Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Ægget der kom før hønen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. marts 2002.


USB 2- og Firewire-harddiske, cd-rom-brændere og meget andet er allerede på markedet. Og nu ser det endelig ud til, at pc'er med de lynhurtige tilslutninger bliver hvermandseje, så man for alvor kan bruge disse produkter til noget.

De første chipsæt med indbygget USB 2 og Firewire er på vej. Det betyder, at pc-fabrikanterne snart kan lave pc'er med de lynhurtige tilslutningsmuligheder, uden at det koster ekstra - og så kan vi for alvor forvente at se dem i alle nye pc'er. Det vil betyde, at vi omsider kan få fuld udnytte af de USB 2- og Firewire-produkter, der har været på markedet længe.
Chipsæt, bundkort, pc
Når en pc-fabrikant skal bygge en pc, er det som oftest bundkortet, der bestemmer hvilke tilslutningsmuligheder, pc'en får. Og når en bundkort-fabrikant skal lave et bundkort, er det chipsættet, der bestemmer hvilke funktioner, bundkortet får. Ingen regel uden undtagelse, men i bund og grund betyder det, at mange af pc'ens funktioner og tilslutningsmuligheder bliver bestemt af det chipsæt, der sidder på bundkortet, og dermed hvor udbredt en given funktion er.
Den oprindelige USB-standard var et godt eksempel. Da Intel valgte at lægge USB i alle sine chipsæt gik USB lynhurtigt fra at være et kuriosum til at være hvermandseje.
USB 2 lige om hjørnet
Det samme er ved at ske med USB 2 og til dels den aldrende Firewire-standard.
Taiwanske Via er allerede ude med et Pentium 4-chipsæt med seks USB 2-porte. P4X333 hedder det, og Via har selv sat gang i produktionen af bundkort, ligesom Acer har annonceret, at også de vil bruge chipsættet i deres bundkort.
Sis er gået et skridt længere og har annonceret flere forskellige chipsæt med USB 2 og/eller Firewire. Sis745-chipsættet til Athlon XP-processoren understøtter Firewire, mens Sis648-chipsættet giver samme mulighed til Pentium 4-processoren. Senere vil Sis962-chippen, der netop er annonceret, give mulighed for at få både USB 2 og Firewire i samme chipsæt. Alle chipsættene er annonceret her i marts, så det varer nok lidt, før vi ser dem i bundkort.
Intel og AMD
Processor-fabrikanterne Intel og AMD producerer også selv chipsæt og har ligeledes planer om at indbygge USB 2 i disse.
AMD forventer med deres nye 64 bit processorer - Hammer-familien - at levere to chipsæt. AMD8131 til arbejdsstationer og AMD8151 til servere. Begge understøtter USB 2.
Intel lovede på deres udviklerkonference i foråret 2001, at alle deres chipsæt understøtter USB 2 i begyndelsen af 2002. Vi har ikke set et eneste Intel-chipsæt med USB 2 endnu, men kilder i Intel fortæller, at de dukker op i slutningen af andet kvartal til Pentium 4-platformen, der på det tidspunkt vil dække både Pentium 4- og Celeron-processorerne.

Billedtekst:
Nemt og bekvemt: I med stikket og USB-tilbehøret virker. Cd-brændere og flytbare harddiske med USB 2 eller Firewire har længe været på markedet, og nu ser det omsider ud til, at der også kommer pc'er med de lynhurtige tilslutninger. Ønskede man en Firewire-port, har man været henvist til Mac-verdenen.

Boks:
Lynhurtig tilslutning
USB 2 og Firewire, der også kaldes IEEE1394, er begge standarder for tilslutning af tilbehør til pc'en. Eksterne harddiske, cd-rom-brændere, scannere, printere og digitale kameraer er blot nogle af de ting, man med USB 2 og Firewire kan slutte til sin pc.
Og i modsætning til de USB-porte, der sidder i de fleste pc'er i dag, sker overførsel til og fra pc'en med meget høj hastighed. Faktisk er USB 2 med 480 Mbit/s 40 gange hurtigere end USB 1.1. Firewire kan til sammenligning overføre 400 Mbit/s.
USB 2 bruger samme stik som USB 1.1 og er bagudkompatibel med denne. Køber man et USB 2-produkt i dag, kan det således også bruges med USB 1.1.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere