Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 7. november 2002.
PATENT & SIKKERHED: En opfindelses vej fra offentlig forskerhjerne til privat virksomhed er lang og trang. Ruten blev lagt om med ændringen af patentloven i 2000, og der kom nye folk bag rattet. Men ifølge kritikerne kører det rigtig skidt.
Brødnid og ballade. Fragmentering frem for koordinering. Ineffektivitet. Mangel på professionalisme over en kam og en manglende evne til at tænke stort.
Det skorter ikke på kritik her snart tre år efter, at patentloven blev lavet om, så forskerne ved offentlige institutioner blev pålagt at tilbyde rettighederne til patenterbare opfindelser til deres arbejdsgiver. Og arbejdsgiveren dermed fik ansvaret for at sikre, at den intellektuelle ejendom udnyttes bedst muligt.
Kritikerne efterlyser i vidt omfang en grad af centralisering for på den måde at få samlet kræfterne og højnet kompetenceniveauet. Der er behov for kritisk masse, lyder det, og der tales for et samlet fagligt fokus frem for en geografisk spredning af ekspertisen på alle landets universiteter og forskningsinstitutioner.
Omvendt advares der mod centraliseringens farer; frem for alt at patent- og teknologioverførselseksperterne kommer så langt væk fra forskerne, at tæthed og tillid sættes over styr. Opbygningen af store enheder hæmmer mere, end det fremmer, hedder det.
På nogle af de skarpt optrukne fronter står universiteter og innovationsmiljøer over for hinanden. Universiteterne beskyldes for at være amatører, når det gælder kommercialisering og teknologioverførsel. Og innovationsmiljøerne anklages for bare at være ude med riven efter opgaver, der kan sikre deres overlevelse, på et tidspunkt, hvor deres bevillinger er på vej til at løbe ud.
Industri- og forskerverden skyder også med skarpt, hvilket afspejler dyb uenighed om værdien af den offentlige forskning.
Og mens debatten kører, arbejder både private og offentlige instanser med at stable nye konstruktioner for teknologioverførsel på benene, mens Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Uddannelse har travlt med at vurdere situationen, så regeringen kan melde ud med en sammenhængende løsning til marts i det nye år.
Forenings-Danmark
"Nu har vi den lov, og det er både fint og fornuftigt, for så bliver der ledt nogle penge tilbage til universiteterne. Men når det gælder omsætningen af loven til noget, der fungerer i virkeligheden, så er jeg desværre nødt til at kritisere dem, vi er dybt afhængige af - nemlig universiteterne. Det fungerer ikke effektivt. Der er gået Forenings-Danmark i det. Alle universiteterne vil selv. De vil alle sammen have deres eget, og dermed bliver en meget kompliceret proces spredt på alt for mange hænder," siger Lars Olsen, underdirektør og chef for LEO Incubator, en forretningsenhed i LEO Pharma Koncernen.
LEO Pharmas rugekasse støtter nye, innovative lægemiddelprojekter med både råd, dåd og finansiering, og dens formål er at gå på jagt i de offentlige forskningsmiljøer efter de bedste ideer. Tidligere i år høstede LEO Incubator overskrifter på etableringen af et fælles selskab med DTU, QSI Pharm A/S, der er baseret på ny viden om bakterier.
Lars Olsen understreger, at der er brug for at tænke stort og effektivt. Og han nøjes ikke med at kritisere det eksisterende system - han arbejder også aktivt på at ændre det.
"Der er for lidt kritisk masse ude på de enkelte institutioner til, at det kan fungere effektivt. I stedet bør der etableres en form for fælles enhed til teknologioverførsel. Et fælles udstillingsvindue, der viser, hvad dansk forskning kan præstere. Så kan der virkelig blive kommercialiseret - til gavn for landet og institutionerne selv. Med et fælles kontor kunne man samle eksperter for de forskellige fagområder - såsom bioteknologi. Og der ville være basis for at ansætte dygtige folk med den faglige og kommercielle indsigt. Vi er en række folk fra en meget bred kreds, som arbejder på at lave en konstruktion, der kan opfylde netop det. Der er brug for, at nogen sætter sig ned og danner en organisation til fælles bedste," siger Lars Olsen.
Han holder i øvrigt kortene tæt til kroppen med henvisning til, at "det er dødpolitisk" og af frygt for misforståelser i retning af, at erhvervslivet uretmæssigt trænger sig ind på dansk forskning.
Centralisering hyldes imidlertid ikke i den omfattende rapport 'Bio-/ Sundhed - et nyt partnerskab for vækst', som udkom i oktober med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Videnskabsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab som kollektiv afsender.
Her henvises til udenlandske erfaringer, som viser, at det er af afgørende betydning, at der opbygges et tæt og fortroligt forhold mellem forskeren og 'tech transfer'-enheden. Rapporten omtaler helt specifikt etableringen af en dansk 'bio-tech-transfer'-enhed. Den bør være en intern enhed på forskningsinstitutionen og etableres i forskningsmiljøet, så den bliver en integreret del af en given institutions øvrige ledelses- og driftsaktiviteter.
Ny aktør
Samtidig med at Lars Olsen deltager i arbejdet på en central enhed, har han indirekte gennem LIF, Lægemiddelindustriforeningen, bakket op om et andet initiativ, der, hvis det vedtages, bringer endnu en spiller på banen. Om end en fokuseret spiller med faglig tyngde. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet søger at etablere et særligt teknologioverførselskontor med fokus på det biomedicinske område.
"Vi støtter generelt sådanne initiativer. Men Èn mereÉ Det er netop problemet," siger han.
Københavns Universitet har allerede et patentkontor, men en ansøgning om omkring otte mio. kr. til etablering og drift af en biomedicinsk teknologioverførselsenhed blev immervæk sendt til Videnskabsministeriet i august.
På universitets patentkontor sidder patentkonsulent Sven Milthers. Han siger, at han deltager på sidelinien, og at der vil blive tale om et ekstremt tæt samarbejde med den nye enhed, hvis den etableres. Og noterer at bioteknologi er dominerende for universitets patentaktiviteter.
Ansøgningen er nu ved at blive behandlet i ministeriet. Her hæfter man sig bl.a. ved, at af de 170 patentsager, der er iværksat med støtte fra patentbevillingen på 58 mio. kr. i henhold til den nye lov, ligger de 100 på biotekområdet. Initiativet fik de varmeste anbefalinger med på vejen fra rektor og støtteerklæringer fra sværvægtere som Dansk Industri, Novo A/S, Lundbeck LEO Pharma, Copenhagen Capacity, Teknologisk Institut og Medicon Valley Academy.
Ansøgningen faldt også meget heldigt sammen med en af anbefalingerne fra de syv erhvervsledere i den såkaldte 'Visionsgruppen for fremtidens bioteknologi, sundhed og erhverv', hvis medlemmer tæller Claus Bræstrup fra Lundbeck, Paul Coleman fra Biogen, Børge Diderichsen fra Novo Nordisk, Henrik Kagenow fra Bang & Olufsen, Eva Steiness fra Zealand Pharma, Mikael Ørum fra Ventac og NeuroSearchs bestyrelsesformand Asger Aamund.
De anbefaler netop, at hvert universitet bør investere i et teknologioverførselskontor eller tilsvarende ekspertise.
Kritisk masse
Søren Carlsen, formand for Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark og forskningsdirektør i Novo A/S, var med til at anbefale teknologioverførselskontoret i en pressemeddelelse. Han trækker lidt på det, når man spørger til antallet af enheder.
"Jeg vil ikke afvise, at ekspertisen kan blive spredt for tyndt. Men et patentkontor og et teknologioverførselskontor er jo to sider af samme sag. Kritisk masse - selvfølgelig skal man have en vis mængde aktiviteter, men heller ikke for mange. Man skal finde en gylden middelvej," siger han.
Søren Carlsen mener ikke, at universiteterne skal ud at sælge deres forskning. Blot at de skal være professionelle i en forhandlingssituation med industrien.
"Det er ikke gået særlig godt efter ændringen af patentloven, og hovedproblemet er manglende professionalisme. Vi er på bar bund i Danmark, for der findes ikke - som i USA - professionelle teknologioverførselskontorer på universiteterne. Det er vigtigt, at det ikke er universitetsfolk, der sidder der, men derimod folk fra industrien, som er i stand til at have den tætte dialog med erhvervslivet," siger han.
Innovationsmiljøerne
En af dem, der ikke støttede det sundhedsvidenskabelige fakultets initiativ, var forskerparken Symbion. Herfra siger Trine Winterø, der er direktør for Symbion Capitals biotekinvesteringer:
"På sæt og vis er det en god ide, men problemet er, at det er et enkeltstående initiativ. Der var ganske vist lagt op til at ansætte nogle jurister, men der mangler stadig den kritiske masse, der skal til for, at de kan være skarpe nok. Vi mener, man skal samle kræfterne i stedet for."
"Helt fundamentalt har vi fået en fornuftig lov, men implementeringen af den har givet os en grad af fragmentering, som er svær at rette op på. Danmark er dÈr, hvor USA var for 20 år siden, og vi har odds imod os. Ser vi på, hvem der sidder på de amerikanske universiteters teknologioverførselskontorer, er det kolossalt professionelle folk med stor erfaring og netværk. Det har de ikke i Danmark. Derfor er vi nødt til at gøre noget andet f.eks. centralisere, så kompetencen kan højnes," mener Trine Winterø.
Hun tilføjer, at nærhed og synlighed også er vigtige faktorer af hensyn til forskerkontakten, så der måske skal være en form for 'spejdere', som bevæger sig ude i miljøerne og rapporterer ind til hovedkontoret. Og at et problem for universiteterne netop er, at de ikke er opsøgende, men blot tager imod det, forskerne kommer med til dem.
Tanken om talentspejdere har
Poul Andersson også tænkt. Han er direktør for både innovationsmiljøet BioVision, det nyeste miljø etableret i 2001, og i konsulentfirmaet Bioteknologisk Institut, der ejer BioVision sammen med BankInvest Bio Venture og Jyske Bank. Og BioVision overvejer muligheden af at etablere en form for opsøgende funktion på forskningsinstitutionerne.
Poul Andersson synes ikke, det er en god ide at opbygge lokale ekspertiser i et land så lille som Danmark. Og han vender tommelfingeren nedad for planerne på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet:
"Den aktive opsøgende indsats skal ligge Èt sted - på universiteterne. Men der er ingen grund til, at man her skulle være specielt velegnede til at tage sig af kommercialisering. De har ingen kommerciel erfaring som eksempelvis innovationsmiljøerne, så det er ikke hensigtsmæssigt, at de gør det selv."
Poul Andersson er stærk fortaler både for centralisering af kommercialiseringen i forretningsmæssigt specialiserede enheder, og for at universiteterne ikke skal betros opgaven med at stå for teknologioverførsel og sørge for, at forskningsresultater kommercialiseres. Derimod skal universiteterne pålægges via samarbejde at styrke kommercialisering.
"Det, at forskeren overdrager sin opfindelse til institutionen, er jo ikke ensbetydende med, at der er forretning i den. Vi er et effektivt miljø, som kan afgøre, om bioteknologiske projekter er værd at gå videre med eller ej. Hos os kan forskningsinstitutionerne få lavet første vurdering af en idÈ og få input til en kommercialiseringsplan. Derefter kan institutionerne træffe deres beslutning. Hvis der er en åbenlys godbid for BioVision, kan vi byde ind, og folk kan bruge os eller lade være."
"Som det er nu, har jeg på fornemmelsen, at der patenteres ud i den blå luft, der patenteres for meget, og det hele havner i en skuffe et eller andet sted," siger Poul Andersson.
BioVision-chefen har i dagspressen advaret mod, at der på læreanstalterne opbygges små kongeriger, der påtager sig samme rolle som innovationsmiljøerne og vil vurdere projekter og deres værdi. Han erkender imidlertid, at han også har sig eget.
"Det har alle innovationsmiljøer. Det er naturligvis også derfor, det er svært at lave noget, der virker."
Poul Andersson får imidlertid ikke opbakning til sine synspunkter fra f.eks. EU. Herfra anbefales det, at universiteterne selv tager sig af teknologioverførslen. EU-Kommissionen opsummerer i rapporten 'Innovation and competitiveness in European biotechnology' flere fordele derved. For det første anses udviklingen af en iværksætterenhed på universiteterne for at komplementere det øvrige arbejde og være egnet til integration med deres andre funktioner såsom undervisning.
For det andet noteres det, at en tendens i Europa - modsat USA - til at etablere formidlende mellemled mellem universiteter og industri paradoksalt nok har øget afstanden mellem dem. Der er blot introduceret et ekstra led frem for at fremme udviklingen af organisatorisk kunnen og evner til integration mellem virksomheder og akademiske institutioner, hedder det.
Både Poul Andersson og Trine Winterø fra Symbion peger på, at de gode viljer efter patentlovens ændring har manifesteret sig i et væld af støtteordninger, hvis aktører nu er ved at falde over hinanden.
"Man har fra politisk hold lavet forskellige - hver for sig glimrende - erhvervsfremmende instrumenter, herunder innovationsmiljøerne og patentkonsortierne på læreanstalterne. Men det er simpelthen ukoordineret. Vi har fået en fragmentering frem for en koordinering," siger Poul Andersson.
Trine Winterø peger på, at da innovationsmiljøordningen blev etableret i 1998, var baggrunden også, at der skulle kommercialiseres på universiteterne. Og det er de glimrende til at tage sig af.
"Men man kan godt stille spørgsmålet, om der er for mange uoverskuelige tilskudsordninger i Danmark. Tilsyneladende får man ikke fokuseret kompetencerne til at lave noget fornuftigt, men har derimod skabt et morads af institutioner til at bruge og fordele pengene," siger hun.
Da innovationsmiljøerne blev etableret, var tanken, at de gradvist skulle blive selvfinansierende gennem deres investeringsvirksomhed og øvrige arbejde. Men afmatningen og det deraf følgende dødvande i køb og salg af virksomheder har spændt ben for det.
Nu trækker det derudover op til, at de får trukket det offentlige tæppe væk under sig. Videnskabsminister Helge Sander (V) planlægger at reducere de kommende års tilskud til innovationsmiljøerne markant.
Bilateralt, ja tak
Repræsentanter for store, forskningsorienterede virksomheder, der typisk indlicenserer teknologi fra universiteterne, affærdiger jævnt hen innovationsmiljøernes udfald mod universiteterne som brødnid. I den etablerede del af industrien ses de ikke overraskende som et ekstra led, der blot vil besværliggøre forhandlingerne og trække penge ud.
"Vi vil helst have det så nemt som muligt, og det vil sige bilaterale forhandlinger med universiteterne. Tendensen i USA - og resten af verden for den sags skyld - er også, at universiteterne laver deres egne teknologioverførselskontorer. Derudover er det vigtigt, at forhandlingspartneren er så professionel som muligt. I det henseende er ændringen af patentloven også en fordel," siger Peter Olesen, Executive VP og forskningsdirektør i Chr. Hansen A/S.
Hvad angår centralisering, peger han på risikoen for at øge afstanden til den enkelte forsker. Her er han ikke på linie med Leif Kjærgaard, der som Senior VP for forretningsudvikling i Danisco A/S og President for Danisco Venture repræsenterer en anden af industriens tunge drenge.
"Jo flere små enheder vi får, desto dårligere bliver det. Det kan ikke nytte, at ethvert lille institut skal have sit eget. Det er for meget med et patentkontor til hvert universitet, et eller to på landsbasis burde være nok. Man kan godt centralisere og alligevel være nærværende," mener han.
Leif Kjærgaard henviser til den model, man bruger i virksomhederne, hvor man typisk har et centralt patentkontor kombineret med udfarende, opsøgende folk.
Ude på universiteterne er opfattelsen en anden. Susanne Schultz, der leder patentkontoret på DTU, siger:
"Kontakten til forskerne er alfa og omega. Der må ikke være for langt fra forsker til patentkontor, og der vil være endnu længere til en central enhed. Patentering kræver et tillidsforhold, og at det ikke er for besværligt. Så jeg tror, det vil komme til at udgøre en barriere."
Læs side 26-27
Citat:
Som det er nu, har jeg på fornemmelsen, at der patenteres ud i den blå luft.
Boks:
Politisk kulegravning
Regeringen er i gang med at analysere kommercialiseringen af de offentlige forskningsresultater med henblik på at lave nye rammer for, hvordan det skal foregå i fremtiden.
I et udspil, der ligger i forlængelse af strategien 'Vækst med vilje', vil der indgå forslag til en ny infrastruktur for og organisering af teknologioverførslen. 'Samspil mellem videninstitutioner og erhverv' hedder rapporten, som ventes offentliggjort omkring marts næste år.
Kåre Jarl, specialkonsulent i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, oplyser, at diverse erhvervsfremmeordninger, der er udsprunget af det gamle Erhvervsministerium og Forskningsministerium, er blandt det, der kommer under lup. Det hele er nu samlet i Videnskabsministeriet, hvor man ønsker at få de forskellige elementer til at spille sammen på en ny måde.
Bioteknologi har en fremtrædende rolle i kulegravningen, eftersom det er her, de fleste offentlige patentsager opstår. Betydningen af biotek er også kerneargumentet i den ansøgning fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet om etablering af et teknologioverførselskontor, som netop nu behandles.
Ministeriet venter til gengæld med at evaluere patentloven, der blev ændret med virkning fra 2000.
"Det er for tidligt. Nu skal de bevillinger køre frem til udgangen af 2003. Derpå evalueres loven, og ministeren kommer med en redegørelse til Folketinget i samlingen 2003-2004," oplyser Kåre Jarl.
Citat:
Det fungerer ikke effektivt. Der er gået Forenings-Danmark i det. Alle universiteterne vil selv.
Vi har talt med til artiklerne side 22-29:
¥ Søren Carlsen, Chief Science Officer, Novo A/S, formand FBID, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark.
¥ Peter Olesen, Executive VP og Chief Science Officer,
Chr. Hansen A/S.
¥ Lars Olsen, underdirektør og chef, LEO Incubator,
LEO Pharma A/S.
¥ Susanne Schultz, patentjurist, Ledelsessekretariet, DTU.
¥ Peter Rudahl Jensen, associeret professor, Ph.D.,
BioCentrum-DTU, afdeling for molekylær mikrobiologi.
¥ Søren Buus, professor, Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Københavns Universitet.
¥ Ulla Wewer, professor, dr. med., Institut for Molekylær
Patologi, Prodekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
¥ Søren-Peter Olesen, professor, Medicinsk Fysiologisk
Institut, Københavns Universitet.
¥ Kåre Jarl, specialkonsulent, Forskningspolitisk Kontor,
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
¥ Sven Milthers, patentkonsulent, Ledelsessekretariatets patentenhed, Københavns Universitet.
¥ Jens Kr. Damsgaard, Business Development Manager, Forskningscenter Risø.
¥ Christian Motzfeldt, direktør, Vækstfonden.
¥ Trine Winterø, direktør, Symbion Capitals biotek-
investeringer.
¥ Poul Andersson, direktør, BioVison og Bioteknologisk
Institut.
¥ Mario Cervantes, økonom, Science and Technology Policy Division, OECD.
Citat:
Tilsyneladende får man ikke fokuseret kompetencerne til at lave noget fornuftigt, men har derimod skabt et morads af institutioner til at bruge og fordele pengene.
