Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. oktober 2002.
Iværksættere bag højteknologiske virksomheder uddeler drøje hug til ventureselskaberne. Det sker i en rapport med råd
til regeringen om at skabe et bedre iværksættermiljø.
De hårde økonomiske tider i IT-branchen gør det ikke lettere for højteknologiske iværksættere. Man kunne tro, at krisen i de etablerede virksomheder ville give luft til noget helt andet. Men disse mennesker med en god ide til en ny virksomhed kæmper hårdt med janteloven, skat og et dårligt samarbejde med fødselshjælperne i ventureselskaberne med kloge penge.
Det viser en ny analyse, som for første gang har taget temperaturen på den højteknologiske iværksætteres vilkår. Rapporten er lavet for venturebrancheforeningen Danish Venture Capital Association (DVCA) af Vækstfonden og Danske Venture Partners. Det er en spørgeskemaundersøgelse med en svarprocent på 60 til 134 personer med indsigt i opstartvirksomheder.
For ventureselskaberne må rapporten være som at blive kørt over to gange. Mange selskaber, som finansierer iværksættere med kloge penge, er allerede sendt til tælling af den økonomiske IT-krise. Men rapporten sender dem i gulvet igen, fordi de fleste af ventureselskaberne (72 procent) bliver målt og vejet som for dårlige "til at udvikle projekter og nye virksomheder". Et kedeligt skudsmål for en branche, som stort set udelukkende lever af at hælde kloge penge i nye projekter og få virksomhederne op og flyve.
Accepterer kritikken
Mændene bag rapporten, direktør Henrik Albertsen, Danske Venture Partners og DVCA-formanden Lars Krull tager kritikken til sig og vil arbejde for at modne venturebranchen. De ser problemet med en ung dansk venturebranche, og en forståelig vrede med lukkede ventureselskaber i et dårligt marked.
Under en fjerdedel (22 procent) siger, at de danske ventureselskaber er gode til at udvikle projekter og nye virksomheder. Venturekapital, de såkaldt kloge penge, adskiller sig fra anden kapital ved at pengene typisk hældes i en startup-virksomhed sammen med et meget aktivt medejerskab.
Til forskel fra banker blander ventureselskaber sig i stort set alt i iværksætterens daglige forretning med råd og vejledning i direktion og bestyrelse om strategi, teknologi og økonomi. Men som det fremgår af rapporten svarer næsten trefjerdedel (72 procent), at det mildt sagt ikke er en opgave som danske venturekapitalister er gode til. De mangler teknologisk kompetence og industriel indsigt i venturekapitalselskaberne. Det internationale netværk er for lille og det stækker porteføljevirksomhedernes vækst. Det er en ringe trøst, at forklaringen er en ung dansk venturekapitalindustri sammenlignet med USA, England og Sverige.
Hvor er seed-kapitalen?
De første penge til en ny ide, den såkaldte seed-kapital er måske de vigtigste overhovedet hvis et nyt projekt skal ud af hovedet eller op af skrivebordsskuffen hos iværksætteren. Men her er et stort problem.
Rapporten viser, at næsten trefjerdedel (71 procent) mener, at der er for lidt seed-kapital. Godt en fjerdedel (27 procent) finder, at der er tilstrækkelig seed-kapital.
Det er bemærkelsesværdigt, at 71 procent iværksættere i den DVCA-rapporten kritiserer manglen på seed-kapital. Danske ventureinvesteringer i seed er reelt vokset fra 154 millioner kroner i 2000 til 437 millioner i 2001, en stigning på over 180 procent. Det fremgår af Vækstfondens analyse af det danske venturemarked 2002. Derfor må der enten have været et meget stort og stadig udækket behov, eller også er behovet for seed dækket og det blot er de dårlige ideer, som nu står tilbage og råber på kapital.
Men hvem kan bedømme om projekterne er berettigede til seed, når iværksættermiljøet netop kritiserer venturebranchen for at være uduelig til at forvalte kloge penge. Det er klart en branche i krise, som kan blive et nationalt problem, hvis de højteknologiske iværksættere bremses. De er første led i vidensamfundets fødekæde.
Boks:
Kloge penge
Ventureselskaberne sender sjældent en check til iværksætterne. Som regel består investeringen af kloge penge, hvilket vil sige, at ventureselskabet bliver rådgiver eller medlem af bestyrelsen hos iværksætteren.
Billedtekst:
Hvordan vurderer du udbuddet af venturekapital rettet mod virksomheders tidlige udviklingsfaser (seed og start-up)?
Billedtekst:
Hvor gode er danske ventureselskaber til at udvikle projekter og nye virksomheder?
Billedtekst:
Mener du, at den generelle holdning til iværksættere i Danmark er en hæmsko for iværksætteraktiviteten i Danmark?
Billedtekst:
Hvad er din generelle vurdering af danske iværksætteres evner til at kommercialisere deres produkter/ideer?
