Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 9. januar 2003.
TENDENS & ANALYSE: Etikkurser er blevet tilløbsstykker på de højere læreanstalter - også blandt naturvidenskabsstuderende. Nu bliver de obligatoriske på samtlige universistetsuddannelser. Med etik i fokus er man også begyndt at tale om 'lægeløfte' til biologer.
"Words words words", siger Hamlet, og det samme siger Det Etiske Råds nye formand overlæge Ole Hartling umiddelbart til spørgsmålet om, hvorvidt det er en god ide at skabe en slags lægeløfte til naturvidenskabsfolk. Spørgsmålet er på mange måder aktuelt. Helt nærværende er et overordnet sæt adfærdsregler for forskere på dagsordenen under arbejdet med FN's Konvention mod Biologiske Våben.
Ifølge et arbejdsprogram, der blev vedtaget midt i november, fremgår det, at et sådant sæt regler skal vedtages internationalt i 2006. Punktet er især kommet på efter pres fra engelsk side. Bl.a. arbejder den britiske videnskabelige sammenslutning The Royal Society for at få indført et slags hippokratisk løfte til biologer for at undgå, at biologisk forskning benyttes til biologisk krigsførelse.
En af fortalerne for ideen er Sir John Sulston, der har ledet det britiske arbejde med at sekvensere det humane genom. Ud over at hindre biologer i at blive misbrugt til våbenproduktion håber Sulston, at et løfte kan genetablere tilliden til forskere og forskningen i offentligheden.
"Spørgsmålet er, hvor meget de egentlig betyder, alle disse rene og smukke ord, som bliver udformet i plastiksprog og strømlinet med en tyngde af rigtighed i sig," spørger Ole Hartling.
På spørgsmålet, om hvad hans eget lægeløfte har betydet, svarer han hurtigt: "intet". Lidt for hurtigt.
Hvad Danmark officielt bidrager med af forslag til eder og adfærd til FN om fire år, er for tidligt at sige noget om, idet våbenkonventionens arbejdspapir ikke engang er nået til Forskningsministeriet endnu. Men lysten til at diskutere emnet er stor. I samtaler med professorer og studerende er det tydeligt, at en etikbølge skyller ind over fagene for tiden.
Det sker i takt med, at forbrugerangsten mod gensplejsede fødevarer stiger, folkevalgte politikere standser forsøg på klonede dyr og forhindrer forskning i stamceller. Der synes at være en forståelseskløft mellem samfundets bekymring over de videnskabelige landvindinger og videnskabsfolkenes fascination af samme. Nu håber flere universitetsfolk, at genindførelsen af etiske fag i undervisningen kan klæde fremtidens forskere på til at møde befolkningens bekymring og deltage i samfundsdebatten.
En bølge af etik
Professor Peter Sandøe fra landbohøjskolen (KVL) bekræfter etikbølgen. Han er filosof og ansvarlig for at etablere et filosofikum på Landbohøjskolen. Et filosofikum, der i øvrigt efter 300 år blev afskaffet på alle danske universiteter af undervisningsminister Helge Larsen i 1971 og nu får en renæssance, efter forhenværende undervisningsminister Magrethe Vestager for to år siden fik vedtaget ved lov, at alle studier skal indeholde et forløb med videnskabsteori, der også omfatter forskningsetik. Der er tale om et fælles basiskursus for samtlige studerende i almen filosofi, videnskabsteori og etik. "Et filosofikum," sagde professor Madvig i 1850, "udgør en sand og grundig almindelig dannelse såvel ved kundskab som ved sjæleevnernes udvikling."
"Der er en stor efterspørgsel efter det fra de studerende, som efterhånden alle vil have etikkurser både på bachelor og ph.d.-niveau. Det er i høj grad drevet af, at regeringen og Folketinget vil have, at forskerne tager det samfund, de lever i, dets normer og værdier alvorligt og er villige til at diskutere forskningen i relation til det," siger Peter Sandøe.
En af de elever, Peter Sandøe ikke har haft, er Anders Møller, der netop er blevet kandidat på Landbohøjskolen. Han har i de seneste par år arbejdet med at undersøge et protein, der transporterer protoner i planter. Der er tale om grundforskning - om den dybere forståelse af proteinet, der er den vigtigste protonpumpe inden for planter.
"Etik fylder ikke så meget i min hverdag. For mig er det spændende det protein, jeg arbejder med. Anvendelsen af den forskning, jeg udfører, bekymrer mig ikke. Min forskning skal ikke anvendes til andet end forståelse," siger Anders Møller.
Han medgiver dog, at han er i besiddelse af værktøjer, der kan misbruges. Men sådan forholder det sig jo også med en køkkenkniv, siger han. Det er dog ikke undgået hans opmærksomhed, at etik er kommet på dagsordenen på Landbohøjskolen, siden han begyndte sit studie.
"Den bølge er kommet på et tidspunkt, hvor jeg har været fordybet i noget andet - mit speciale måske. I hvert fald har jeg ikke haft tid til at gå ind og fordybe mig i det," siger Anders Møller.
Han er dog godt klar over, at grunden til, at det bliver svært for ham at få støtte til fremtidige forskningsprojekter, hænger sammen med en bred folkelig modstand mod gensplejsede afgrøder - bl.a. også en etisk diskussion.
Heller ikke Kathrine Krageskov Eriksen har haft etik på programmet under sin uddannelse som biokemiker på Københavns Universitet. Hun nævner, at hun helt banalt godt kunne have tænkt sig en diskussion i forhold til de forsøgsdyr, der blev brugt under forløbet.
"Næsten alle kan blive enige om, at der er problemstillinger forbundet med forsøgsdyr, som man godt kunne have diskuteret", siger hun.
Desuden lærer man som biokemiker forskellige molekylærbiologiske teknikker såsom gensplejsning i, hvad Kathrine Krageskov Eriksen kalder en meget uskyldig udgave, hvor man fifler lidt med nogle bakterier.
"Der kunne man også meget nemt have taget problemstillingerne op, men der er ingen tradition for at diskutere den slags, hvilket er ærgerligt," siger hun.
Hun har siden taget revanche og er nu i færd med at skrive en ph.d.-afhandling i videnskabelig didaktik med fokus på etik og kemi. Om bølgen siger hun:
"Der er ved at komme en bevidsthed om, at der er en kløft imellem, hvordan man diskuterer faget internt på uddannelsesinstitutionen, og hvordan det bliver diskuteret i medierne. Der mangler en bro over kløften, og etikdiskussioner på studierne kan være med til at skabe broen," siger hun.
Ifølge Kathrine Krageskov Eriksen er der meget stor forskel på, hvordan man på den ene side behandler forskningen som temmelig ukontroversiel med fokus på teknik internt på uddannelserne. Omvendt opfatter det omkringliggende samfund eksempelvis bioteknologi helt anderledes og fokuserer på de risici, der er forbundet med den. Men når forskeren ikke er vant til at beskæftige sig med konsekvenserne af forskningen eller bagsiden af medaljen, har han ifølge Katrine Krageskov Eriksen ikke de nødvendige redskaber til at forholde sig til den diskussion.
"Dels stiller det samfundet i en uheldig situation, hvis man har nogle forskere, der har indsigt i, hvad det er, der foregår, og som ikke ser det som en del af deres opgave at være med til at diskutere, hvor langt vi kan gå. Dels synes jeg, at samfundet har et problem, når forskeren ikke bliver en del af den nødvendige etiske debat," siger hun.
Hovski snovski
Hun nævner, at oplysning alene ikke er løsningen, sådan som videnskabsfolk ellers ofte har fremført. Undersøgelser viser eksempelvis, at modstanden mod genmodificerede afgrøder (GMO) er størst i de mest oplyste lande. Således hører befolkningen i Danmark til blandt de mest GMO-skeptiske i Europa.
"Det virker meget hovski snovski bare at komme frem med den holdning - at befolkningen underforstået er dumme. Men det kræver, at forskerne klædes på til at forstå, hvorfor samfundet bekymrer sig om forskningens bagside," siger Kathrine Krageskov Eriksen.
Det Etiske Råds formand Ole Hartling er nysgerrig og tænksom. Som samtalen med ham skrider frem, er han ikke bleg for hele tiden at udfordre sine egne holdninger. Adspurgt om, hvorvidt forskere er opmærksomme nok på forskningens bagside, siger han:
"Nej, det tror jeg ikke, de er. Forskeren er optaget af sit projekt og ser kun forsiden af medaljen, der glimter. I det lys kan en deklaration eller et løfte måske være med til at fokusere på noget, man ellers ikke har fokuseret på tidligere."
