Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 7. november 2002.
TENDENS & ANALYSE: Medicinalkoncernernes juridiske krumspring for at trække deres patentrettigheder ud over de gældende 20 år får et skud for boven i nye amerikanske lovforslag.
I bedste fald fordækt og unfair - i værste fald bedragerisk og ulovligt. Sådan beskriver dagbladet New York Times på lederplads de store medicinalkoncerners forsøg på at forlænge deres 20-årige eneret til patenteret medicin. Nye politiske tiltag søger at lukke smuthuller i loven.
Selskaberne, der er hårdt presset af tilstundende patentudløb på deres bedstsælgende 'blockbuster drugs', benytter forskellige juridiske manøvrer i deres forsøg på at hindre producenter af kopiprodukter i at komme til fadet. Typisk sagsanlæg mod de generiske konkurrenter eller ansøgninger om nye patenter, der er åbenlyst umulige at få, men som ikke desto mindre er nyttige, fordi de forsinker andres vej til markedet. Det kan f.eks. være forsøg på at patentere en ny indpakning, en ny facon på pillen eller halvfabrikata af produktet.
Præsident George W. Bush konstaterer i sit udspil, at den eksisterende lovgivning har "potentiale til misbrug", og hans plan går ud på at begrænse en patentindehavers mulighed for at udnytte ovennævnte taktiske tiltag. Tidligere i år fremsatte de to senatorer Charles Schumer (D) og John McCain (R) et endnu mere vidtgående lovforslag, som imidlertid strandede i Kongressens underhus. Kongressens budgetkontor har regnet ud, at det ville nedbringe de samlede amerikanske medicinudgifter med 60 mia. dollars over de næste ti år.
Benspænd mod kunkurrenter
Den gældende lov rummer rige muligheder for benspænd mod konkurrenter, der udfordrer patenthaverne. Eksempelvis sikrer et sagsanlæg mod en konkurrent, der vil markedsføre et generisk produkt, helt automatisk at der går 30 måneder, før myndighederne må godkende det pågældende produkt. Det vil sige en indbringende respit på to et halvt års uhindret salg af det patenterede produkt.
Hvad det betyder rent økonomisk, illustreres af Eli Lillys lykkepille Prozac, som havde en daglig omsætning på 5,75 mio. dollars, da det toppede i 2000, altså mere end to mia. dollars på årsbasis, og tegnede sig for over en tredjedel af selskabets overskud på tre mia. dollars.
Det er baggrunden for, at der skulle mere end fem års højere juridisk skoleridt til, før selskabet Barr Laboratories vandt retten til at markedsføre en generisk version af Prozac.
Ud over de etiske og juridiske spørgsmål peger analytikere på et andet, mere kontant problem ved strategien om benhårdt patentforsvar. Eksempelvis noterer David Webster, direktør for Webster Consulting Group, der rådgiver den farmaceutiske industri, at medicinalgiganterne bruger omtrent lige så mange kræfter på at beskytte deres gamle patenter som på at udvikle nye lægemidler.
Dog reagerede Eli Lillys topchef, Sidney Taurel, ved at øge R&D-budgettet med omkring 30 pct. og ansætte 700 nye videnskabelige medarbejdere i det skæbnesvangre år 2000.
