Test: Så hurtig er Intels nye Core i7 processor

Så er sløret løftet for Intels nye processor kaldet Core i7 - eller måske bedre kendt under kodenavnet Nehalem. Vi har haft processoren til test og har tallene, testen og vurderingen klar. Se om det er tid til en ny computer her.

Så hurtig er Intels nye Core i7 processor

Intel er klar med næste generation af processorer. Og de er hurtige. Meget hurtige.

Som sædvanlig skal du dog have den store tegnebog frem. For mens processorerne de første par måneder tager et prishop, så er det alt tilbehøret, som koster.

Når du siger goddag til Intels Core i7 processor, så siger du også farvel til motherboard og måske også dine nuværende hukommelsesmoduler.

For Intels nye processor får adgang til hukommelsen på en anderledes måde. Derfor introduceres der samtidig med de tre Core i7-modeller en ny processorsokkel kaldet 1366. De matchende bundkort med sokkel 1366 er desuden, indtil videre, kun udstyret med Intels egen X58-platform. Og den platform spiser kun DDR3-hukommelsesmoduler.

Det er den slags skift, som får hardware-producenter til at gnide sig i hænderne, men måske også entusiaster til at spidse skruetrækkeren. For nu er der endelig en ordentlig grund til at opgradere sin stationære pc.

Vi har tilbragt et par uger sammen med Intels nye platform og seriens stærkeste processor. Målt og vejet den - og er svært tilfredse. Hvorfor kan du se på de næste par sider.

Her er vores Intel Core i7

I første omgang introducerer Intel tre processorer: Core i7 920 på 2,66 ghz, Core i7 940 på 2,93 gigahertz og så topmodellen Core i7 Extreme 965 på 3,2 gigahertz.

Priserne ser, ifølge vores prisdatabase, ud til at lande på omkring 1.900 kroner for den lille 920-model og 3.600 kroner for den større 940-model.

Alle modeller er såkaldte quadcore-modeller med fire kerner. Som noget nyt har Intel genoplivet HyperThreading-teknologien, som vi senest så i Pentium 4-serien.

HyperThreading kan, under ideelle forhold, være med at til at sikre, at systemet er tilpas smidigt også ved masksimal belastning.

Derfor test af topmodellen

Til testen af Core i7 har Intel lånt os topmodellen 965 Extreme. Den kommer sandsynligvis ikke i handlen lige med det samme, men da den har samme strømforbrug som Intels forgående topmodeller giver den os mulighed for at se, hvilken udviklingen der er sket de seneste år. Og hvordan du kan forvente, at en Core i7 klarer sig over for forgængeren Core 2 Duo ved samme strømforbrug og hastighed i gigahertz.

Senere følger vi op med test af de Nehalem-modeller, som du rent faktisk kan købe.

Vores testplatform

Til testen har vi sammensat følgende platform

  • Processor: Core i7 965 Extreme

  • Bundkort: Asus P6T Deluxe Palm OC Edition

  • Ram: Qimonda 3 x 1 GB DDR3 ved 1066 mhz

  • Kabinet: CoolerMaster HAF932

  • Harddiske: 2 x Samsung HD501LJ 500 GB SATA2 i RAID 0

  • Grafikkort: Nvidia GTX280 (m. 180.42 driver)

  • Skærm: HP LP3065 (30 tommer LCD)

  • Strømforsyning: SilverStone Decathlon 800W

  • Styresystem: Windows Vista Ultimate 64 bit
  • Det er i øvrigt værd at bemærke, at hvor vi tidligere har oplevet sidste øjebliks bios-opdateringer og knapt så stabile systemer, så virker Core i7 og X58 kombinationen meget stabil. Ifølge Asus har bundkortet da også været klar i flere måneder og blot ventet på, at Intel gav grønt lys til lanceringen af Core i7.

    Resultater: Så hurtigt er den

    En af de mest interessante ting, som er sket med processorerne de sidste tre til fem år, er, at fokus har flyttet sig fra gigahertz til det såkaldte "performance per watt" - eller på jævnt dansk: hvor meget ydelse som processoren leverer for hver enhed strøm, den forbruger.

    Hvor de gamle Pentum 4 og særligt Pentium D var fastlåst i et gigahertz-kapløb, mens strømforbruget - og med det varmeudviklingen - steg og steg, så har de seneste års modeller fra AMD og Intel vist den modsatte tendens.

    Se engang skemaet ude til højre. Det viser et hurtigt overblik over de sidste årrækkes topmodeller fra Intel. Bemærk hvordan strømforbruget (nederst) er uændret på 130 watt fra Pentium D 955 EE og frem til Core i7 Extreme 965 - og se så vores målinger.

    4,5 gange hurtigere end Pentium D

    Ingen benchmark understreger den udvikling, som processorer har gennemgået de sidste par år, så godt som CineBench 9.5. Programmet skaber et 3D-billede og formår at belaste alle processorkerner i din maskine maksimalt.

    Her er Core i7 Extreme 965 hele 4,5 gange hurtigere end Pentium D 955, dobbelt så hurtig som QX6700 processoren og en tredjedel hurtigere end forgængeren QX9770. Alt imens strømforbruget er holdt på samme niveau.

    Det er på dette tidspunkt, man ville ønske, at ingeniørerne bag den udvikling ville kaste sig over personbilers benzinforbrug. Fire gange så langt på literen over en fem-årig periode ville få selv Al Gore til at finde smilet frem.

    Flere resultater med Core i7 965

    Konklusion: Kræs for entusiaster

    De fleste computerbrugere med stationære maskiner fra de seneste par år har sandsynligvis en Core 2 Duo eller en AMD Phenom som hjertet i maskinen.

    Næsten uanset angivelsen i gigahertz og antallet af kerner er der tale om kraftige og kompetente processorer, som nemt trækker tunge styresystemer som Vista.

    Samtidig dækker kraften i en Core 2 Duo eller en Phenom fint størstedelen af hjemmebrugernes brugsmønster og programmer. For dem er opgraderingen til en Core i7 ikke oplagt.

    Men pyt, for det er ikke dem, som Core i7 lige nu er rettet mod. Den er rettet mod entusiaster, som det klør i fingrene for at få lov til at bygge et nyt system med det nyeste hardware. Og her skuffer den ikke, slet ikke.

    Baggrund: Flere screenshots




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Also A/S
    Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

    Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

    05. februar 2025 | Læs mere


    Sådan automatiserer du med Copilot

    Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

    06. februar 2025 | Læs mere


    Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

    Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

    25. februar 2025 | Læs mere






    White paper
    SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering