Farvel til Ericsson - og farvel til ITEK

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. januar 2002.


Billedtekst: - Nu kan jeg komme til at beskæftige mig med noget andet, lyder Conni Simonsens reaktion på afskeden med Ericsson. Den 45-årige civilingeniør må samtidig vinke farvel til posten som formand for ITEK.
Foto: Torben Klint

Conni Simonsens exit som administrerende direktør for Ericsson i Danmark, betyder et farvel til formandskabet for brancheforeningen ITEK og en afsked med hendes arbejdsplads gennem 17 år.

Efter 17 år i Ericsson Danmark måtte Conni Simonsen sande, at kompetencerne i virksomheden havde ændret sig. Derfor måtte hendes og den svenske virksomheds veje skilles.
Ericsson har ændret fokus og skal nu være en samlet nordisk enhed, og det har betydet, at den danske direktør ikke har kunnet finde en plads i organisationen.
- Der var nogle ansvarsområder, som forsvandt fra mig, og det var da sørgeligt. Men så alligevel ikke, for nu kan jeg komme til at beskæftige mig med noget andet, lyder hendes reaktion på fratrædelsen.
Den 45-årige civilingeniør har arbejdet sig op til toppen i Ericsson. Hun startede hos Post og Telegrafvæsenet i 1982, og kom til televirksomheden tre år efter, hvor hun har været siden.
Selv om hendes arbejdserfaring udelukkende har været centreret omkring telekommunikation, kan Conni Simonsen godt forestille sig et arbejde, der intet har med hverken det eller IT at gøre. Men hun mener det, når hun siger, at hun nu vil tænke sig godt om, og at intet er afgjort endnu.
Farvel til formandskab
Afskeden med Ericsson betyder også et farvel til en anden betydende post, Conni Simonsen har varetaget i IT-branchen i Danmark. Det er formandskabet for brancheforeningen ITEK.
Den post skal hun helt naturligt fratræde, når hun ikke længere er ansat i en virksomhed, som er medlem af Dansk Industri.
Den sjette februar holder ITEK bestyrelsesmøde, og på det møde afgøres det, hvem der kommer til at efterfølge Conni Simonsen.
Branchedirektør Tom Togsverd siger, at ITEK endnu ikke har besluttet, hvem efterfølgeren bliver, men at det naturligste valg ville være et medlem af bestyrelsen for ITEK.
Den nuværende næstformand Caroline Søeborg Ohlsen, administrerende direktør for Cell Network har, ifølge ITEK-direktøren, klart meldt ud, at hun gerne vil fortsætte som næstformand, men ikke er interesseret i at overtage formandskabet.
Øjensynligt er konkurrencen om at blive ITEK-formand altså helt åben. Det er ikke på tale at friholde formandsposten for at gøre en fusion med den anden interesseorganisation for IT i Danmark, IT-Brancheforeningen, lettere, understreger Tom Togsverd.
Han udskyder i øvrigt tankerne om en egentlig fusion af de to foreninger på ubestemt tid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere