To-i-en processor fra Intel

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. marts 2002.


Med ny hyper-treading-teknologi gør Intel det muligt at få en processor til at opføre sig som to.

San Francisco: På første dag af forårets Intel-udviklerkonference i San Francisco lancerede Intel både en ny processor og et nyt chipsæt beregnet til server-markedet. Og for første gang er der tale om en processor med Hyper-threading-teknologien, der gør det muligt for en processor at modtage instruktioner fra flere kilder samtidigt, og dermed reelt opføre sig, som sad der to processorer i serveren.
Udvidelse af Xeon-familien
Den nye processor hører til i Intels Xeon-familie, der er baseret på samme kerne som Pentium 4-processoren. Den har tidligere været kendt under kodenavnet Prestonia.
I første omgang kommer den i hastighederne 1,8; 2,0 og 2,2 GHz og der understøttes op til to fysiske processorer i samme maskine. Den nye Xeon-processor er lavet med 0,13-teknologi og har 512 kB level 2-cache. Priserne kommer til at ligge på henholdsvis 251, 417 og 651 dollars.
Hyper-threading
Med Hyper-threading ser operativsystemet to processorer i stedet for en (og skal derfor også understøtte flere processorer).
Intel sammenligner selv teknologien med en person, der taler i to telefoner på en gang.
Teknologien forventes også anvendt i den kommende Xeon MP-processor, der understøtter fire eller flere processorer pr. server. Det forventes også, at Xeon MP vil have 1 MB level 3-cache, ud over den level 2-cache, der sidder i Xeon-processoren.
Intel forventes at lancere Xeon MP i forbindelse med CeBit-messen i marts.
Chipsæt-satsning
Det nye chipsæt, der er døbt E7500 og tidligere har været kendt under kodenavnet Plumas, markerer Intels comback til server-chipsæt-markedet, der ellers har været domineret af ServerWorks. E7500 er således kun det første af en række server-chipsæt Intel forventer at lancere i den nærmeste fremtid, fortæller Craig Barrett, topchef hos Intel.
- Vi har tænkt os at deltage mere og mere i server-chipsæt-markedet. Jeg tror, at vi kan bringe innovation, ligesom ServerWorks kan. Markedet er lige nu stort nok til, at der kan være mere end en spiller.
E7500 understøtter to Xeon-processorer, der med den nye Hyper-threading-teknologi altså opfører sig som fire. Desuden understøttes op til 16 GB DDR200-ram fordelt på to kanaler, og der er mulighed for at bruge Intels nye IOP321 I/O-chip, der er baseret på Xscale-teknologien. Også PCI-X, der på kort sigt skal afløse PCI, er der blevet plads til. Seks 64 bit-kanaler ved 133 MHz kan E7500 håndtere.
Snart i butikkerne
Servere med den nye processor/chipsæt-duo forventes fra de fleste af de store server-fabrikanter, herunder Compaq, Dell, Fujitsu-Siemens, Hewlett Packard og IBM, i løbet af de næste måneder.

Billedtekst 1:
Intels nye E7500-chipsæt understøtter både DDR-ram og PCI-X-udvidelseskort.

Billedtekst:
Den nye Xeon-processor er den første, der understøtter Hyper-threading-teknologien, der gør det muligt at lade en processor virke som to.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere