Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Symbian styrket

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. maj 2002.


Symbians to dage lange udviklerkonference var spækket med nyheder på både den tekniske og økonomiske front.

Blot 15 dage efter at han havde overtaget chefstolen, skulle David Levin holde åbningstalen på Symbians udviklerkonference. Men mange store annonceringer gjorde det formentlig noget lettere at stille sig på podiet.
Firmaerne stod nemlig næsten i kø for at bruge teknologi fra og skyde penge i firmaet, der håber at blive en af de store spillere på markedet for operativsystemer for den næste generation af mobiltelefoner og håndholdte pc'er.
Åben kildekode
En af de store nyheder på udviklerkonferencen var Symbians beslutning om at lade soft- og hardwareudviklere få adgang til mere end 95 procent af kildekoden bag Symbians operativsystem. Det er gjort for at gøre det lettere for udviklerne at lave bedre produkter - og blandt firmaerne, der allerede har meldt sig til ordningen, er Intel, Motorola og ARM.
Mobiltelefon-selskaberne, der brugte Symbian OS, havde allerede adgang til samme del af kildekoden.
Intel og Motorola i ryggen
Symbian kunne også annoncere, at den nyeste version af deres operativsystem (7.0) er blevet optimeret til Intels Xscale-processorer. Specifikt drejer det sig om pxa210 og pxa250-processorerne, der er rettet mod enheder, der kræver henholdsvis lang batterilevetid, som mobiltelefoner, og høj ydelse, som håndholdte pc'er. Intel har haft stor succes i markedet for håndholdte pc'er med XScale-forgængeren StrongARM.
Samtidig annoncerede Advanced Recognition Technologies (ART) at deres håndskrifts- og stemmegenkendelses-software også er blevet porteret til Xscale-processorerne. Dermed skulle det være muligt med naturlig tale at bede sin mobiltelefon om at ringe op til kollegaerne eller vennerne.
Også Motorola, der er en af Intels konkurrenter på markedet for processorer til håndholdte enheder, annoncerede, at Symbian OS skal være tilgængelig på deres processor - DragonBall MX1. I øjeblikket er de i gang med at portere Symbia OS version 6.1, men de forventer også, at version 7.0 skal understøttes.
Penge på lommen
Og når nu det går så godt med teknologien, er det vel ikke underligt, at firmaerne nærmest står i kø for at smide penge efter Symbian. I åbningstalen blev det således annonceret, at Siemens har købt fem procent af firmaet for 170 millioner kroner.
Men også de nuværende ejere har valgt at skyde flere penge i Symbian. Til sammen forventes Nokia, Motorola og Matsushita, Sony og Psion at indsætte omkring 150 millioner kroner på Symbians konto.

Billedtekst:
Symbians nye chef, David Levin, holdt åbningstalen på deres udviklerkonference med et budskab om et marked, der eksploderer og et operativsystem med potentialet til at stå midt i eksplosionen.

Billedtekst:
Intels Xscale-processorer er blandt de nye chips, der understøtter Symbian OS 7.0.


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere








Læses lige nu