Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 3. oktober 2002.
TENDENS & ANALYSE: Forskere over hele Europa kæmper i disse måneder om af få del i de 17,5 milliarder euro under EU's 6. rammeprogram. Engelske, italienske og tyske forskere har tyvstartet og er begyndt at vælge de bedste hold, mens
danske forskere pænt venter på startskuddet - eller gør de?
Det begynder med det berømte tip. Et par dokumenter skubbet over bordet, en forarget mine og et løfte om anonymitet.
- Læs hvad der står i anden og tredje sætning, siger den danske forsker og leder af et institut på et dansk universitet.
Under titlen Framework 6 står følgende: "The call for proposals is scheduled for late November. Other consortia are already arranging meetings. We need to move quickly". Og så følger en invitation til Liverpool. Invitationen gælder omtrent 50 personer, fortæller forskeren. To andre dokumenter viser invitationer til henholdsvis Milano og Bruxelles.
Kapløbet om at få fingrene i de bedste forskere er gået i gang. Som ved idrætsdagen i folkeskolen er det førstevælgerne, der som oftest har de bedste chancer for at vinde. EU's forskere er samlet i skolegården for at sammensætte holdene, der kæmper om at få en bid af de 17,5 milliarder euro, der er sat af i det 6. rammeprogram. Aldrig før har puljen været så stor, og aldrig før har de enkeltbeløb, man kan søge, været så omfattende. Hvor der tidligere typisk har været tale om projekter på encifrede millionbeløb, er der denne gang fra EU's side lagt op til færre men større projekter, der i gennemsnit søger støtte på 140 til 180 millioner euro.
Pæn forretning
Danske projekter modtog rundt regnet tre procent af puljen under det 5. rammeprogram, hvilket svarer til 700 millioner kroner på årsbasis. Det er lidt mere, end vi betaler i kontingent til EU, og dermed udgør forskningen en pæn dansk forretning. De endelige tal er ikke gjort op endnu, så regnestykket er foreløbigt, understreger Peter Uffe Meier fuldmægtig i Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling med ansvar for EU's rammeprogrammer. Målet er i hvert fald at holde niveauet, men et egentligt succeskriterium er ifølge Peter Uffe Meier ikke formuleret.
Rammeprogrammet beskriver EU-Kommissionens ønsker om, hvilke temaer der skal støttes. Temaerne er dog meget bredt formuleret: Life sciences, genomics og bioteknologi inden for sundhed, nanoteknologi, rumfart, fødevarekvalitet, IT samt forskning i befolkning og ledelse. For at vejre om Europas forskere ville imødekomme oplægget, blev de i foråret bedt om at indsende foreløbige bud på projekter, de vil lede - de såkaldte Expression of Interests (EOI). Kommissionen modtog mere end 12.000 af disse, og et simpelt regnestykke fortæller, at med en gennemsnitsstøtte på 20 millioner euro har kun hver 13. projekt mulighed for at blive udvalgt. Konkurrencen er hård.
Københavns Universitet er med i 128 EOI, hvoraf 20 er projekter, som universitetet ønsker at lede. Jacob Andersen fra universitetets ledelsessekretariat håber, at universitetet ender med mindst at få fem projekter med i rammeprogrammet.
Men endnu har ingen fået noget som helst. Kommissionen er netop nu ved at analysere de 12.000 forslag, og først til november kommer indbydelserne til mere konkret formulerede forskningsområder, der kan støttes. Det er også først til den tid, at det endelige arbejdsprogram ligger klar, og før Kommissionen har meldt ud, kan ingen søge. Hvis tidsplanen holder, falder deadline for ansøgningerne til marts næste år.
Panik
Alligevel er der panik i andedammen.
- Læs nu lige de to sætninger en gang til, siger den anonyme forsker utålmodigt.
- Lad mig skære det ud i pap for dig. Hvordan kan det være, at der den første weekend i oktober i år er indkaldt 50 grupper fra hele Europa til et møde i Milano om et projekt, jeg har med at gøre. Hvordan kan det være, at Liverpool inviterer til et projektmøde nu. Hvordan kan det være, at tyskerne inviterer til Bruxelles med alt betalt - i øvrigt på et af byens dyreste hoteller. Hvordan kan de det, når Kommissonen endnu ikke har meldt noget ud? Med mindre det er lækket. Og hvis noget er lækket, hvorfor ved vi det så ikke i Danmark?
Som forskeren siger, forsøger Liverpool nu at gå ind og tage de bedste hoveder inden for toksikologi, som er emnet for projektet i Liverpool, fordi de har forspringet. Så bliver det svært at komme i anden omgang. De bedste projektteams har størst mulighed for at få pengene. Hvis de udenlandske universiteter på den måde kan tyvstarte, går dansk forskning glip af mange penge.
Det viser sig, at det ikke er let at besvare den bekymrede forskers spørgsmål. De danske universiteter har forskellige EU-hjælpefunktioner tilknyttet, og de forskellige forskere har hver deres internationale netværk og kontakter. De fleste, vi har interviewet i forbindelse med denne artikel, mener dog, at engelske universiteter, og Liverpool universitetet især, har bedre kontakter i EU-Kommissionen end Københavns Universitet.
Mangel på kontakter
- Vi kender meget lidt til systemet her på KU, og jeg tror, at Liverpool har bedre kontakter til Kommissionen, end vi har, hvilket giver dem et klart forspring. Det kan skyldes tradition og penge, siger den amerikanske professor i molekylær biologi på KU John Mundy.
Han har indsendt syv Expressions of Interest og håber at komme til at lede bare Èt projekt. Hans område er plantebiotek - et område, der er lavt prioriteret i EU's 6. rammeprogram. Syv indsendte projekter er mange, men John Mundy mener "it's a numbers game".
- Hvis jeg ikke får et projekt, er jeg død. Der er ingen danske penge at hente til plantebiotek for tiden, siger han.
For at hjælpe ansøgere som John Mundy med at få EU-midler har universitetet ansat Poul Petersen. Hovedformålet er at sikre succesraten for KU under 6. rammeprogram. Midlerne er kendskab til ansøgningsprocedurer og afgørende viden om EU's politiske dagsordner. Desuden kan personlige kontakter i Kommissionen også få betydning. Alle de kompetencer har Poul Petersen fra sine år i EU-rådgivningsorganet Eurocenter. For at sikre, at de danske projekter går igennem, mener han, at det vigtigste er viden om EU-politikerne. Et kendskab flere forskere mangler.
- Folk skal have gjort deres politiske hjemmearbejde. Det er ikke nok, at projektet videnskabeligt er på det højeste niveau, hvis det ikke passer ind i EU's politik, siger Poul Petersen, der lige får lov til at fyre følgende frase af:
- Spørg ikke hvad EU kan gøre for dig. Spørg hvad du kan gøre for EU.
Poul Petersen har erfaring med, at mange forskere begår den klassiske fejl ikke at tænke politisk. Alle EU-projekter skal søge at løse EU-politiske problemstillinger. Og hvis man ikke kan finde et underpunkt i arbejdsprogrammet, hvor ens ide fra interessetilkendegivelsen lige netop passer ind, er det slet ikke værd at skrive den store ansøgning. EU-Kommissionen har læst de 12.000 Ekspression of Interests, og nogle ideer passer simpelthen ikke ind i politikken på nuværende tidspunkt.
En sådan klemme kan John Mundy risikere at havne i. Han har i flere år ledet EU-projekter, men han og flere andre plantebiotek-folk har over for Biotech Denmark beklaget sig over ikke at kunne se området nævnt med et ord i de første oplæg til rammeprogrammet.
- Det 5. rammeprogram havde fire søjler, der var ret brede. Og søgte man længe nok i arbejdsprogrammet, kunne man sikkert finde et sted, hvor man kunne passe sit projekt ind. Det 6. program har syv søjler, men de er til gengæld meget mere specifikke og målrettede, og hvis man ikke kan finde en hylde, der passer, er det næsten ikke umagen værd at søge. Kommissionen får så mange ansøgninger, der passer ind i midten, at de ansøgninger, der ligger ude i kanten, ryger helt automatisk ud af sig selv, siger Poul Petersen.
Det er her, at forskellige lande, blandt andre England, ifølge Poul Petersen brillerer. Med en lang tradition for lobbyisme har de sørget for at forberede, at det, der ligger i 6. rammeprogram, passer ind i deres kram. Et arbejde, der begyndte for flere år siden og blandt andet er foretaget af de enkelte universiteters lobbyister og de engelske forskningsråds hoved- og Bruxelleskontorer.
Lobbyist ønskes
Poul Petersen mener, at vi godt kan blive meget bedre til at gøre lobbyarbejde i Bruxelles. Eksempelvis nævner han, at visse amter og kommuner i Danmark har Bruxelles-kontorer, men at de er dårlige til at koordinere deres indsatser.
- Det vil være oplagt, hvis de danske universiteter eller bare Københavns Universitet havde nogen dernede, som varetog vores interesser. For allerede nu skal man til at gøre lobbyarbejde for det 7. rammeprogram, siger han. Om det er på dagsordnen, ved jeg ikke, det må du spørge rektor om, siger Poul Petersen.
Det forsøgte vi, men uden held. På trods af flere henvendelser lykkes det aldrig at få Linda Nielsen i tale.
Til gengæld fortæller Jan Andersen, der som ansat i universitetets ledelsesekretariat har ansvar for information vedrørende 6. rammeprogram, hvordan forskerne på Danmarks største universitet plejer kontakt med EU-systemet.
- De fleste af de forskere, der er med på disse projekter, har været med i tidligere EU-projekter. Deres udgangspunkt, når de søger 6. rammeprogram, er veldefinerede europæiske netværk, der har produceret til programmerne igennem årene, siger han.
- Mit bedste bud er, at vores forskere er med i den europæiske elite, og at mange af dem nok skal få nogle af deres projekter igennem, siger han.
Godt nok er de nye EU-projekter af en helt anderledes type end de projekter, danske forskere og universiteter er vant til. Et typisk effektivt forskningsteam i Danmark er normalt ikke meget over syv personer, mens de nye projekter kommer til at være helt op til ti gange så store. Det kræver meget af universitetet i form af større laboratorier, fagledelsesmæssige ændringer, større administrationsarbejde samt et større politisk ansvar for institutledelsen at køre disse projekter, oplyser Jan Andersen.
Universitetets ledelse har tidligere været ude med en peptalk til forskerne og har gjort opmærksom på, at det hverken er forbudt eller farligt at være i offensiven. Jan Andersen siger, at ledelsen klart har meldt ud, at folk skal kvalificere deres projekter og bruge deres netværk og kontakter.
Så snart EU-Kommissionen begynder at melde ud, formentlig i slutningen af oktober, kan forskerne begynde at søge officielt. Til mødeaktiviteter og lignende stiller forsningsrådene via START-midlerne op til 200.000 kroner til rådighed pr. projekt.
Det overrasker ikke Jan Andersen at høre, at enkelte universiteter i Europa allerede nu er begyndt at indkalde til møder.
- Vi har også projekter, der så småt er gået i gang, overrasker han.
Tippet
Jan Andersen sidder med listen over projekter fra Københavns Universitet. Af de nye interessetilkendegivelser (EOI) er der ingen, der er søgt af folk, som ikke tidligere har ledet EU-projekter.
- De har alle deres kontakter i Kommissionen, siger Jan Andersen.
Han vil ikke fortælle, hvilke projekter der har fået tip eller er begyndt forberedelsesfasen. Informationerne er fortrolige, siger han. Men lidt senere kimer telefonen, og det viser sig at være Thor Theander, der er professor på Københavns Universitet. Han er med i et forskningsprojekt under det 5. rammeprogram, der forsøger at udvikle en malariavaccine. Sammen med sine partnere ønsker han at udvide og føre videre i det 6. rammeprogram.
Thor Theander ønsker ikke at kalde det et godt tip fra Kommissionen. Men det, der skete, var følgende:
- I forbindelse med vores projekt holder vi et par møder med den internationale gruppe. Og til et af vores møder mødte en person fra Kommissionen op. Han fortalte os, hvordan det 6. rammeprogram kommer til at køre, og hvordan kommissionen gerne vil have det. Vi fik at vide, hvordan vi rent praktisk kunne skrue projektet og administrationen sammen. Det forhold, at vi fik det at vide, samt det, at vi har en struktur, der ser ud til at passe til det, EU gerne vil, har nok givet os et forspring, siger Thor Theander.
Bruno Hansen har fat i rammeprogrammets seletøj. Han er tidligere direktør for Novo Nordisk og er nu direktør for EU-Kommissionens generaldirektorat for forskning. Vi viderebragte den bekymrede forskers spørgsmål om, hvordan det kan være, at England, Tyskland og Italien synes at vide noget, Danmark ikke ved.
- Jeg aner ikke, hvor de har den viden fra. Den eksisterer ikke endnu, siger Bruno Hansen.
Han fortæller om procedurerne. Om hvordan kommissionen først nu er ved at have et overblik over de 12.000 interessetilkendegivelser og om, hvordan ændringerne i det 6. rammeprogram skal effektivisere hele ansøgnings og fordelingsprocessen. Ved at gøre det mere specifikt undgår kommissionen, at for mange får afslag. Tidligere har det kun været i gennemsnit 16 procent af ansøgningerne, der gik igennem. Denne gang håber Bruno Hansen, at folk har en bedre fornemmelse af, hvad de har mulighed for at søge. Bruno Hansen fortæller, at ambitionen med det 6. rammeprogram er at få etableret store netværk og projekter, der også kan fungere ud over projektperioderne.
- Hvis man ikke har en ide om, hvordan det skal ske, kan man godt opgive at søge, siger han.
Bruno Hansen ønsker, at de eksperter, der findes i Europa, samles og integrerer den viden, de har. Og integrering handler ikke kun om forskning, men i høj grad også om det, der kommer efter. Har man på de rigtige områder beskrevet, at det kan køre videre i en proces, så det i sidste ende kan komme ud og gavne samfundet, har man en god chance.
- Det er ikke til skade allerede nu at gå i gang med at samle et godt team, siger han.
Han er da overbevist om, at mange af de teams, der har lært hinanden at kende i processen med at skrive interessetilkendegivelser, finder det værd at tage chancen og gå videre for ikke at miste forbindelsen med hinanden.
- Det håber jeg også sker i Danmark, selvom de ikke kender de endelige temaer, siger han.
- Det er klart, at de, der er tidligt ude, kan vælge først. Og selvfølgelig ser vi på, hvilken kvalitetsforskning vi snakker om her. Er det noget, der kan være med på verdensniveau - vi kan jo ikke sponsorere dårlig forskning, siger Bruno Hansen.
Kalder Liverpool
Tilbage står spørgsmålet, om Liverpool universitetet havde fået et tip. Ved de noget, vi ikke ved? I to uger har vi forgæves søgt professor Kevin Park fra Liverpool University for svar. Vi må stille os tilfredse med svar fra anden side på universitetet.
- Nej siger, Barry Hewitson fra Liverpool universitetet. Han sidder i en afdeling på ti personer, der har til opgave at hjælpe professorerne med at skaffe midler til projekter. Sidste år skrabede universitetet 61 millioner pund (719 millioner kroner) sammen via ekstern finansiering herunder EU-penge. Til sammenligning skaffede Københavns Universitet sidste år 584 millioner kroner i ekstern finansiering).
- Vi har gode kontakter på kontoret, og det har de enkelte forskere også, men jeg tror ikke, at vi ligger inde med noget, der ikke er officiel viden endnu. På den anden side tror jeg da ikke, at vi indkalder til møde og bruger penge på det uden grund.
Han hører om Thor Theanders oplevelser med Kommissionen og siger:
- Ja, det er nok noget i den stil, der også er foregået her.
Citat:
Hvordan kan de det, når Kommissonen endnu ikke har meldt noget ud? Med mindre det er lækket. Og hvis noget er lækket, hvorfor ved vi det så ikke i Danmark?
Boks:
Dem har vi talt med
¥ Jan Andersen, centraladministrationen KU.
¥ Bruno Hansen, direktør EU-Kommissionen.
¥ John Mundy, professor KU.
¥ Peter Uffe Meier, fuldmægtig Videnskabsministeriet.
¥ Poul Petersen, Eurocenter.
¥ Thor Theander, professor KU.
¥ Barry Hewitson, Liverpool University.
¥ Ramon Noguera, UK Research Office Bruxelles.
¥ Finn Holm, direktør fødevaregruppen.
¥ Torben Thaning Larsen, direktør TL Consult.
