Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. september 2002.
Dårlige tider i IT-branchen har ikke stoppet Ravenholm Computing i at belønne medarbejderne med optioner på at købe aktier i virksomheden - tværtimod.
De fleste chefer for IT-virksomheder har alt andet i hovederne lige nu end at indføre aktieoptions-programmer, så medarbejderne kan købe billige aktier i deres egen virksomhed, når kursen stiger. Men ikke hos ejeren og administrerende direktør Søren Rasmussen for det private aktieselskab Ravenholm Holding A/S med softwareforhandleren Ravenholm Computing Group.
Tværtimod mener Søren Rasmussen, at det på trods af den generelle nedtur i IT-branchen er et perfekt tidspunkt at tilbyde medarbejderne aktier via såkaldte warrants. For at købsretten skal være noget værd, forudsætter det, at medarbejderne giver den en ekstra skalle for at få kursen op over den tilbudte warrant-kurs. Desuden er det ifølge Søren Rasmussen en perfekt timing med en aktie-optionsordning netop nu, når konkurrenterne kun har besparelser i hovedet i stedet for at tænke på medarbejderne og tilbyde dem optioner eller warrants.
Du er en idiot
- En af mine konkurrenter, en engelsk softwareforhandler, rystede på hovedet og sagde, hvorfor i al verden forærer du dit selskab væk? Det er jo idiotisk. Men Søren Rasmussen ser det ikke helt på den måde. Han ser selvfølgelig en ide med at give aktieoptioner.
- Noget af det vigtigste er den kultur, vi altid har haft i Ravenholm-selskaberne. De blev startet fra ingenting i 1985 af Rennie Petersen, og der har altid været en stærk korps- og fællesskabsånd i Ravenholm. Vi har medarbejdere helt tilbage fra starten. De har i mange år kæmpet for hinanden og set resultatet med et selskab i vækst. Det her skal ses i forlængelse af den medarbejderkultur, og i den sammenhæng fungerer warrants vældig godt, fortæller han.
Søren Rasmussen er i dag eneejer af Ravenholm Holding A/S med det 100 procent ejede datterselskab Ravenholm Computing Group med selskaber i Danmark, Finland, Norge, Sverige, Schweiz og USA. Det er ti procent af Rasmussens 100 procent ejerskab af Ravenholm Holding, som de ansatte får tilbudt via såkaldte warrants.
Scorer gevinsten
Warrants-ordningen giver medarbejderen en købsret til en portion nye aktier i virksomheden over de næste tre år, hvoraf 20, 30 og 50 procent i henholdsvis 2002, 2003 og 2004 kan købes til en kurs, som låses fast i oktober 2002. Hvis virksomhedens værdi i perioden vokser via øget omsætning og indtjening, så er det et godt køb. Aktierne kan købes under markedsprisen, og medarbejderen kan umiddelbart score gevinsten ved at sælge aktierne.
Var den fastlåste warrantkurs eksempelvis 100, og er virksomhedens kurs steget til 150, betaler han 100 kroner for en aktie og sælger den til 150 kroner. Eller han kan holde den og håbe på yderligere kursstigning og dermed gevinst.
Hvis selskabets kurs derimod ikke stiger i den treårige periode, er warranten i princippet værdiløs, fordi den fastlåste kurs da enten er lig med eller over virksomhedens kurs. Så er det bare ærgerligt, men det koster ikke medarbejderen noget, fordi warranten (aktiekøbsretten) er gratis. Man skal først have penge op af lommen, når warranten udnyttes til et aktiekøb.
- Løn, bonus og provision fortsætter som hidtil, og warrants bliver bare den lille ting ovenpå. Som flødeskummet på kagen. Det er vigtigt for mig, at warrants ikke skal skabe økonomiske problemer i medarbejdernes private økonomi, hvis kursen ikke lige går op, og det meste af lønnen er baseret på warrants. Det har vi set tragiske eksempler på i USA, derfor fastholdes lønnen, siger Søren Rasmussen.
- Når vi sidder sammen ved frokostbordet, så skal vi alle være med, og derfor gælder ordningen for alle fastansatte medarbejdere. Alle får ikke lige mange warrants, men alle får tilbudet om en købsret til en portion aktier.
Billedtekst:
Det er mere anderledes, end jeg troede, at eje virksomheden end kun at være ansat som direktør. Det er følelsesmæssigt som at have børn. Jeg tænker altid på min virksomhed, siger 46-årige Søren Rasmussen, Ravenholm Computing. Foto: Torben Klint
Note:
God indtjening
Ravenholm Computing Group har altid tjent penge, og omsætningen i det næsten afsluttede årsregnskab (1. oktober 2001 til 30. september 2002) forventes omkring 500 millioner kroner med omkring 20 millioner på (EBITDA) bundlinien.
