Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 5. december 2002.
TENDENS & ANALYSE: Stor skuffelse i FN, da et kontrolsystem af biologiske våben endnu en gang blev afvist af USA. Men en lille lettelse over at det trods alt lykkedes at fastholde amerikanerne til samtalebordet.
Australien er plaget af mus. Og i bestræbelserne på at komme plagen til livs lykkedes det sidste år to australske forskere at udvikle en effektiv metode til at ramme musene med en usædvanlig virulent stamme af mussekopper. Metoden går ud på at udstyre mussekoppe-virus med et gen, der fører til ekstra dannelse af et bestemt signalstof, der findes naturligt i kroppen.
Resultatet er, at langt de fleste af musene, på trods af at de var vaccineret mod mussekopper, døde af virusen. Metoden, der kan overføres til menneskekopper og dermed benyttes til fremstilling af en koppevirus, som man ikke kan vaccinere imod, blev sidste år offentliggjort i Journal of Virology og er siden fremhævet som eksemplet på, hvordan civil forskning kan have alvorlige bagsider og har ført til diskussion om, hvorvidt videnskabelige opdagelser skal censureres inden offentliggørelse.
I magasinet Vaccine kunne man ligeledes læse, at russiske forskere har udviklet en type miltbrand, der er resistent over for de gængse russiske og amerikanske vacciner. Og sidste år kunne avisen New York Times afsløre, at et militært laboratorium i Ohio i USA ventede på grønt lys fra Bush-administrationen til at replikere det russiske forsøg og skabe sin egen genmodificerede udgave af sygdommen. Ingen af disse eksempler bryder med Konventionen om Forbud mod Biologiske Våben (CBW) fra 1972, som Danmark og 146 lande har underskrevet. Teksten forbyder de deltagende stater at udvikle, producere, oplagre, anskaffe sig eller beholde biologiske våben samt produktionsudstyr og fremføringsmidler hertil. Til gengæld er det ikke forbudt at udvikle et biologisk forsvar.
Russerne oplyser, at deres forsøg med miltbrand blev foretaget som et led i at finde en vaccine til at bekæmpe naturligt forekommende miltbrand, og det amerikanske forsøg bliver begrundet som et forsøg på at afgøre, hvilke effekter et muligt angreb af den pågældende virus måtte have på de amerikanske styrker, der kun er vaccineret med den traditionelle vaccine.
Skuffelse og diplomati
Efter et års pause mødtes repræsentanter for staterne, der har underskrevet Konventionen om forbud mod biologiske våben, i november i år med den hensigt at få styrket konventionen. En af de svagheder, de fleste vestlige lande nævner, er manglen på en kontrolfunktion, som blandt andet kendes i søsterkonventionen om forbud mod kemiske våben. Det lykkes ikke at indføre et kontrolsystem, og ingen kan i dag undersøge, om konventionen overtrædes eller ej.
Under konventionens 5. gennemgangskonference i december sidste år i Genève led syv års arbejde om at blive enige om en kontrolmekanisme et afgørende knæk, idet amerikanerne på konferencens sidste dag meddelte, at man ikke længere ønskede at fortsætte arbejdet. Begrundelsen var en stærk bekymring for, at USA gennem en kontrolmekanisme, som den man eksempelvis kender fra konventionen mod kemiske våben, tvinges til at give oplysninger om de legale amerikanske forsøg, der gennemføres med henblik på at fremstille vacciner til at imødegå angreb med biologiske våben.
Amerikanerne frygter, at sådanne oplysninger kan anvendes af de stater, som enten ikke har tilsluttet sig konventionen eller ikke overholder den, til at få indsigt i de amerikanske forskningsresultater. Den viden kan anvendes til at udvikle nye typer af biologiske våben, som er resistente over for det amerikanske beredskab.
Skuffelsen var dengang stor ifølge den danske FN-ambassadør i Genève, Henrik Iversen, der er Danmarks repræsentant ved møderne, og hele den vestlige gruppe appellerede til USA om at genoverveje sin position. Diplomatiske forhandlinger har pågået hele 2002. Bl.a. rejste den danske udenrigsminister Per Stig Møller sagen over for sin amerikanske kollega Colin Powell under et udenrigsministermøde mellem USA og Danmark i begyndelsen af i år. Powell udtrykte amerikansk vilje til at prøve at finde en løsning. Men betingelserne blev, at man ikke kunne acceptere et egentligt inspektionsagentur eller drøftelse af andre "følsomme emner" såsom eksportkontrolregimer.
