Dansk XML-lokomotiv til hele verden

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. marts 2002.


Software AG's danske selskab bag verdensomspændende XML- Akademi.

Danmark har potentialet til at blive et lokomotiv i arbejdet med at virkeliggøre IT-giganternes forsøg på at gøre XML til fremtidens dataformat. Den offentlige satsning på en XML-baseret metadatabase vil for alvor få XML-projekterne til at rulle i dansk erhvervsliv.
Det mener administrerende direktør Ole Kock, der står i spidsen for det tyske softwarehus Software AG's satsning i Norden. Han ser med stor tilfredshed tilbage på selskabets satsning på uddannelse og information om XML de seneste 18 måneder.
- Vi har de seneste 18 måneder haft over 500 på vores XML-introduktionskurser. Ligesom vi har uddannet mere end 70 certificerede XML-konsulenter på The XML Academy, fortæller Ole Kock.
Information som reklame
Alt sammen er det en del af den strategi, der handler om, at Software AG overalt i verden vil være synonym med XML. Mens introduktionskurserne er gratis og en del af det nordiske selskabs markedsføringsaktiviteter, så er Ole Kock behageligt overrasket over den store søgning til den indtægtsgivende uddannelse som certificeret XML-konsulent.
- The XML Academy blev startet her i Taastrup for at imødekomme et videnbehov, der lå udover vores gratis introduktionskurser. Men konceptet er nu blevet rullet ud i Software AG's selskaber over hele verden, fortæller Ole Kock.
Han regner med, at omkring halvdelen af Software AG's omsætning i Norden vil stamme fra XML-relateret salg. Det vil blandt sige selskabets XML-database Tamino.
I dag er det mindre end entredjedel af omsætningen, der relaterer sig til XML. De andre to tredjedele kommer fra salg af blandt andet databasen Adabas, integrationssuiten EntireX og udviklingsværktøjet Bolero.
Software AG er med som underleverandør i WM-datas bud på den offentlige XML-infostruktur. Den er i øjeblikket til vurdering i Videnskabsministeriet i skarp konkurrence med projekter fra Oracle og et konsortium med Microsoft og Accenture.
Software AG begyndte sidste år en satsning på salg gennem partnere. Derfor er den nordiske repræsentation begrænset til kontoret i København, mens partnerne er hos kunderne overalt i Norden. På globalt plan ligger Software AG umiddelbart også lunt i svinget. Selskabet har alliancer med både IBM, BEA og HP og kan dermed være repræsenteret i de væsentligste middelware-løsninger på markedet.
Ville tie XML ihjel
- Det interessante er jo, at IBM, Oracle og Microsoft forsøgte at tie XML-formatet ihjel. Nu har de omfavnet formatet, men i Software AG er vi langt foran, siger Ole Kock. Han erkender dog blankt, at de meget store fordele og muligheder for dataintegration, som findes i Danmark er begrænset til lande som for eksempel de nordiske, hvor CPR-numre og anden registrering er almindelig. Global standardisering bliver et problem.
- Men XML er en demokratisering af EDI. Det giver langt bedre og billigere muligheder for flere virksomheder og organisationer, siger Ole Kock.

Billedtekst: Administrerende direktør Ole Kock ser med stor tilfredshed tilbage på Software AG's satsning på uddannelse og information om XML de seneste 18 måneder.
Foto: Torben Klint

Boks:
Kunder ser igen frem
Software AG venter ganske vist et øknomisk fladt første halvår 2002. Alligevel slog softwarekoncernens øverste chef Erwin Königs de positive takter an på CeBit messen i Hannover:
- For første gang siden udgangen af 2000 taler vi nu innovation med vores kunder. Kunderne ønsker løsninger, der går ren vedligeholdelse af ekisterende installationer, sagde Erwin Königs.
Software AG har hovedkvarter i den tyske by Darmstadt og beskæftiger 3.300 ansatte. Omsætningen i 2001 var på 4,376 milliarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
Sæt professionel døgnvagt på din it-infrastruktur