Han overvejer igen sit eget lægeløfte og konkluderer, at når det ikke betyder så meget for ham i dagligdagen, er det, fordi danske læger ikke er så trængt i dagligdagen. En dansk dagligdag byder på meget få krav om lægers deltagelse i tortur og henrettelser, som nogle regimer i andre lande stiller krav om, at læger medvirker til.
"Når man bliver trængt på den måde, kan man tage løftet frem og sige: Jamen, det står sådan her," siger han.
Løftets fernis
Et lægeløfte til biologiske forskere bør ikke stå alene, som det ville gøre, hvis det blev indført i dag, mener Kathrine Krageskov Eriksen. Det vil være tomt og i værste fald en slags blank fernis. Til gengæld kunne et løfte være en god ide, mener hun, hvis det manifesterer, at man i løbet af sin uddannelse har forholdt sig til etiske spørgsmål.
Den holdning deler Peter Sandøe. Han giver ikke så meget for løftet som ritual. Hans opgave som professor i etik er at få de studerende til at reflektere konkret over emner. Hans holdning er, at etikdiskussionerne skal følge de konkrete projekter, den konkrete virkelighed, man er i, og det konkrete arbejde, man er i gang med også i undervisningen. Tit er problemet ikke, at forskere ikke vil være etiske, men at de ikke vil bruge kræfter på at forstå, hvor problemerne ligger, forklarer Peter Sandøe.
"Sådan et løfte vil ikke løse nogen problemer med hensyn til at sikre, at forskeren bruger de nødvendige intellektuelle ressourcer på at tænke over disse spørgsmål," siger han.
Problemstillingen stammer fra holdningen om, at forskeren ikke skal bekymre sig om anvendelsen af forskningen. Et synspunkt, Einstein og Bohr bl.a. udfordrede under udarbejdelsen af A-bomben. Og et synspunkt, der ifølge Peter Sandøe i dag er stærkt på retur. Med den moderne bioteknologi er anvendt forskning og grundforskning syltet ind i hinanden. Den måde, man organiserer forskning på i dag, gør det umuligt at adskille de to ting.
"Man kan jo næsten ikke få biotekpenge i dag, uden at man har et samarbejde med et firma", forklarer Peter Sandøe.
Militært parløb
I mange år, inden et filosofikum kom på tale igen, har professor i fysik på RUC Bent Sørensen forsøgt at få nye naturvidenskabsstuderende til at reflektere over det fag, de er på vej ind i. Han taler om forskningsmetodens etik og bl.a. også om de tætte historiske forbindelser mellem militær og fysik-forskning.
Det er ikke et emne, han finder bred genklang for blandt kollegaerne på RUC. Ifølge Bent Sørensen er hans kursus det eneste, der præsenterer fysikken således, at alle dens anvendelser er med.
"Det er et slagsmål, jeg har med mine kollegaer. Jeg mener, at både den grundlæggende teori og anvendelsesmulighederne skal afspejles i undervisningen. Mange mener, at man bare skal give teori på universitetet, og så kan jobbet vise en, hvad det kan bruges til," siger han.
Bl.a. er der er et punkt i hans forelæsning, der handler om, hvordan man fremstiller en brintbombe. Et andet punkt beder de studerende forholde sig til, om videnskabsfolk skal aflægge et slags lægeløfte, hvor de afstår fra at benytte deres viden til destruktive formål. En ide, Bent Sørensen har talt om siden 80'erne.
De studerende reagerer forskelligt på forløbet. Der er nogle, der siger, at de ikke kan lide at tale om sådanne ting. Når de læser disse fag, er det bestemt ikke, fordi de har nogen ambitioner om at lave militærforskning.
"Enkelte føler sig ligefrem stødt over, at jeg faktisk fortæller dem, at der igennem hele det sidste århundrede har været et meget, meget tæt parløb mellem militær-interesser og naturfagene. Tættere, end de rent faktisk forestiller sig," siger han.
Hjælp din nation
Bent Sørensen er i det hele taget meget optaget af militærets udnyttelse af forskningsresultaterne. Han har arbejdet en del år i USA og fortæller, at militæret dÈr nærmest stryger ind og ud af universiteterne og har godt styr på, hvad det er, folk går og laver.
