Zepto vil være dyrest med Hydra A17

Finanskrise og stagnerende forbrugerindkøb forhindrer ikke Zepto i at lancere producentens hidtil dyreste bærbare computer, som går under navnet Hydra A17. Prisen for den bærbares 17 tommer og svulstige komponenter svinger fra 14.999 til over 40.000 kroner. Se her hvad du får for pengene.

Danske Zepto har indtil nu langet nogle moderat kraftige bærbare over disken og overladt mere ekstreme konfigurationer til konkurrenterne både herhjemme og i udlandet.

Men Zepto Hydra A17, der i standardkonfigurationen koster 14.999 kroner, vil også være med i de bærbare computeres superliga. Den bærbares 17 tommer, som vel at mærke lever op til højeste HD-standard - det såkaldte Full HD på 1.920 x 1.200 pixels, kategoriserer maskinen som en såkaldt desktop replacement, og valget af komponenter sætter da også en tyk streg under, at de stationære computere bare kan komme an.

High-end grafikkort

I den billigste value-konfiguration får du en potent Intel Centrino 2-kriger med Core 2 Duo P7350-processor, to gigabyte DDR3-ram og et GeForce 9800M GTX-grafikkort med en gigabyte på hukommelsen. Modsat gængse GeForce 9600M GT-løsninger har storebror 9800M GTX seriøse muskler til spilafvikling med både høj opløsning og detaljegrad.

Zepto understreger desuden, at det avancerede grafikkort er MXM-kompatibelt, hvilket betyder, at det er modulbaseret og kan erstattes med en nyere model senere.

Zepto har tidligere tilbudt kunder at udskifte et GeForce 9600M GT med en 9650M GT-model, som kunne forhøje ydelsen lidt. Men endnu mangler vi at se en helhjertet indsats, hvor kunder med bærbare kan opgradere MXM-moduler efter behag.

Blu-ray koster ekstra

Det kan dog undre, at Hydra-serien med en startpris på cirka 15.000 kroner alligevel ikke er udstyret med et optisk Blu-ray-drev som standard; i stedet får du en gammeldags kombineret dvd- og cd-rom-brænder.

Tilføjelsen af Blu-ray-drevet forhøjer prisen med 1.474 kroner, så vi satte os efterfølgende for at opkonfigurere maskinen til det øvre loft for pris og ydelse.

Her endte vi med en pebret monsterbærbar til den nette sum af 43.370 kroner, hvor især SSD-drevet på 250 gigabyte og den svulstige Core 2 Extreme-processor på 3,06 gigahertz gjorde underværker for at presse prisen i top.

For langt de fleste brugere vil en almindelig mekanisk harddisk stadigvæk have det klart mest attraktive forhold mellem pris og ydelse, men Zepto giver dig mulighed for at lænse kontoen med stil, hvis du absolut vil have det bedste.

Lighedspunkter

Zepto Hydra A17 har mange lighedspunkter med XLerator II-serien fra danske Nova Books, som dog endnu ikke kan fås med det kraftigste 9800M GTX-grafikkort. Konkurrenterne har ikke samme inspirationskilde, når designet skal udformes, men derimod samme leverandør af såkaldt barebone.

Konceptet bygger nemlig på, at producenten konfigurerer barebonen med harddisk, ram, processor og anden ekstern lagring. Zepto har ikke selv direkte indflydelse på design og udformning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere