Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. december 2001.
Aston Group sælger softwarehuset CDM med 12 ansatte tilbage til de oprindelige ejere, Helene Krogh (billedet) og Erik Rosenkrantz.
Investeringsselskabet 3i's første investering i Danmark er 41 millioner kroner i Rovsing Dynamics.
Navision overtager distributionen af produkter i 12 lande fra Columbus IT Partner.
72 kunder hos Telmore oplever, at penge, de har overført til deres taletidskonti, aldrig dukker op. De lander på en fejlkonto hos Telmore, der beklager fejlen.
Venture-selskabet Olicom sælger Juize, der udvikler trådløse internet-løsninger, til engelske RTS
Networks.
TDC Kabel-tv lukker det gamle, digitale transmissionssystem Docat (Digital Optical Cable-tv Trunk), og går over til at bruge et system med MPEG2-komprimering. Det giver plads til langt flere kanaler.
LH Comlog A/S, der udvikler flådestyringssystemer til vognparker, får 25 millioner kroner fra blandt andre Olicom.
Thrane & Thrane overtager alle satellitaktiviteterne i norske Nera for 235 millioner kroner kontant og en million nye aktier i Thrane & Thrane.
Konkurrencestyrelsen siger o.k. til JobZonen, der er et annoncesamarbejde mellem Jyllands-Posten og Berlingske-koncernen.
Minolta lukker fire af sine syv kontorer og vil igen sælge via forhandlere.
Den danske e-learning-virksomhed Learn-IT åbner kontor i England.
Svein Stavelins og Martin Hauges (billedet) køb af Adcores udenlandske kontorer ender med
kun at omfatte de danske og
norske aktiviteter. Det nye firma får navnet Creuna. Det søger at købe et svensk selskab.
Henrik Aundrup (billedet) udnævnes til administrerende direktør for IFS Danmark.
Den digitale fototjeneste DipCard går konkurs og fyrer de 12 ansatte.
Shevita går konkurs.
Den 31. august fejrer Computerworld 20 års jubilæum i Danmark med udgivelsen af en særlig jubilæumsavis.
Fujitsu vil på verdensplan reducere medarbejderstyrken med 16.400 eller ti procent af personalet.
Toshiba fyrer 18.800, svarende til ti procent af arbejdsstyrken.
Holstebro Politi får adgang til data på fem ud af 16 pc'er, der er beslaglagt fra Tvind, skønt data var krypteret.
Ementor skal udvikle portalen Denmark.dk for Udenrigsministeriet og Statens Information. Ordren er 10 millioner kroner værd.
Københavns Kommune opgiver et dokument- og sagsstyringssystem fra WM-data til 25 millioner kroner. Der er for mange fejl, lyder kritikken.
Direktør Jørgen Bardenfleth (billedet), Hewlett-Packard, bliver direktør for Intels Giga-firma i Skovlunde.
Datatilsynet giver Holstebro Kommune en næse, efter at personfølsomme oplysninger er havnet i den lokale avis.
Medstifter Søren Sander overlader direktørstolen i danske IMS Learning til Susanne Christoph.
Bo Prangsgaard bliver administrerende direktør for blanketfirmaet Dafolo.
Konsulenthuset Accenture skærer yderligere 1.500 stillinger væk, svarende til to procent af medarbejderne.
Kulturministeriet og Undervisningsministeriet vil give Gyldendal 30 millioner kroner til at lægge Den Store Danske Encyklopædi ud på internet. Alligevel opgiver Gyldendal projektet, da forlaget ikke ser mulighed for at tjene penge på det.
Arbejdsskadestyrelsen udliciterer sin IT-drift til Eterra.
By- og Boligministeriet åbner Den offentlige Informationsserver (www.ois.dk), der indeholder data om alle huse og grunde i Danmark.
Direktør Henrik Waaben får orlov fra Datatilsynet, mens han er under uddannelse til landsdommer.
Engelske Psion standser udviklingen af lommecomputere til private.
Ivanoff Interactive fyrer direktør Tau Steffensen, der afløses af firmaets første direktør, Søren Jensen. 10 af de 20 ansatte fyres.
Per Pedersen forfremmes fra posten som leder af Navisions danske aktiviteter til et job i koncernledelsen med ansvar for internationalt salg og partnerrelationer. Han afløses af Søren Fink-Jensen (billedet).
Jens V. Stilling bliver direktør for Checkpoint Meto, der sælger varesikringssystemer.
Erik Lorenz Petersen forlader Carl Bro Gruppen til fordel for Icon Medialab, hvor han bliver administrerende direktør.
Microsoft beder USA's højesteret vurdere appelrettens dom. Men det afviser appelretten at vente på, så sagen sendes tilbage til en lavere instans.
Gateway trækker sig ud af Asien. Firmaet afskediger hver fjerde ansat, godt 5.000 medarbejdere.
Bull sælger de europæiske systemintegrations- og outsourcingaktiviteter i Integris til Steria, der bliver mindretalsaktionær i Integris France.
Birger Hauge forlader direktørposten i Brandts Ventures og bliver arbejdende bestyrelsesformand i Enovasion, et af Brandts' porteføljeselskaber.
IT-chef Jeppe Rude og hans datter Mathilde (billedet) stifter Foreningen for IT i Ulandene, der vil sende danske IT-folk til udviklingslande.
3Com lukker produktionen i Singapore og flytter den til Irland.
Netværksoperatøren Equant skærer 3.000 stillinger væk, svarende til 20 procent af medarbejderne.
Franske Gemplus, der producerer chipkort, fyrer 567 ud af 7.800.
AOL Time Warner fjerner 1.200 job i internet-afdelingen og 500 stillinger i IPlanet E-Commerce Solution.
Getronics fyrer otte procent af medarbejderne i Nordamerika, 590 ansatte.
Det amerikanske magasin The Industry Standard, der har fulgt udviklingen af dotcom-markedet, lukker.
Hitachi fyrer 14.700.
Det finske teleselskab Sonera fyrer 1.000 medarbejdere ud af 11.000.
Tellabs fyrer 1.000 af de 8.000 ansatte. I Danmark rammes kun ti af de 400 medarbejdere.
Flextronics fyrer 1.500 i Sverige som led i samlede fyringer på godt 6.000 ud af de 70.000 medarbejdere på verdensplan.
Sikkerhedssoftwarefirmaet Baltimore Technologies skal reducere staben fra 1.100 til 470 senest i andet kvartal 2002.
Agilent Technologies, der oprindelig var test- og måleudstyrsdelen af Hewlett-Packard, fyrer ni procent af de 43.000 ansatte.
Framfab skærer yderligere ned, så der til oktober kun skal være 800 ansatte tilbage i stedet for 900 som oprindelig planlagt.
Palm og 3Com bliver slæbt i retten med beskyldning om, at en Palm kan brænde USB-porten på en pc af.
Grundlæggeren af Buy.com, Scott Blum, køber firmaets aktier tilbage. Firmaet bliver afnoteret på Nasdaq-børsen.
75 procent af aktionærerne i Computer Associates stemmer imod Sam Wylys mistillidsvotum til ledelsen.
Palm lægger al udvikling af styresystemet PalmOS over i datterselskabet Palm Platform Solutions Group.