"Hvis der er et eller andet, de føler kan bruges til noget, kommer de og henvender sig. Det betyder, at amerikanske videnskabsmænd er meget opmærksomme på, at de må tage stilling til, hvad de vil svare, når der kommer nogen og spørger dem, om de ikke vil hjælpe deres land," siger Bent Sørensen.
I det lys vil Bent Sørensen gerne være med til at formulere et løfte til videnskabsfolk, der går på nogle brede etiske linier samt konkrete ting, der knytter sig til de enkelte fag. Samtalen med Ole Hartling er også nået til parløbet mellem militær og naturfag og dermed oplægget fra britisk side i forbindelse med den biologiske våbenkonvention. Og den etiske formand ser igen ind i sig selv.
"Et løfte ville helt sikkert kunne hjælpe forskeren til at sige, at det er ikke hans opgave. Med de ord lagt i min mund må jeg sige, at jeg går ind for et løfte til videnskabsfolk. Vi kan jo tage sagen op i Etisk Råd, det er da noget, der er værd at tænke på," siger han.
Ole Hartling forholder sig endnu en gang til sit eget lægeløfte.
"Jeg kan egentlig ikke forestille mig ikke at have aflagt det. Der er en aura af kald i det. Det er ikke noget, man tænker på til daglig, men løftet er alligevel godt for ens selvfølelse. Det stiver en af, at man har aflagt et løfte, og det er måske også med til at øge tilliden til lægerne, hvilket jo ikke er dårligt."
Citat:
Samfundet har et problem, når forskeren ikke bliver en del af den nødvendige etiske debat.
Lægeløftet:
Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig,
- at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at
anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn,
- at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse,
- at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret,
- at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser."
Note:
Det danske lægeløfte stammer i sin nuværende form fra 1815, men er baseret på den hippokratiske ed fra ca. 400 f.Kr., som i engelsk oversættelse (Heinrich Von Staden, Journal of the History of Medicine and Allied Sciences 1996, 51: 406-408) lyder således:
Det danske lægeløfte afgives af enhver cand.med. ved dimissionshøjtideligheden over for dekanen ved Det sundhedsvidenskabelige Fakultet og er en betingelse for tilladelse til virksomhed som læge.
Boks:
Den hippokratiske ed
1. i. I swear
ii. by Apollo the Physician and by Asclepius and by
Health and Panacea and by all the gods as well as goddesses, making them judges [witnesses],
iii. to bring the following oath and written covenant to fulfillment, in accordance with my power and my judgment;
2. i. to regard him who has taught me this technique as equal to my parents, and
ii. to share, in partnership, my livelihood with him and to give him a share when he is in need of necessities, and
iii. to judge the offspring
[coming] from him equal to [my] male siblings, and
iv. to teach them this technique, should they desire to learn [it], without fee and written covenant, and to give
a share both of rules and of
lectures, and of all the rest of learning, to my sons and to the [sons] of him who has taught me and to the pupils who have both make a written contract and sworn by a medical convention but by no other.
3. i. And I will use regimens for the benefit of the ill in accordance with my ability and my judgment, but from [what is] to their harm or injustice I will keep [them].
4. i. And I will not give a drug that is deadly to anyone if asked [for it],
ii. nor will I suggest the way to such a counsel. And likewise I will not give a woman a destructive pessary.
Citat:
Forskeren er optaget af sit projekt og ser kun forsiden af medaljen, der glimter. I det lys kan en deklaration eller et løfte måske være med til at fokusere på noget, man ellers ikke har fokuseret på tidligere.
Citat:
Anvendelsen af den forskning, jeg udfører, bekymrer mig ikke. Min forskning skal ikke anvendes til andet end forståelse.
Boks:
Vi har talt med:
¥ Henrik Iversen, FN-ambassadør,
Geneve.
¥ Ole Hartling, overlæge og formand for Det Etiske Råd.
¥ Edel Bregnbæk, fuldmægtig,
Videnskabsministeriet.
¥ Anders Møller, studerende, KVL.
¥ Kathrine Krageskov Eriksen,
biokemiker, p.hd.-studerende.
¥ Peter Sandøe, professor i etik, KVL.
¥ Bent Sørensen, professor i fysik, RUC.
¥ Per Fischer, chefkonsulent i
Udenrigsministeriet.
