Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 6. februar 2003.
PATENT & SIKKERHED: Hos Pharmexa hører patentfolkene til i afdelingen for forretningsudvikling - ikke hos R&D. På den måde sikrer man patentbudgettet.
"Forskere er ikke glade for at bruge penge på patentering og har stadig noget berøringsangst over den økonomiske udnyttelse af forskningen. Så at vi rent budgetmæssigt har placeret patentområdet under business development, gør det lettere at få et fornuftigt patentbudget," siger Peter Koefoed, Europæisk Patentagent og Director of Intellectual Property hos Pharmexa.
Han mener, at biotekindustrien hører til blandt den del af dansk erhvervsliv, der har mest styr på IP-strategierne.
"Jeg diskuterer trods alt det her med mine direktører - sidder så at sige med ved bordet. For få år siden var IP ikke noget, der blev diskuteret på direktionsgangen nogen steder."
Hvad det organisatoriske angår, efterlyser eksperter ofte netop konstruktionen, hvor IP placeres i forretningsafdelingen frem for i en juridisk enhed eller hos R&D (forskning og udvikling). Peter Koefoed noterer, at det ikke kun er praktisk, men også logisk.
"Patenter er forretning. Det er det, vi sælger. Derfor er det oplagt, at patentarbejdet ligger i den afdeling, der tager sig af det forretningsmæssige."
Til gengæld arbejder Peter Koefoed tæt sammen med virksomhedens udviklingsfolk, og det har han lært meget af. Ikke mindst om udviklingsarbejdet i laboratoriet og omkostningerne ved det. Hvilket fører til det pågående, centrale spørgsmål, han også er nødt til at stille: "Skal vi virkelig patentere det?"
"Hvis det ikke passer ind i den overordnede forretningsmodel, er det måske ikke værd at patentere. Det er en af de ting, man bedre kan se som intern patentmedarbejder. Som ekstern rådgiver er du ikke en integreret del af virksomheden, og så kan det være svært at se, hvad der er godt og rigtigt for den, medmindre du har et djævelsk godt samarbejde," mener han.
Beskytte kerneteknologier
Helt grundlæggende er det Peter Koefoeds arbejde at sørge for beskyttelse af Pharmexas kerneteknologier, så ingen andre føler trang til at bevæge sig ind på feltet. Pharmexa arbejder med aktiv immunterapi, og selskabets lægemiddelprojekter fokuserer på udvikling af vacciner mod brystkræft og leddegigt. Selskabets platformteknologier er dækket af generelle patenter plus løbende yderligere patentering af metoder og fremgangsmåder.
"Nogle af patenterne dateres helt tilbage til 1994. For at forlænge livet på dem patenterer vi, hver gang vi applikerer teknologien på et nyt target/protein," forklarer Peter Koefoed.
De supplerende smalle patenter på metoder, eksempelvis på oprensning af proteiner, giver en fordel i forhold til eventuelle kommende kopiproducenter. Som nok vil kunne lave noget identisk, men f.eks. ikke kan bruge samme hjælpestoffer i fremstillingen.
Den konstante udvikling skaber behov for løbende vedligeholdelse af patentfamilien. Der skal træffes beslutninger om, hvad der skal fortsætte, i hvilke lande osv. I princippet gøres det to-tre gange årligt.
En stor del af det daglige IP-arbejde gælder overvågning. Fremdeles med det formål at undgå at komme til at betale alt for meget i royalty til andre selskaber, men derimod selv sikre indtjening her.
"Rent strategisk er det hele tiden en afvejning. Hvilke rettigheder har vi selv, og hvad kan vi gøre uden at krænke andre? Hvor frække tør vi være? Der må vi nogle gange tage en kalkuleret risiko," siger Peter Koefoed, som altid søger efter en patentfri vej.
Pharmexa er aldrig blev anklaget for at krænke andres patenter, men har haft et søgsmål i Sverige om, at et af dets patenter skulle være ugyldigt.
Den type indsigelse mod et patent - at en opfindelse ikke er ny, at den mangler opfinderhøjde osv. - kan foretages i op til ni måneder. Angiveligt er det noget, der næsten kan gå sport i.
"Det er en helt stilistisk øvelse. Man forsøger at skyde noget ned, når man føler sig generet. Det gør vi også selv," siger Peter Koefoed.
