Retten er sat - på video

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. april 2002.


Det britiske retsvæsen vil erstatte dyre og tidskrævende retsmøder med videokonferencer. Over internet.

I stedet for at bruge timevis og millioner af pund på at transportere fanger til og fra retssale, skal videokonferencer spare penge og tid i det britiske fængselsvæsen.
Det er Sony, der har indgået en omfattende kontrakt med det britiske retsvæsen om at installere udstyr til videokonferencer i retssale og fængsler.
I løbet af de næste to år skal der installeres i alt tusind anlæg i 156 retsbygninger og 57 fængsler over hele Storbritannien.
Video i stedet for fremmøde
Efter en problemfri prøvetid på 18 måneder har HM Prison Service valgt video i stedet for personligt fremmøde.
Først og fremmest ved varetægtsfængslinger og indledende retsmøder.
Udover opkoblinger i retslokaler og fængsler vil der blive opkoblinger i sikrede møderum, hvor den indsatte kan holde videomøde med sin advokat samt opkoblinger i specielle lokaler, hvor mere sårbare vidner - som for eksempel børn - kan afhøres uden at skulle føle sig truet.
Det er firmaet Cable & Wireless, der leverer det dedikerede Quality of Service (QoS) IP-netværk (internet).
Fordelene ved at bruge IP-net frem for ISDN er flere:
¥ Der skal ikke betales for opkobling til offentligt net.
¥ Udstyret kan fjernstyres via IP-netværket.
¥ Det er muligt at forbedre kvaliteten i transmissionen ved at øge båndbredden.
Udover at nedsætte omkostningerne ved transport af indsatte er der udsigt til færre fangeflugter, fordi fangerne ikke forlader fængslerne for at deltage i retsmøder.
Ligesom effektiviteten og fleksibiliteten i både fængsler og retsbygninger kan forbedres.
Og så er selv de indsatte glade for videoretsmøderne. Lidt overraskende har en rundspørge blandt de indsatte vist, at 73 procent foretrækker at blive i fængslet under retsmødet.
Danmark overvejer video
Også i Danmark overvejer man brug af videokonferencer, men der er ingen aktuelle planer, oplyser Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen.
Justitsministerierne i både Sverige og Spanien har taget video i brug, ligesom Holland er tæt påat indføre det.

Læs mere på:
www.sonyvideoconferencing.com

Billedtekst:
I stedet for at bruge timer og millioner af pund på at transportere fanger til og fra retssale, vil det britiske retsvæsen erstatte dyre og tidskrævende retsmøder med videokonferencer over internet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren