Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 26. august 2002.
{ Penge i ophavsretten til koderne }
Spørgsmålet om, hvem der har retten til genbruge og kopiere hele eller dele af de leverede koder, er ofte et brandvarmt emne hos IT-virksomhederne.
Det er typisk den ansatte programmør eller kunden, der uventet gør krav på ophavsretten til de programmer, som er fremstillet hos IT-virksomheden.
Konflikterne kan let blive yderst komplicerede at løse, især hvis der ikke er en klar aftale mellem parterne.
IT-virksomheden bør derfor altid have en skriftlig aftale om ophavsretten både med kunden og med den ansatte.
Dansk Handel og Service har været vidne til, at mange mindre IT-firmaer har glemt at aftale noget om ophavsret, og efterfølgende har mistet muligheden for at genbruge egne produkter.
Ophavsret til programmer giver også anledning til hovedbrud i forholdet mellem IT-programmører og deres arbejdsgivere. For selv om en arbejdsgiver ifølge loven har ret til de koder, den lønnede ansatte producerer i tjenesten, er der en række ubesvarede spørgsmål. Hvad gælder, når en ansat koder på sin hjemme-pc i fritiden, eller når programmøren tager egenudviklet software med ind i virksomheden og udvikler videre på det her?
Vil IT-firmaer sikre sig retten til at genbruge og gensælge egne specialudviklede programmer, skal det nævnes i kontrakten med kunden.
Vær opmærksom på ophavsretten og få den drøftet med kunden, inden du går i gang med at specialsy løsninger.
Ophavsretten til koderne repræsenterer nemlig en værdi, som IT-konsulenten enten kan tage hensyn til i sin prissætning eller udnytte ved løsning af senere opgaver.
Får konsulenten ikke aftalt noget, er det meget tvivlsomt, hvem der egentlig ender med at få ophavsretten, det vil sige retten til at bruge, kopiere og videreudvikle programmet/kildekoden.
Der er ingen klar retspraksis, der kan vise vejen for branchen, og to af landets førende professorer på området, dr. jur. Mads Bryde Andersen og dr. jur. Per Håkon Schmidt, har gjort forvirringen total ved at indtage hver deres standpunkt.
Mads Bryde Andersen mener, at kunden oftest trækker det lange strå, hvis ophavsretten ikke er reguleret i kontrakten. Hans synspunkt bakkes op af Dansk Handel og Service.
Per Håkon Schmidt mener det modsatte, og han bakkes op af IT-advokatfirmaet Bender.dk.
Konfliktskyhed straffes
Uanset hvad der gælder, er flere danske IT-konsulentvirksomheder ifølge Danske Handel og Service kommet i klemme, fordi en kunde i mangel af anden aftale efterfølgende har sat sig på ophavsretten.
Foreningens advokat Heidi Schütt Larsen kender til mange eksempler, hvor selvstændige IT-konsulenter har undladt at tage spørgsmålet op over for deres kunder, og efterfølgende er blevet skuffede, fordi ophavsretten ifølge hendes retsopfattelse er overgået til kunden.
Hun understreger derfor, at aftalegrundlaget med kunden skal være i orden, før man går i gang.
- Konsulentvirksomheden må være visionær og kunne forudse, at man måske kommer til at udvikle noget unikt, som kan få større markedsværdi, end man oprindeligt tror, siger hun og råder IT-konsulenterne til at tage stilling til ophavsretten "up front" i IT-kontrakten, før det er for sent.
- Pludselig, når man er nået længere hen i processen, har parterne fået forskellige interesser, advarer hun.
Spørger man IT-virksomhedernes egen brancheorganisation, IT-Brancheforeningen, er problemet ikke så udbredt. Foreningens vicedirektør Jørgen Staunstrup siger, at de fleste medlemmer er klar over spørgsmålets vigtighed.
- At glemme at aftale ophavsret er næsten det samme som at glemme at drøfte pris. Det bør jo typisk stå allerførst i en kontrakt, siger han og afviser samtidig, at problemet skulle være særlig udbredt inden for salg af specialsyede løsninger til private virksomheder.
Ophavsret bør deles
Men flere IT-konsulenter er kommet i klemme.
Kim Pedersen, direktør for konsulenthuset DIOS og medstifter af det tidligere IT-firma 21rst, kan således berette om et tilfælde, hvor en af hans kunder har opnået alle rettigheder til koderne til skade for IT-leverandøren. Det, mener han, er ikke helt retfærdigt.
- Både IT-leverandør og kunde investerer jo i projektet, og derfor bør begge parter kunne drage nytte af ophavsretten efterfølgende, siger Kim Pedersen.
Han erkender, at mange IT-virksomheder er pressede og går ind i underbudskrig med hinanden, hvilket kan føre til, at de må slække på deres krav over for kunden, når det gælder ophavsret - hvis de vil have ordren.
- Alligevel bør der være en større fleksibilitet om spørgsmålet i kontrakterne, ikke mindst hvis kunde og leverandør mener det alvorligt, når de indgår i et "partnerskab" i forbindelse med et IT-projekt, siger Kim Pedersen.
Det er hans indtryk, at de private kunder er uprofessionelle, når det gælder udformning af bestemmelser om ophavsret i IT-kontrakter, og han har set et sandt virvar af forskellige aftalemodeller.
K18 og K33 for kategoriske
De offentlige kunder er efter hans overbevisning langt mere professionelle til at forhandle IT-kontrakter.
Her er det bare et problem, at de offentlige standard IT-kontrakter K18 og K33 begge som udgangspunkt kategorisk udelukker IT-konsulenterne fra at bruge det leverede IT-system efterfølgende.
- Jeg deltog engang i et projekt, hvor mine konsulenter var helt udelukket fra at tage bare en del af koderne med sig med henblik på genbrug, fortæller Kim Pedersen.
- I K18 og K33 har IT-leverandøren ingen rettigheder. Al ophavsret overgår til den offentlige kunde. Heldigvis har man erkendt, at disse ufleksible bestemmelser er forældede og Finansministeriet og Erhvervsministeriet er nu på trapperne med et forslag, som indebærer muligheder for større fleksibilitet i offentlige IT-kontrakter, oplyser Kim Pedersen.
- I visse portal-projekter med det offentlige deltager IT-virksomhederne ligefrem som investorer. Her er det jo oplagt, at IT-firmaet får ret til at benytte arbejdet igen.
Billedtekst: - Der bør være en større fleksibilitet om ophavsretsspørgsmålet i kontrakterne, siger Kim Pedersen, der selv har været vidne til, at en kunde udelukkede hans firma fra genbruge dele af sit arbejde.
Billedtekst: - Jeg støder ofte på IT-virksomheder, som ærgrer sig over ikke at kunne genbruge specialprogrammer, fordi de i mangel af en tydelig aftale har mistet ophavsretten til kunden, oplyser Dansk Handel & Services advokat Heidi Schütt Larsen.
