Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 7. november 2002.
PATENT & SIKKERHED: Vi Margrethe Den Anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
¤1. Denne lov har til formål at sikre, at forskningsresultater frembragt ved hjælp af offentlige midler nyttiggøres for det danske samfund ved erhvervsmæssig udnyttelse.
Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner blev vedtaget den 2. juni 1999. Den indebar ændringer, som universiteter og læreanstalter siden da har søgt at indrette sig på at føre ud i livet.
Kernen i sagen var ophavsretten til resultaterne af den offentlige forskning, og hvordan den bedst udnyttes til gavn for samfundet. Blandt de stridens æbler, der efterfølgende er groet frem, finder man spørgsmålet om, hvorvidt lovændringen har været til mere skade end gavn, og hvem der skal stå for det praktiske arbejde med at få kommercialiseret den offentlige forskning.
Loven pålagde forskere ved offentlige institutioner af tilbyde rettighederne til patenterbare opfindelser til deres arbejdsgiver - universiteter, sektorforskningsinstitutioner, offentlige sygehuse med videre. Til gengæld har institutionen pligt til at få foretaget en vurdering af muligheden for at udnytte opfindelsen erhvervsmæssigt og for at beskytte de til opfindelsen knyttede rettigheder. Altså f.eks. at få taget patent, hvis det er relevant.
Hvis retten til en opfindelse udnyttes erhvervsmæssigt, er forskeren til gengæld berettiget til et "rimeligt vederlag" fra institutionen. Typisk benyttes en tredeling - en tredjedel til forskeren, en tredjedel til hans eller hendes institut og en tredjedel til selve institutionen.
Frit lejde
Den nye lov gav 'frit lejde' til forskerne frem til 1. januar 2000, så de fik mulighed for selv at tage patent på igangværende opfindelser uden at skulle aflevere ophavsretten til arbejdsgiveren. Det gav en betydelig aktivitet og har således været medvirkende årsag til, at det er gået lidt trægt med projekterne i tiden derefter.
Siden lovændringen har universiteter og læreanstalter pligtskyldigt oprettet funktioner til at varetage arbejdet med at sikre opfindelser gennem patenter - og dermed sikre den potentielle indtjening ved dem. Typisk er jurister eller andre patentmedarbejdere, som holder til i ledelsessekretariaterne, betroet opgaven.
I forbindelse med implementeringen oprettede det daværende Forskningsministerium fem tværindustrielle patentkonsortier - hver med sit faglige område. Deres formål er at hjælpe med assistance til fælles markedsundersøgelser og markedsføring, assistance til at opsøge patenterbare opfindelser, fælles adgang til patentdatabaser og -kurser m.v. Til værtskabet er knyttet en årlig bevilling i størrelsesordenen to mio. kr.
¥ Bioteknologi/sundhed/medico-teknik ligger hos Københavns Universitet.
¥ Bioteknologi/fødevarer/agroindustri ligger hos Danmarks JordbrugsForskning.
¥ Produktionsteknologi/materialer/byggeri/forbrugsgoder ligger hos Syddansk Universitet.
¥ Energi/miljø/transport/forsyning ligger på Forskningscenter Risø.
