Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. januar 2002.
Regeringens embedsmænd arbejder hektisk på at være klar med en strategi, der kan give alle danskere digital signatur i år - og noget at bruge den til. Planen skal på den nye finanslov, der offentligøres sidst i januar.
Regeringen er netop ved at lægge sidste hånd på en plan, der skal give samtlige danskere digital signatur inden året er omme - et såkaldt software-certifikat, som Kommunedata (KMD) og TDC allerede i dag tilbyder på postkontoret. Men certifikatet bliver ganske anderledes.
- Det vi arbejder på er et nyt og mere brugervenligt certifikat, hvor man ikke behøver gå på postkontoret. Man kan få en pinkode med posten, ligesom man får med Dankortet, forklarer chefkonsulent Palle H. Sørensen fra ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling.
Han siger, at på hans skrivebord ligger definitionen på det nye certifikat, baseret på standardteknologi og åbne standarder.
- Det er helt klart en hyldevare, vi står overfor at anskaffe os, understreger Palle H. Sørensen.
Mange kommuner og offentlige institutioner venter utålmodigt på den digitale signatur, fordi den betragtes som den manglende brik, der for alvor kan give danskerne digital borgerservice og elektronisk selvbetjening. Men selv om planen er at give samtlige danskere billig og enkel digital signatur, skræmmer sporene fra Finland. Den danske strategi handler om at undgå den såkaldte "finske fælde."
Pakkeløsning med nøgle og indhold
Finnerne fik allerede for to år siden digital signatur, men mod forventning gik det meget trægt med at udvikle systemer, der kunne anvende teknologien, og projektet endte i fiasko.
- Vi arbejder på en strategi, der fra begyndelsen bundter både signatur og tjenester, der kan bruge signaturen, fortæller Palle H. Sørensen. Men han kan endnu ikke løfte sløret for, hvilke institutioner inden for stat, amter eller kommuner der står klar i kulissen med tjenester til digital signatur.
Allerede sidste forår valgte regeringen efter et udbud fire leverandører til digital signatur. Det er TDC, KMD, IBM og Cryptomathic, men regeringen er ikke nødvendigvis bundet af de fire leverandører.
- Der er flere leverandører på markedet, og vi kan i løbet af tre måneder foretage et nyt udbud, hvis det bliver nødvendigt, siger Palle H. Sørensen, der i øvrigt peger på, at aftalen med de fire er så fleksibel, at leverandøren har ret til at tilbyde nyere produkter uden, at udbuddet skal gå om.
Support er nødvendigt
For godt et år siden afsluttede ministeriet en række forsøg med digital signatur - blandt andet på chipkort. Baseret på de erfaringer, bliver danskernes digitale underskrift softwarebaseret. Chipkortet er endnu ikke teknologisk moden og standardiseret i en grad, så det kan bruges af alle. Den finske løsning er baseret på chipkort.
Der er endnu ikke sat tal på, hvad det koster at give danskerne digital signatur, men Palle H. Sørensen oplyser, at der er mange forskellige elementer, der skal finansieres. Og en af de tunge opgaver er support.
- Hotline og helpdesk er en velvoksen opgave, men det skal løses, så vi sikrer, at borgere og virksomheder ikke er på Herrens mark, bekræfter kontorchef Yih-Jeou Wang fra ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling.
Billedtekst: - På mit skrivebord ligger definitionen på det nye certifikat, baseret på standard-teknologi og åbne standarder, siger chefkonsulent Palle H. Sørensen, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling.
Foto: Torben Klint
