Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. februar 2002.
Hæmatologisk afdeling på Århus Amtssygehus er et forvirrende kaos af afbrudte arbejdsopgaver, småløbende sygeplejersker og masser af papir med vigtige oplysninger. En kompliceret hverdag, der kan blive meget mere effektiv og overskuelig med IT. Til gengæld er det nærmest uoverskueligt at udvikle IT, der kan passe ind i den hverdag.
Et hospital er en uopdaget plet på IT-landkortet. Det er ikke løgn, hvis man forestiller sig systemfolk og programmører gå rundt på gangene og hilse: "mr. Livingstone, I presume", som om det var det mørkeste Afrika i midten af det forrige århundrede. For alverdens hospitaler er vitterligt sorte IT-pletter i en verden, der dagligt fungerer ved hjælp af IT og internet.
Hæmatologisk Afdeling, en sengeafdeling for blodsygdomme, på Århus Amtssygehus er ingen undtagelse, men måske et eksempel på en af de mere velorganiserede afdelinger. Men information er stadig på papir og white board-tavler.
- Da jeg skulle forklare amtet, hvad problemet er, havde jeg taget denne papirjournal fra en ældre kvindelig patient med. Det var gentagelse på gentagelse, forklarer afdelingslæge Jørgen Schøler Kristensen og holder sine hænder en lille halv meter fra hinanden for at demonstrere papirbunkens størrelse.
Redundante data allevegne
I mødelokalet for det ene af afdelingens to grupper af læger og sygeplejersker hænger der en tavle med oplysning om gruppens patienter, hvor de ligger, diagnose og hvad der skal gøres i dag. På bordet ligger to åbne mapper hver med en stabel krøllede A4-ark i en stor klemme. Det er såkaldte "køreplaner", hvor patienterne er skrevet på den ene led og døgnet er inddelt i vagter på den anden.
Her står, hvad der skal gøres, hvem der er ansvarlig og her krydses af, når det er gjort. Både sygeplejersken og lægen i lokalet understreger, at papirerne under ingen omstændigheder må fjernes fra bordet.
To sæt til hver patient
På en rullevogn ligger et ringbind med et medicinskema for hver af patienterne. Med patienternes navne, rubrikker hvor lægen underskriver, når han ordinerer, og hvor han dagligt kontrollerer, at medicinen er korrekt. Det er også her sygeplejersken underskriver, når hun hælder medicinen op, og igen når patienten har modtaget den. På vognen står patienternes journaler i ringbind.
Flere af dem i meget tykke brevordnere og nogle af dem i to bind. To sæt til hver patient. Lægerne skriver i de hvide. Sygeplejerskerne i de røde. Hverken medicinskema eller journaler må fjernes fra vognen, der hver dag følger læge og sygeplejerske, når de går stuegang på afdelingen.
For at illustrere problemet med oplysninger, der figurerer flere steder (redundans), peger afdelingslæge Jørgen Schøler Kristensen på, at sygeplejerskens plejemappe, lægens journal og medicinskemaet alle tre indeholder et felt, hvor man skriver, hvilken medicin patienten ikke kan tåle.
- Den her gang gik det fint, der står det samme alle tre steder, siger han og afviser at tjekke feltet for flere patienter.
Afbrudt arbejde
På sekretærernes kontor ved siden af er der endnu en tavle. Også på den står patienternes navne. Det er blot en mere kortfattet oversigt over alle afdelingens patienter.
- Det her er noget af det mest velordnede i det danske sygehusvæsen, bedyrer afdelingslægen.
En strøm af læger, sygeplejersker, sekretærer, laboranter, tandlæger, fysioterapeuter samt social- og sundhedsassistenter skiftes til at kigge, rette og skrive på tavler, papirer og mapper.
- Det er utroligt forvirrende. Selv om de har en overordnet plan, bliver arbejdet hele tiden afbrudt af små opgaver, som de må tage sig af. Tusindvis af nye ting hele tiden. Og samtidig bliver der leveret små bidder af information, der hurtigt skal gives videre, fortæller Claus Bossen. Han er etnograf og har fulgt i hælene på en enkelt sygeplejerske på Hæmatologisk Afdeling i sammenlagt to måneder fra maj til september sidste år.
- Der er meget dobbeltarbejde, og det her er ikke det mest effektive, bekræfter sygeplejerske Helle Madsen.
Hun fortæller, at ofte må hun gå rundt på stuerne og lede efter rullevognen med medicinskemaet, der er på stuegang, for at finde en enkelt lille oplysning om en patient. For så at vende tilbage til sit arbejde med patienten. Medicinskemaet findes kun i den ene version for at undgå fejl.
En akademiker hægtes af
Claus Bossen er ansat på Center for New Ways of Working under Alexandra-instituttet i Århus, og der gik et stykke tid, før akademikeren havde vænnet sig til, at det går hurtigt på en sengeafdeling for syge. Og de første par gange tabte han helt bogstaveligt pusten og tråden.
- Endelig troede jeg, at der blev en pause, mens sygeplejersken hentede håndklæder. En pause, hvor jeg kunne komme ajour med mine noter. Men efter en halv time gik det op for mig, at hun aldrig kom tilbage. Hun var blevet opholdt af en anden opgave, fortæller etnografen.
Og så er Hæmatologisk Afdeling endda en af de rolige afdelinger med en del patienter, der er indlagt i lange perioder.
Den største og kritiske opgave på en afdeling for blodsygdomme er fordelingen af medicin, og derfor har læge, Jørgen Schøler Kristensen, og sygeplejerske, Helle Madsen, brugt mange timer de seneste år i samarbejde med IT-folkene fra Systematic for at udvikle medicinmodulet til den kommende elektronisk patientjournal (EPJ). Modulet skal testes på afdelingen efter sommerferien.
Medicin fra lager
Der findes omkring 9.000 forskellige typer medicin i Danmark. Afdelingens skab rummer et par hundrede af de mest brugte. Så udover at sikre, at patienterne får den rigtige medicin, skal IT også rationalisere lageret og foreslå lægen at ordinere den medicin, der er på lager på afdelingen.
- Hvis en læge foreslår noget andet medicin, går der jo længere tid med at skaffe det fra sygehusapoteket. Det er besværligt og dyrere og kan endda betyde forlænget indlæggelse for patienten, forklarer Jørgen Schøler Kristensen.
Claus Bossen skal efter planen genoptage forfølgelsen af sygeplejersker og læger i et par måneder, når den elektroniske patientjournal (EPJ) er introduceret. Og igen i to måneder, når personalet har fået rutine i at bruge de elektroniske hjælpemidler.
Positive medarbejdere
Og selv om læger og sygeplejersker i høj grad har været inddraget i processen med at udvikle den århusianske udgave af EPJ, ventes der spændt på Hæmatologisk Afdeling.
- Mange har længe ønsket, at der kommer et eller andet. Men de er spændt på, om det, der kommer, kan bruges, siger Jørgen Schøler Kristensen.
- Nogle er bekymrede for, om det kan blive svært at lære, eller at systemerne er for avancerede. Men min fornemmelse er, at alle er positive, siger sygeplejerske Helle Madsen.
Computerworld vil i kommende artikler følge Jørgen Schøler Kristensen, Helle Madsen og Claus Bossen og de andre på Hæmatologisk Afdeling på Århus Amtssygehus.
Boks:
Når EPJ bliver virkelighed
Dette er den første artikel om indførelsen af elektronisk patientjournal (EPJ) på Hæmatologisk Afdeling på Århus Amtssygehus. Personalet på afdelingen har gennem flere år arbejdet sammen med IT-leverandøren om at beskrive og udvikle medicinmodulet.
I den kommende tid skal det ny-udviklede system testes på afdelingen, afdelingen skal have flere computere, bærbare og måske håndholdte enheder, og hele systemet skal implementeres her som et af de første steder. Personalet skal lære at bruge det i hverdagen og de mange manuelle systemer på papir, tavler og de mundtligte skal skrottes.
Computerworld kigger læger, sygeplejersker, sekretærer, teknikere og eksperter over skulderen. Hele vejen.
Tidligere artikler om Århus-projektet er fra den 5.9.2000 og 1.2.2002.
Billedtekst: - Jeg hader at sige til
patienterne, at jeg ikke kan sige, hvad vi gjorde sidst, fordi jeg ikke lige har journalen. Vi bruger megen tid på at finde papir. Med EPJ er oplysningerne altid til stede. Det betyder meget færre skridt, siger afdelingslæge, dr. med. Jørgen Schøler Kristensen.
Foto: Torben Klint