Og med løftet om kun at drøfte mindre følsomme tiltag lykkedes det den 15. november i år at vedtage et blødt arbejdsprogram, der skal løbe indtil næste store møde i 2006.
Vi er meget tilfredse med udfaldet af arbejdsprogrammet, som, vi mener, er konstruktivt og realistisk for alle parter, siger den amerikanske forhandlingsleder Stephen Rademaker via en pressemeddelelse fra den amerikanske ambassade i Danmark. Han understreger i meddelelsen, at USA frygter følgerne af et kontrolsystem, der vil have svært ved at skelne mellem biologisk forskning til forsvar og angreb.
"Desuden er der en risiko for, at detaljer i vores forsvarsprogram bliver blotlagt, så fjendtlige nationer opdager, hvor vores svagheder ligger," siger Stephen Rademaker.
Det vedtagne arbejdsprogram begrænser sig til nationale tiltag såsom national straffelovgivning (hvordan straffer vi en gal videnskabsmand, der producerer bio-våben i garagen?), nationale mekanismer til at etablere sikkerheden og overvågning af sygdomsfremkaldende patogener og smitsomme sygdomme, hurtig udrykning i forbindelse med mistanker om biologiske våben og sygdomsudbrud samt vedtagelse af adfærdskodeks for forskeres behandling af sygdomsfremkaldende patogener.
Altså intet om internationalt samarbejde for at styrke konventionen, hvilket Henrik Iversen heller ikke lægger skjul på, vagte skuffelse blandt langt de fleste deltagere ved mødet.
"Vedtagelsen af arbejdsprogrammet skal ses som et kompromis mellem den store gruppe lande inden for BWC, som gerne var gået endnu længere i styrkelsen af konventionen, og den lille håndfuld lande, der bl.a. tæller USA, Iran og Cuba, der hele tiden har tilkendegivet, at man godt kan leve med en udskydelse af dialogen frem til 2006," oplyser Henrik Iversen.
Per Stig Møller tilfreds
På trods af modstanden mod USA's holdning på området kommer der ingen officiel kritik fra EU's side. Per Stig Møller, der også fungerer som EU's udenrigsminister under det danske EU-formandskab, siger til Biotech Denmark, at alene det, at det er lykkes at opretholde dialogen mellem staterne under konventionen, er et væsentligt resultat.
"Vi rejser ingen officiel kritik af USA's standpunkt, men glæder os over, at samtlige konventionens stater tilsluttede sig arbejdsprogrammet. Nu må vi se fremad," siger ministeren og tilføjer, at det nu handler om at finde andre måder at styrke konventionen på. Han har stor forståelse for den amerikanske holdning og mener selv, at der eksisterer et stort problem med at sikre effektivitet og sikkerhed omkring et kontrolsystem.
"Og hvis man ikke tror, et kontrolsystem kan blive effektivt, men snarere vil tjene som dække for stater, der ikke overholder konventionen, er konsekvenserne af, at det ikke bliver etableret, jo positive," siger Per Stig Møller.
Ikke overraskende bifalder medlem af Forsvarspolitisk Udvalg SF'eren Villy Søvndal ikke den holdning. Han mener, at der bør komme en meget kraftig reaktion mod USA om disse forhold.
"Ud fra enhver dansk tradition er det helt uforståeligt, at ikke bare Danmark, men en hel række andre EU-lande ikke råber højere. Den amerikanske holdning har i allerhøjeste grad betydning for, om vi kan skaffe os en international indsigt i antallet af biologiske kemiske våben i verden," siger han.
Diskrete besøg
Erik Hedegaard, der er afdelingslæge og stedfortræder for lederen af det Èt år gamle Center for Biologisk Beredskab i Danmark, lægger sig midt imellem de to politikeres udsagn. Dels mener han ikke, at et inspektionssystem mod kemiske våben har virket overbevisende og henviser til de lagre af våben, der menes at være til stede i Iraq - et land, der har underskrevet aftalen. Desuden er et grundlæggende problem med biologiske våben, at de er så forholdsvis lette og billige at fremstille. Det kan gøres i kældre eller i mobile laboratorier, der gør kontrol næsten umulig.
"Men netop derfor er det så meget desto mere vigtigere at få etableret en form for kontrol, uanset at det er svært at gennemføre," siger han.
Sammenslutningen af Amerikanske Videnskabsfolk (FAS), der bl.a. tæller 54 amerikanske nobelprismodtagere i sit panel, har indtil videre forgæves forsøgt at komme med bud på løsninger. Barabara Rosenberg, der leder FAS' afdeling for biologiske våben, mener, at det godt kan lade sig gøre at skabe et kontrolsystem, der tæt arbejder sammen med og ikke kompromitterer nationale efterretningstjenester.
"Det er ikke muligt at skabe et kontrolsystem, der skaber fuldstændig sikkerhed og afslører alle overtrædelser af konventionen. Det har aldrig været hensigten med systemet. Hensigten er at tage modet fra mulige overtrædere ved at øge muligheden for, at de bliver afsløret. Samtidig vil en fælles aftale sikre, at vi internationalt kan reagere, når overtrædelser kommer frem i lyset," siger hun.
Barbara Rosenberg følger sig overbevist om, at grunden til, at USA ikke ønsker et kontrolsystem, er, at regeringen har noget at skjule. Hun refererer til afsløringen om miltbrand-projektet, der kom frem i artikler i New York Times sidste år. Projekter, ingen havde kendskab til på trods af, at Konventionen mod Biologisk Våben indeholder en politisk bindende (ikke juridisk bindende) aftale om årligt at dele oplysninger om aktiviteter, der har med biologiske våben at gøre.
Læs også side 10-11
Boks:
Vi har talt med til artiklerne side 8-9 og 10-11:
¥ John-Erik Stig Hansen, Overlæge,
leder af Center for Biologisk Beredskab.
¥ Erik Hegaard, læge, Center for Biologisk
Beredskab.
¥ Per Stig Møller, udenrigsminister (K).
¥ Villy Søvndal, medlem af Folketinget og forsvarspolitisk udvalg (SF).
¥ Asger Aamund, bestyrelsesformand
Bavarian Nordic.
¥ Barbara Rosenberg, leder af FAS' kontor for biologiske våben.
¥ Lars Thomsen, adm. dir. Thomsen
Bioscience.
¥ Henrik Iversen, FN-ambassadør Geneve.
¥ Daniel Feakes, leder, Bioweapons Prevention Project.
Citat:
USA ønsker ikke, at nogen snuser rundt for at finde ud af, hvad der foregår i deres bioforsvars program.
Billedtekst:
Barbara Rosenberg, formand for Federation of American Scientists arbejdsgruppe
vedr. biologiske våben.
Boks:
Klassiske våbengjorte biologiske kampstoffer
Dødelighed
Stabilitet Sekundærsmitte Inkubationstid Sygdomsvarighed (ubehandlet)
Bakterier
Anthrax Meget høj Ingen 1-6 dage 3-5 dage > 99 %
Pest Moderat Høj 2-3 dage 1-2 dage > 90 %
Harepest Moderat Ingen 2-10 dage > 2 uger < 30 %
Virus
Kopper Høj Høj 10-17 dage 1-2 uger > 30 %
Blødningsfeber Moderat Moderat 7-9 dage 5-15 dage > 70 %
Hjernebetændelse Lav Ingen 1-14 dage 1-3 uger < 30 %
Toxiner
Botulinum Moderat Ingen Timer 1-3 dage > 99 %
Saxitoxin Moderat Ingen Minutter < 2 dage > 30 %
Oversigten er udarbejdet af John-Erik Stig Hansen og er lånt fra Ugeskift forLæger 1999;161:772-5.
Billedtekst:
Denne russiske specialbrigade kan sættes ind i tilfælde af et biologisk krigsangreb. Miltbrand og koppevirus vurderes i dag at være de mest sandsynlige biologiske våben. Foto: Scanpix
