Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 6. februar 2003.
Når jorden bliver varm nok, skal Jes Aaboe ud at så kløver på markerne. Kløveren vokser op og lægger sig som et tæppe under vintervædeafgrøderne som hvede og triticale, der er en ny forædlet art, fremelsket ved at krydse hvede og rug. Kløveren trækker kvælstof ned i rødderne og holder på næringen til jorden og fungerer dermed som alternativ til kunstgødning. Jes Aaboe nævner det som et eksempel på, hvordan han med sit fornyede kendskab til planterne kan løse et væsentligt problem uden brug af kemikalier.
"Siden jeg omlagde gården til økologisk landbrug for to år siden, er jeg blevet en dygtigere landmand. Jeg skal kende mine marker bedre med hensyn til ukrudttryk, jeg skal kende dem i alle årstiderne og passe dem med rettidig omhu. Samtidig er jeg blevet mere uafhængig. Især i forhold til kemikalieproducenternes omklamrende greb," siger Jes Aaboe.
Når han kigger ud af vinduet på fødegården Minnislyt i Ugerløse mener han, at han ser mere dyreliv på markerne og i skellet til skoven på den anden side. Der er nu flere rovfugle og flere dådyr at se. I det hele taget er der kommet mere liv, siden sprøjtemaskinerne blev stillet væk, synes han.
"Jeg ser, at mange af de skadedyr, som vi tidligere sprøjtede imod, nu regulerer sig selv via dyrelivet," siger han. "Jeg er glad for, at vi har lagt om. Det er en stor personlig tilfredsstillelse."
Jes Aaboe er ikke rigid modstander af teknologisk udvikling. Han kan godt følge GMO-producenternes argumenter om, at man via gensplejsning kan få bedre og større udbytter. Han vægrer sig dog personligt mod at gøre argumentet til sit.
"For hvem er foderet bedre. Dyret eller landmanden?" spørger Jes Aaboe og svarer selv: "Sat i en industriel sammenhæng er GM-afgrøder sikkert bedre for landmandens indtjening."
Stærkt personligt valg
Det er derfor også et stærkt personligt valg, at Jes Aaboe knap kan få sin økologiske gård til at løbe rundt på landbruget alene, hvorfor både han og hans kone har arbejde ved siden af. Og derfor ser han heller ikke skævt til sin nabo Jens Andersen, der har en rapsmark klods op ad hans marker kun adskilt af en lille vej. En dag vil Jens Andersen måske dyrke genmodificeret raps på den mark, og hvad så?
To ting bekymrer Jes Aaboe. Det ene er, at den genmodificerede raps kan sprede sig og sine nye egenskaber til vilde arter, uden at vi kender konsekvenserne af det. Egenskaben kan være resistens over for sprøjtemidler, hvilket får Jes Aaboe til at spørge om, hvad der sker, hvis vi ikke kan slå den ihjel.
"Raps er jo dybest set en sej ukrudtsplante, som vi absolut ikke ønsker alle steder," siger han.
Den anden bekymring er, hvem der skal kompensere en eventuelt tabt fortjeneste. Som han læser reglerne for økologisk landbrug, kan han ikke tåle det mindste indhold af GMO i sin høst. Og en af hans fremtidige afgrøder kan meget vel blive raps. Han går netop og overvejer at købe en rapspresse, der kan gøre ham til olieproducent. Samtidig kan han bruge restproduktet, rapskagerne, som glimrende foder til sine fedekvæg. Men helt GMO-frit får han det aldrig, hvis de omkringliggende marker bærer GM-raps. Vind, insekter, høstmaskiner fra den lokale maskinstation osv. vil sørge for, at de to afgrøder møder hinanden.
"Jeg kan jo ikke sætte et tæt hegn rundt om alle mine marker, og jeg kan jo ikke bede min nabo om at lade være. Når der kommer GMO på markerne omkring mig, kan jeg ikke stille noget op. Jeg håber, at man giver mulighed for at holde den økologiske landmand skadefri," siger Jes Aaboe.
Billedtekst:
Så glade kan de se ud sammen - en økologisk landmand, Jes Aaboe til venstre, og en konventionel, Jens Andersen. En udredning fra Fødevareministeriet peger på, at problemer med krydsbestøvning mellem GMO og økologiske afgrøder blandt andet løses ved godt landmandskab og tæt samarbejde. Maxmiling Foto
Citat:
Jeg kan jo ikke sætte et tæt hegn rundt om alle mine marker.
