Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Compaq tur-retur

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 18. marts 2002.


Efter et år og otte måneder hos Aston Websales er Niels Svenningsen tilbage i folden hos Compaq. Han afløses af Klavs Jørgensen fra IBM.

Compaqs kronprins vender hjem.
Efter et år og otte måneder på posten har 37-årige Niels Svenningsen besluttet at droppe titlen som administrerende direktør for Websales (det tidligere Aston Websales) for at vende tilbage til Compaq, hvor han med virkning fra den 4. marts har fået titel af direktør. Samtidig har han indtil videre fået det operationelle ansvar for salg og marketing i Danmark og ansvar for en række nordiske projekter i virksomheden.
Det er en stilling, der er meget lig den, han forlod i sommeren 2000, kort tid efter at han var blevet udnævnt til viceadministrerende direktør, og dermed en slags uofficiel kronprins for Compaq i Danmark.
Niels Svenningsens endelige titel og jobområde bliver dog ikke defineret endeligt før fusionen med Hewlett-Packard er på plads. Hans beslutning om at skifte job er ikke af nyere dato.
- Jeg bestemte allerede først på efteråret, at jeg gerne ville tilbage til en international virksomhed. I december fortalte jeg Peter Warnøe, at jeg var ved at finde nye græsgange, og jeg har siden haft flere job at vælge imellem, fortæller Niels Svenningsen, som synes, at processen er forløbet fint og professionelt.
For ham har det været afgørende for beslutningen, at Compaq er en stor international virksomhed.
- Jeg var nødt til at gøre op med mig selv, om jeg ville være en del af en mindre dansk virksomhed eller en stor udenlandsk koncern. Og det sidste trak altså mest. For mig er det væsentligste at være i en stor international virksomhed, hvor jeg på sigt har mulighed for at avancere internationalt, siger Niels Svenningsen, som inden sine år i Compaq arbejdede ti år i IBM.
Herfra kender han også sin afløser på direktørposten i Websales, Klavs Jørgensen. De to begyndte i sin tid den samme dag i IBM med fælles chef, og arbejdede siden tæt sammen.
En rapfodet forretning
Klavs Jørgensen, der forlader IBM som nordisk salgsdirektør for pc-divisionen, tiltræder på posten i Websales den 1. april. Indtil da er han, med egne ord, selektivt involveret i arbejdet hos IBM.
Efter næsten 14 år hos IBM har Klavs Jørgensen store forventninger til sit nye job.
- Jeg har prøvet en masse spændende i IBM. Med den grøde, der er i forhandlerkanalen lige nu, bliver det spændende at rykke om på den anden side af bordet, siger han.
Klavs Jørgensen har fulgt udviklingen i Websales tæt og mener, det er en utrolig spændende forretning.
- En rapfodet forretning, hvor Websales står i en stærk position i forhold til den situation, vi ser i øjeblikket med både direkte og indirekte strategier fra leverandørernes side. Vi skal udnytte og tilpasse os situationen, så vi fortsat er en del af den udvikling, mener Klavs Jørgensen.
Niels Svenningsen synes, det er en fin virksomhed, han giver videre til sin gamle kollega.
- Jeg har bevist, at det kan lade sig gøre. På et år er vi blevet landets fjerde største forhandler. Det er godt klaret, for det er jo ikke, fordi markedet har været med os i den periode, konstaterer han.

Billedtekst: Niels Svenningsen (herover) er vendt tilbage til Compaq. Han afløses på posten som administrerede direktør i Websales af Klavs Jørgensen (th.) fra IBM. Fotos: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere