Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 6. marts 2003.
FORRETNING: Biotekselskaber sætter deres lid til Big Pharma, når venturekapitalen svigter. Men de store farmaselskaber er selv under pres, så de drosler ned på licensaftalerne, selv om de har hårdt brug for nye produkter.
Licensaftaler. På overfladen ligner det løsningen på biotekindustriens problemer. De store, gamle farmaselskaber har brug for innovative nye produkter, og de unge, frontforskende biotekselskaber har brug for kapital. Aftaler indgås, og alle er glade. Skulle man tro.
Så nemt er det bare ikke at løse det påtrængende paradoks, at der er for mange nye teknologier og for få nye lægemidler. For 'Big Pharma' er også under pres. Og de har allerede forspist sig på biotek-aftaler nøjagtig ligesom venturekapitalen i slutningen af 1990'erne og hen forbi årtusindskiftet.
Resultatet er, at de indgår færre aftaler med biotekselskaberne end tidligere. Samt at priserne falder, kravet om originalitet stiger, betalingen falder senere, og det tager meget lang tid overhovedet at få en aftale i stand. Typisk omkring 12 måneder - svarende til den periode, mange biotekselskaber har finansiering til.
Udbud og efterspørgsel hænger ydermere dårligt sammen, fordi biotekselskaberne i deres behov for kapital går til farma tidligere og tidligere i deres projekters udvikling for at få dem til at tage en større del af risikoen, mod at de opgiver en større del af den potentielle gevinst. Mens farmaselskaberne ikke er synderligt interesserede i innovative ideer og potentielle gevinster, men går benhårdt efter fuglen i hånden, produkter i sen klinisk udvikling, hvor risikoen er lav og den videre udviklingstid kort.
Samtidig bliver der simpelthen færre farmaselskaber at lave aftaler med som følge af den flittige fusionsaktivitet på farmafronten. Konsolideringen har været betydelig allerede, og i år ventes den hidtil største handel at blive en realitet, når Pfizer sluger Pharmacia.
Kortere liv
Konsekvenserne af udviklingen er uvisse. Ole Vahlgren, der er Director of Licensing hos Lundbeck, giver sit bud:
"Livscyklus for biotekselskaberne vil blive kortere og kortere. Jeg tror, vi vil se en ny modus operandi. For fra etableringen, hvor en håndfuld forskere med en ide og nogle patenter etablerer et selskab, til der kommer lægemidler ud af det, er der meget langt. I fremtiden vil de måske kunne få seed-kapital og op til 10-20 mio. kr., hvorefter det vil blive afgjort, om ideen holder, og projektet enten ender i Big Pharma eller dør."
En licensmedarbejder hos Big Pharma føler også forandringens vinde blæse, men har svært ved at udstikke retning og kurs.
"Der er behov for nye spilleregler - men vi har ingen. Vi opfinder dem hen ad vejen," siger han.
Fra flere farmaselskaber, Biotech Denmark har talt med, er den klare melding, at man laver færre aftaler med biotek end tidligere, og at det er på vanskeligere betingelser, fordi den økonomiske situation også hos farma er presset. Alle fremhæver, at de helt geniale stjerneprojekter i fase to eller tre naturligvis altid kan få en licensaftale - endog på ganske få uger. Dem er farmaselskaberne ved at falde over hinanden for at gafle. Men desværre er markedet ved at være støvsuget for dem.
"Den finansielle situation er presset i år - også hos farmaselskaberne, omend jeg forventer, at situationen er midlertidig. Der er stadig attraktive projekter, og vi evaluerer dem da også, men i situationer, hvor vi har noget lignende internt, og der ikke er en markant og tydelig fordel ved det eksterne, satser vi på vores eget. Vi er også ved at beskære vores portefølje. Ikke fordi projekterne ikke var lovende, men fordi de ikke var det inden for den rette tidsramme," siger Christopher Dippel, der er Director of Technology Licensing hos Wyeth Parmaceuticals.
'Not Invented Here'-syndromet med dets generelle modstand mod eksterne projekter får tilsyneladende en opblomstring i det nuværende kølige finansielle klima. For som Christopher Dippel siger, så er der en klar tendens til at stole på sine egne, folk man kender, hvis dømmekraft man stoler på, når der er tale om en vis videnskabelig usikkerhed. Det kommer til at handle om mennesker og om tillid. Og i forlængelse heraf viderefortæller farmas licensmedarbejdere f.eks. gerne, at de har hørt, at standarden af data, indsamling og dokumentation ikke er så høj, som man er vant til i farmaselskaberne og hos myndighederne.
Biotek-afhængighed
En ledende licensmedarbejder i et af de andre selskaber på farmaselskabernes Top 10 siger ligeledes beklagende, at tiderne er hårde. Samtidig med at han ikke lægger skjul på sin afhængighed af biotek.
"Der er behov for en livskraftig biotekindustri, som altid vil være et risikoområde. Jeg - som kunde hos dem - håber, de trives. Jeg føler faktisk både et ansvar og et behov for at være med til at holde liv i biotek. Men det kan ikke være farmaselskabernes opgave at finansiere den meget tidlige research. Disse to-tre år er det nogle andres opgave - om det så skal være politikere eller venturekapitalister."
"Før ville Big Pharma have gået ind i mange flere projekter i den tidlige udviklingsfase, end de gør nu. Nu er vi nødt til at passe på udgifterne, og samtidig kommer mange flere biotekselskaber til os end for tre-fire år siden, fordi de ikke kan få mere venturekapital. For vores vedkommende skal projekter have et helt klart medicinsk formål og klare fordele, hvis vi skal involvere os. Til gengæld har man diskuteret i koncernen, om vi i højere grad skal involvere os på venturekapital-siden - rettet mod biotek i tidlig udvikling. Så udgiver vi det ikke for at være en del af lægemiddeludviklingen, men venture-projekter."
Budskabet giver ekko
"Folk er mindre tilbøjelige til at tage en risiko i denne tid. Vores tærskel for indlicensering er hævet. Vi ser mere på eventuelle problemer med stofferne, er der potentielle bivirkninger, hvad kan vi gøre for at afhjælpe dem o.s.v. Tidligere havde biotekselskaberne selv betydelig kapital, så de beholdt typisk selv nogle af rettighederne og var så til gengæld med til at finansiere udviklingen. Så var det ikke så risikofyldt for farma. Det var en måde at få flere projekter ind mod til gengæld at have lidt mindre upside. Nu er der ingen at dele risikoen med, og så tager vi hellere lidt færre projekter," siger Ole Vahlgren.
Følgen af et lavere antal projekter er, at både kravene til dem og tidsforløbet for at lave aftalerne øges.
Hvad betalingerne angår, er det blevet billigere for farmaselskaberne at købe ind hos biotekselskaberne. Derudover falder der typisk færre penge up-front, når aftalen indgåes, og farmaselskaberne søger at skyde betalingerne ud i fremtiden. Mere milestone-orienteret betaling, hvor de store beløb først falder meget sent i forløbet.
"Stjerneprojekterne er ikke blevet billigere og har i øvrigt i vidt omfang partnere. De øvrige ligger der typisk en skævhed eller en 'aber dabei' ved. Og når et projekt ikke er helt 'clear cut', når der kan stilles spørgsmål ved, hvor innovativt det er, hvor klar historikken er, den relative effekt, eventuelle bivirkninger o.s.v. - alt det tæller meget mere nu. Der bliver slået hårdere ned, når der er 'skår i kanten'," siger Ole Vahlgren.
Christopher Dippel fra Wyeth har den samme oplevelse af prissituationen.
"Vi kan gøre fantastiske køb til meget favorable priser nu. Selv hvis projekterne ikke bliver til noget, er det billigt, man får jo altid nogle immaterielle værdier, og bare samarbejdet med biotekforskerne er også værdifuldt. Men selv de billige aftaler kræver en vis mængde kapital, så det vil være svært at komme ind hos farma i de næste par år.
Farmas forslugenhed på to felter bidrager til, at det er vanskeligt at trænge igennem til dem som biotekvirksomhed. For det første de vilde opkøb af især alt genomics-relateret, som nærede håbet om hurtigere lægemiddeludvikling, i slutningen af 1990'erne. Store investeringer, de nu er ved at kløjs i.
"Der var meget hype i 90'erne. Vi har det selv godt med, hvad vi har investeret i, men mange selskaber har købt meget og kun fået et meget ringe afkast af deres investering. Man har i hvert fald stadig ingen produkter set," siger Christopher Dippel og tilføjer, at farma-licenstagerne er blevet mere sofistikerede indkøbere med et højere internt videnniveau.
"Alle har købt enorme mængder teknologiplatforme i de seneste år. Så nu må vi spørge: Endnu en måde at lave en gen-chip på - hvad skal vi med den? Screening-teknologier er også ved at nå det punkt. Desværre er der mange, der laver det nøjagtig samme. Tag antistoffer - hundredvis af selskaber i Europa arbejder med det, men hvem har proof of concept," lyder det fra en ledende licensmedarbejder i Big Pharma.
Ifølge en rapport fra Reuters Business Insight tredobledes værdien af farmeceutiske licensaftaler fra 1996 til 2000 fra 3,5 mia. dollars til 10,5 mia. dollars. Blandt de store genomics-investorer var selskaber som Millennium og Bayer.
Big Pharmas medarbejdere gør også opmærksom på, at der er overinvesteret i biotek uden tanke på, at bare ti farmaselskaber ikke kan gøre de nødvendige investeringer i at få udviklet produkterne.
Det ringe antal er endnu et udtryk for forslugenhed. Farmaselskaberne har haft travlt med indbyrdes opkøb og fusioner - en faktor, der også rammer licensområdet.
"Nogle, såsom Pfizer, har al deres fokus på at blive så store, som de kan. Det betyder, at de dropper eksterne programmer," vurderer en licensmedarbejder fra et stort farmaselskab.
"Selskaber som Pfizer har gennemført en kontinuerlig strøm af opkøb. Hvert af dem tager det formentlig et par år at absorbere internt, og det gør det vanskeligt at trænge igennem til dem. Det samme gælder selskaberne, der bliver opkøbt. Et biotekselskab ønsker måske, at Pharmacia skal træffe beslutning om en eventuel licensaftale, men risikerer at ingen tør handle, før fusionen med Pfizer er overstået, og Pfizer har sagt og gjort sit. Det giver stilstand," siger en anden ledende licensmedarbejder.
Læs også side 20-21
Citat:
Folk er mindre tilbøjelige til at tage en risiko i denne tid. Vores tærskel for indlicensering er hævet.
Boks:
Vi har talt med:
¥ Christopher Dippel, Director of
Technology Licensing, Wyeth
Pharmaceuticals.
¥ Trevor Jones, General Director,
The Association of the British
Pharmaceutical Industry.
¥ Ole Vahlgren, Director of
Corporate Licensing, Lundbeck.
¥ Gert Bolwig, Director of Business Development, Combio.
Derudover har Biotech Denmark talt med flere ledende licensmedarbejdere i Big Pharma-selskaber, som har bedt om ikke at blive citeret.
Boks:
TIDSFAKTOREN
Men hvorfor skal det tage så lang tid? Sådan lyder et kernespørgsmål fra biotekselskaber, for hvem kapitalen - og dermed tiden - er ved at rinde ud. Forklaringerne er mange. De praktiske med opkøbskvabbabbelse og organisatorisk ineffektivitet i de stadig større farmaorganisationer.
"Jo større organisationen er, desto større er inertien," siger en farmamedarbeder.
"Vi har R&D-faciliteter i ni forskellige tidszoner. Så det tager flere måneder bare at få arrangeret et møde," siger en anden.
Derudover er der standardforklaringerne - man skal være grundig og forsigtig, og folk har simpelthen travlt. Samt den benhårde og ærlige, at rent økonomisk er der ingen grund til at skynde sig.
"Hvad der måske er kritisk nødvendigt for deres overlevelse, betyder egentlig ikke så meget for mig - i det store globale billede," siger en
licenschef fra Big Pharma.
Ole Vahlgren fra Lundbeck fortæller om travle screening-folk, der har mange sager kørende, og om topfolkene - forskere og topledere - der skal indover til senere i processen. Og så siger han også:
"Når man står med et selskab, som ingen andre er interesseret i, så du ikke er i direkte konkurrence om det, er der ikke noget økonomisk incitament til at skynde sig. Mange ting tyder på, at det bliver stadig hårdere at være biotekselskab.
