Lej domænenavne for flere tusinde kroner

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. januar 2002.


Internet-iværksætteren Rasmus Refer med flere konkurser bag sig, har nu startet en forretning, der går ud på at udleje domænenavne for sekscifrede beløb.

Virksomheden Atriax Danmark ApS så dagens lys i de første dage af 2002. Bag selskabet står internet-iværksætteren Rasmus Refer, der har over 10 tvangsopløste eller konkursramte selskaber bag sig i den danske internet-verden.
I september udtalte Rasmus Refer, at han via en række nye selskaber, planlægger at blive en af Danmarks største internet-virksomheder med en årlig omsætning på 60-70 millioner kroner og 60 medarbejdere.
Atriax Danmark ejes af selskabet CNM, som ejes af Rasmus Refers hustru Jane Refer.
Atriax-selskabet er fjorten dage gammelt og er dermed så nyt, at det endnu ikke er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Selskabet har til opgave at udleje eller sælge 2.363 domænenavne, som er registreret af CNM.
Rasmus Refers egen forklaring på de mange domæneregistreringer er, at han for fire år siden ville oprette omkring 2.000 fag-portaler. Det var imidlertid for ressourcekrævende, og derfor åbner han nu for salg og leje af domænerne i stedet.
Lejepriserne svinger fra 4.000 kroner til over 40.000 kroner om året, mens salgspriserne går fra 20.000 kroner til 300.000 kroner.
Den såkaldt vejledende salgspris for samtlige domæner ligger på lige over 120 millioner kroner, oplyser Atriax på deres web-sted. Den samlede lejepris anslår Rasmus Refer til 25 millioner kroner pr. år.
Krænker måske varemærker
De høje lejepriser mener Atriax at kunne få hjem ved at tilbyde eksempelvis bangkok.dk til de danske rejsebureauer. Atriax regner med, at et af selskaberne vil være interesserede i at linke til sine Bangkok-rejser via bangkok.dk og betale leje til Atriax.
Domænenavnene er primært af generisk art som eksempelvis fliser.dk, som ikke krænker nogens ophavsret.
Til gengæld er der også navne imellem, som virksomheden formentlig får svært ved at beholde, eksempelvis danmarks-radio.dk, bastalygter.dk, bastacykellaase.dk, der formentlig krænker selskabernes varemærkerettigheder.
DIFO overvejer sagen
Hos Dansk Internet Forum, der ejer registratorselskabet DK Hostmaster, slår formand Mads Bryde Andersen fast, at hvis selskaber føler, at deres ret til et varemærke er krænket, skal de rejse sagen over for Klagenævnet for Domænenavne.
- Det vil vi da overveje, siger administrerende direktør Poul Møller fra Basta.
De generiske domænenavne som Atriax har registreret, er det imidlertid fuldt lovligt for selskabet at videresælge eller udleje med en profit, der ligger væsentligt over det beløb, navnene er registreret for.
Registreringen af domænerne har med de nuværende priser kostet Atriax Danmark 141.780 kroner.
Forretningsfører Dan Christensen fra DIFO fortæller, at man til foråret vil revurdere reglerne, som registratorer af domænenavne er underlagt.
Formålet er, at forhindre, at der sker en fornyet hamstring af domænenavne, som det skete i 1997, da de nye regler for .dk-domænet trådte i kraft.
Endnu er det ikke muligt for DIFO at fratage registratorerne navne, som ikke krænker nogens ophavsret. Men den side af sagen vil DIFO også overveje gennem etiske retningslinier.
De nye regler kan muligvis ramme et selskab som Atriax Danmark.

Billedtekst: Formanden for DIFO Mads Bryde Andersen (indsat) opfordrer alle selskaber, som føler, at deres varemærke er blevet krænket gennem Atriax Danmarks registrering af varemærket til at tage sagen op i Klagenævnet for Domænenavne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere