaselskabernes medarbejdere, der afgør, hvilke handler der indgås.
"Det er jo bedst for en licensmedarbejders karriere, at han kommer med noget, der virker. 'Joe Licensing' i New Jersey overvejer naturligvis, hvad der vil sikre hans julebonus. Et stof, der kommer op i pipelinen og skaber shareholder value, eller noget innovativt, der forsvinder helt ind i maven af farma-bæstet og bliver usynligt?, lyder det retoriske spørgsmål."
Selv taler Gert Bolwig med såvel Big Pharma som Lille Biotek. Blandt de igangværende forhandlinger er samtaler med et stort farmaselskab, der har et helt specifikt problem på et felt, hvor de har både interesser og en franchise. Combio har en praktisk løsning, der kan gøre tilværelsen nemmere for dem. Samtidig forhandles f.eks. også med et lille firma med bare knap 30 medarbejdere som Combio selv. Her har de et overskud af biologi og behov for den kemiske ekspertise, Combio kan levere.
"Vi vil tale med alle. Omend vi naturligvis forsøger at specialisere os, for vi kan ikke være alt for alle. Fokusering og specialisering er en god ide. Omvendt kommer man ikke ret langt med at gå ud og forsøge at tæppebombe farma-markedet," siger Gert Bolwig.
Drug discovery-selskabet Combio har en grundteknologi til brug for lægemiddeludvikling, dedikeret til hurtig identifikation og optimering af nye lægemiddelkandidater. Selskabet baserer sig på små molekyler og fremstiller nye syntetiske stoffer, som kan screenes for lægemiddelegenskaber, og som sidder på særlige, patenterede gel-kugler.
Billedtekst:
Hvornår skal man ryste træet? Gert Bolwig fra Combio forhandler licens- og samarbejdsaftaler med både Big Pharma
og mindre biotekselskaber. Det kræver tæft, tålmodighed og
talrige telefonsamtaler at nå i mål.
Foto: Torben Klint
